Kære Vinvenner,

En kunde kom forbi lageret for nu anden gang. (Altid et godt tegn, at kunderne vender tilbage.) Han spurgte, om jeg havde noget godt og tilføjede: "Det har du vel, alle dine vine er gode..." "Bare det var sådan", svarede jeg. "Hvor der handles der spildes og vogt dig for den vinhandler, der har lutter lagkager i sit sortiment." "Så er det en konditor", bemærkede kunden. "Vogt dig for den konditor...nej, det jeg mente var, at alle vine bliver valgt, fordi vinhandleren kan lide dem på købstidspunktet. Men det er ikke sikkert, at vinhandlerens kunder synes det samme. Den vinhandler, der har lutter...altså 100% gode vine, har sandsynligvis et uspændende sortiment, hvor der satses på det sikre. Nu er der bare det, at det sikre er middle-of-the road, noget alle skal kunne lide. Derfor vælger vinhandleren ikke efter sit eget hjerte men efter det, der kan sælges. Respekt for fornuften men vinens verden er rig på producenter, der har en personlig indstilling - en cranky måde at dyrke deres jord og fortolke deres traditioner på. Det er det, der gør vinverdenen spændende, selvom det kan give nogle "nitter" i sortimentet. For eksempel er der vine, hvis smag er meget populær i produktionsregionen men ikke i Kongeriget Danmark." "Har du sådan nogle vine?" "Mon ikke, det er min spidskompentence." "Kan du sammensætte en kasse med seks forskellige? Jeg var faktisk kommet for at købe noget af den Chianti 2013 du solgte mig sidst, men hvad, jeg vover et øje eller t..." Den forholdsvis nye kunde gik ud med tolv flasker af Majnonis økoChianti 2013 - som smager "multo bueno", som der blev sagt og med seks forskellige flasker af nogle "aparte vine", som en anden vinven døbte dem engang. Gad vide om han kommer igen. Måske er der nogen blandt jer, der er nysgerrige efter at vide, hvilke vine det var, men det er også lige meget, fordi nu skal vi tale lidt om Brunello di Montalcino.

CERBAIA

Fredag den 24. november blev der afholdt en storslået smagning af Barolo & Brunello. Det skete på Børsen i København og én af udstillerne var vor gamle ven Cerbaia. Efter i nogle år at have betroet eksportmarkedet til tredjepart har Elena Pellegrini nu overtaget styringen af salget af sine egne vine og hun spurgte, om jeg stadigvæk var interesseret i at repræsentere Huset. Da I er ret glade for Brunello-vinene og Huset arbejder ret traditionelt, var det lige noget for mig. Det skader ikke, at Cerbaia er særdeles fornuftigt prissat og endnu fornuftigere, efter at jeg aftalte med Elena, at vi fortsætter introduktionspriserne indtil uge 50, når vinen vil være på lageret i Holte.

Flere, der var med på manifestationen den 24. november, har allerede bestilt. Alle de andre af jer, der holder af god, traditionel Brunello, kan kigge på, hvad der vil komme og bestille her. OBS! Vinen er IKKE på lager endnu: den kan bestilles og jeres dankortbetaling bliver først trukket den 30. november.

Cerbaia er en af de mindre Brunello producenter: blot attentusind flasker i alt. Vinmarkerne dækker fem hektar af godsets ti. Resten er skov, andre afgrøder og trehundrede oliventræer. Alle vinmarker er opført i tinglysningsbogen for DOCG Brunello. Det betyder, at Cerbaia ikke kan producere DOC Rosso di Montalcino, og hvis de vil gøre det, som de jo gør, skal de deklassere noget af deres Brunello. I vil ikke finde Cerbaia nævnt i Kerin O'Keefes gode bog om Brunello og Huset optræder ikke så meget i de forskellige vinguider. Og godt for det, da det betyder, at priserne stadigvæk er på et tiltalende niveau. Endnu.

Tiltalende niveau og høj kvalitet er kendemærket for de Barolo, som familen Schiavenza producerer. Dem har jeg efterhånden tudet jeres ører fulde af, men det skader ikke at gentage, at jeg har frist til den 30. november for at bestille det sidste læs før Jul til de praktiske forudbestillingspriser. Og nej: I er ikke tvangsindlagt til at købe tolv for at nyde godt af de praktiske forudbestillingspriser. Her kører vi på den solidariske linje eller efter TAPs (det portugisiske luftfarsselskab) gamle slogan: "Ingen kunde er for lille, ingen kunde er for stor". Linket og vinene finder I her:

Kan I ikke vente og sværger I stadigvæk til nebbiolo, har jeg købt nogle få flasker af Riserva 2005 Barbaresco fra "Prinsi", der ejes af Daniele Lequio i Neive. "Hvordan var 2005?" Mit svar er som sædvanlig, at "det afhænger af, hvem der har lavet vinen". Rent vejrmæssigt var 2005 ikke en af de årgange, man vil huske som eksceptionelt gode. Men vinen? Lad os glemme denne Riserva 2005 Barbaresco lidt for er øjeblik og lad os læse, hvad en vinven skrev efter en vertikal smagning af Le Ragoses Amarone i hans vinklubs regi. Bemærk især smagernes oplevelse af årgang 2002, en af århundredets ringeste årgange:

Le Ragose vertikalsmagning – København 17.11.2014

Program:

Le Ragose Amarone Classico DOC 2000 (89 P.)
Årgang 2000 er flot men meget drikkemoden.
Le Ragose Amarone Classico DOC 2002 (90 P.)
Amarone Classico 2002 er for årgangen fantastisk og overraskende –
Le Ragose Amarone Classico DOC 2003 (89 P.)
Le Ragose Amarone Classico DOC 2004 (91 P.) /
Amarone Classico 2004 og 2003 m. dejlig udvikling og balance – 2004 fremtræder mere frisk end den ”varme” 2003.
Le Ragose Amarone Classico DOC 2005 (88 P.)
Amarone Classico 2005 er meget udviklet og drikkeklar.

Le Ragose CAPITEL S. EUGENIO Amarone 2005 (88 P.)
CAPITEL Sant'Eugenio. var tæt og rig, men 2005 er en meget udviklet årgang
Le Ragose Amarone Classico DOC 2006 (90 P.)
Le Ragose I GALLI, LEON Amarone 2006 (92 P.)
Årgang 2006 Amarone Classico og I Galli Leon afslørede en rigtig god årgang – I Galli mere tæt m. ”mere af det hele”
Le Ragose Amarone Classico DOC 2007 (91 P.) /
Amarone Classico 2007 absolut mere åben og meget frisk -
Le Ragose Amarone Classico DOC 2003 MARTA GALLI (91 P.)
Le Ragose Amarone Classico DOC 2004 MARTA GALLI (93 P.)
MARTA GALLI 2004 og 2003 begejstrede begge med dybde, kompleksitet og der er stadig potentiale.

Ovenstående for at understrege det vigtige i, at det er menneskets hånd og erfaring, der kan "redde" en årgang, hvor naturen ikke har vist sig fra sin bedste side. Det er præcis det, der er sket for denne Barbaresco 2005: en middelmådig årgang i hænderne på en nebbiolo-mester. Få udvalgte druer, færre flasker men af Riserva-karat. Jeg tør vædde på, at ved en blindsmagning vil I ikke gætte, at vi har med en snart ti år gammel vin at gøre. Finesse og elegance som det sig hør og bør kombineret med en helstøbt, kompakt frugt. Lidt neutral duft i starten men en flot udvikling efter de første femten minutter. Al den nebbiolo-venlighed Barbaresco er kendt for og en længde i smagen, der kendetegner klassevinene:

Og når vi snakker om klasse-nebbiolo: TABUI er nu på lager og Vingaloppen har hentet idag de første fem kasser til levering til Distant Friends: fryd og gammen i provinsen!

Ciao, Carlo