Kære Vinvenner,

Det er lang tid siden, at jeg har hørt nogen råbe "din spagetti" efter mig eller bruge "spagetti" som et skældsord. Skyldes det den kendsgerning, at der herhjemme spises mere spaghetti end kartofler? Jeg har aldrig følt mig specielt ramt af at blive kaldt "spagetti". Snarere tværtimod, da spaghetti er det levende bevis på, at Gud findes og at det er Hans/Hendes undskyld for at have drevet Adam & Eva ud af paradiset ved at spille dem æblepudset.

Hvorom alting er, bidrager valget af en dansk nationalret ikke til sproglig fornyelse eller til at højne niveauet af fornærmelsesmuligheder. Man kan ikke råbe "din stegtflæskmedpersillesovs!" efter én: det tager for lang tid og der går fusen af meningen. Heller ikke "din smørrebrød" dur og enhver anvendelse af "pølse" er i forvejen øremærket tyskerne.

Uanset hvad man måtte mene om ideen med at skulle finde en nationalret, opfatter jeg det som et tegn på åndelig usikkerhed. Lige som med de forskellige kanon: i deres stræben efter at give et fælles regelsæt, en norm, normerer de blot og forvandler til "normaldansk" den frodighed, der findes i litteraturen, maden og alle de andre aspekter af livet. Og så er der stadigvæk ikke nogen, der har forklaret mig, hvorfor det netop skulle være slangen, der blev involveret i æblehalløjet, hvor en giraf eller en abe ville have haft det meget nemmere med at plukke et æble og række det til den stakkels intetanende Eva. Godt at der kom spaghetti ud af miseren.

Nu skal jeg ikke plage jer "persilleogstegtflæskere" mere med nationalretter, men nok en sidste gang i år med vor kære vinproducent Schiavenza:

HVOR LIDT ER LIDT ?

Der er et par af jer, der ikke helt troede på, at den gode producent i Serralunga var ved at løbe tør for visse vine. Så jeg spurgte Schiavenza om, hvor mange flasker de aftapper. Her er svaret:

Barolo di Serralunga 7.500 flasker

Cerretta 3.000 flasker

Broglio 4.000 flasker

Prapó 5.500 flasker

Så produceres der også noget Nebbiolo (2.500), Dolcetto (7.000) og Barbera (7.000), mest til det lokale marked og især til salg i familiens restaurant, en af de hyggeligste trattoria i Barolo-området.

Tallene er cirka-tal, hvilket betyder, at der alt efter årgangen kan være et udsving mellem to og fem procent. Størrelsen svarer til, hvad man ville kalde en "boutique-winery" i Californien, og selv om det skulle se ud som om der var vin til alle, må man indse at hvis ens jacuzzi rummede femhundrede liter, så kunne man ikke fylde den med hvilken som helst af enkeltmarks vinene men skulle ty til Barolo di Serralunga. Derfor er jeg glad for at have fravristet producenten endnu et knippelgodt forudbestillingstilbud med lige så knippelgode forudbestillingspriser.

Fristen er kort (30. november), fordi der ikke er så mange af flaskerne. Jeg satser på levering til Danmark uge 50, så er der mulighed for at give vinene som gave, ønske dem til sig selv eller nyde dem i løbet af december måned. Lad mig sige det for sidste gang i år: selv til almindelig pris ville Schiavenza Barolo være et meget godt Barolo-køb:

EN ANDEN GOD VIN....

......I har bekræftet, at I synes om Rosso di Montalcino. Kommer det bag på mig? Nej. Jeg ville hellere have Lambrusco, any time, men engang imellem må jeg forføje mig jeres lyster og det sker, at jeg finder noget godt. Denne gang noget specielt godt, endda.

Pietroso for eksempel har sendt ethundredeogtyve flasker af sin Rosso 2012. Jeg ville gerne have købt flere, men tildelingen var ikke højere. Pietroso blev nødt til at deklassere et parti af den vin, der skulle blive til Brunello, fordi han hurtigt havde udsolgt af Rosso'en. Det er en fornem basse på 14,5%, ufiltreret og med en sangiovese-elegance, der er, ja, en Brunello værd. Bestil den her:

Ciao, Carlo