Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

03.12.2014 Brunello Querc#!**#1

Kære Vinvenner,

Måske er den ikke den bedste (selvom den næsten altid befinder sig blandt de top tyve), måske er den ikke den billigste (til gengæld skal I ikke købe tolv for at få den billig), men der hersker ingen tvivl om, at Brunello med det mundrette navn Quercecchio (udtales nogenlunde "Kvær-tjek.ki-å" men bedst efter indtagelse af et par glas af den) er en af de mest pålidelige og mest fornuftigt prissatte Brunello i Danmark. Flere og flere opdager, at den også smager godt, med sin old-school rene og kompromisløse sangiovese stil. Altså: hvis der kome en Marsboer forbi og spurgte hvad Brunello er for noget og hvordan skal den smage, så ville I gøre ham klogere og gladere ved at skænke denne 2009. Rumvæsenet ville ikke have noget problem med at udtale navnet Quercecchio." Zap zap". (*)

Hvorfor skriver jeg om den nu? Fordi jeg netop har modtaget de sidste 240 flasker af årgangen 2009 og de sidste 240 flasker af Rosso 2012 fra samme Hus (den på ovenstående foto viste 2011 er udsolgt). Ellers meldes vinen udsolgt hos producenten. I webshoppen kan I botanisere lidt og forsøde jeres eksistens med en Brunello, der har den farve, en Brunello skal have, som kun har set store egetræsfade og som smager venlig og velkommende med det samme. Har I travlt med noget andet, kan denne 2009 gemmes og glemmes frem til 2020:

FORUDBESTILLINGER

BAROLO 2010 enkeltmark Vigna Cucco og Cerrati er nu på lager. Distant Friends kan regne med at modtage vinen i løbet af ugen. Local friends er velkomne til at afhente i lagerets åbningstid.

Ciao, Carlo

(*) Lyd af intergalaktisk velbehag, fulgt - men ikke altid - af lyserød damp ud af fjerde højre næsebor.

Åbningstider på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte Udenfor disse åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978 for nærmere aftale

IDAG onsdag den 3. december: 14:00 til 17:00
torsdag den 4. december: 14:00 til 17:00
fredag den 5. december: 14:00 til 17:00
lørdag den 6. december: LUKKET
søndag den 7. december: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP