Kære Vinvenner,

Før jeg glemmer det: når I kommer til lageret Skovlytoften 1 i Holte, parkerer de fleste af jer lige udenfor den røde lagerbygning, men I må gerne køre bilen helt ind i gården, lige ved siden af lagerdøren. Især hvis I skal hente mere end en karton. Ikke at jeg ikke har godt af den ekstra motion, når jeg hjælper med at slæbe kasserne til jeres parkerede bil, men i den dårlige årstid er det mere praktisk at køre helt ind i gården. Det må I gerne. I må også gerne blive ved med at skrive om vort samhandelsforhold som den vin ven, der skrev (resumeret):

"Er det nu sådan, at hele dit sortiment bliver et forudbestilligssortiment? Du har nu ti vine på forudbestilling..."

Faktisk er vinene elleve, da der sidenhen er kommet den knippelgode årgang 2010 af en Valtellina vin Ortensio Lando (se senere i teksten), men jeg vil påpege, at forholdet mellem forudbestillingsvinene og vinene i fast sortiment falder absolut ud til de sidstes fordel: Elleve op i hvad? Tohundrede - tohundredeoghalvtreds vine? Hvor meget er det? Fire til seks procent?

FRISTEN RYKKES EN UGE FREM

Apropos det: flere har skrevet, om de kunne vente med forudbestillingen, engang de er tilbage fra vinterferie. Med mit sædvanlige føjelige sind har jeg sagt ja til det, og derfor bliver fristen for forudbestilling rykket frem til søndag den 15. februar og levering til uge 10. I bunden af mailen finder I linket til forudbestillingerne. Dér finder I også et kærkomment "comeback": Erik Bantis 2012 Ciabatta Toscana IgT.

HVEM BESTEMMER ?

Men uanset om det er mange eller få, er det fra en anden vinkel, man skal se på dette for mig nye tiltag på: forudbestilling. Hvem bestemmer sortimentet? Jeg kan forliebe mig i en vin, jeg synes den smager vidunderligt. Hvis vinen bliver solgt langsomt og megalangsomt, hvem er det så, der bestemmer? Jeg kan eventuelt bebrejde mig selv dårligt salgsarbejde, men til syvende og sidst er det jer, der bestemmer, om en vin skal importeres eller ej.

Lad os tage som eksempel netop den Ortensio Lando, som jeg nævnte ovenfor og som nu igen er på vej til webshoppen. Jeg importerede et hundrede og tyve flasker af den for tre år siden og introducerede den i januar 2012. De ord jeg brugte, gjaldt årgang 2008 men de tåler genbrug for den aktuelle 2010:

"Druen, nebbiolo, præsenterede sig fra sin allerbedste side. Lyset i glasset, den funklende rubinrød, der sjældent kommer fra vine, som er andet end de bedste. Duften: ren, floreal, behersket. Smagen: blød, som kun de mest vellykkede eksemplarer af Barolo og Barbaresco kan præstere. Det var en stor nebbiolo, vi havde i glasset: "dejlig i munden, behagelig i maven". En nebbiolo hvis signatur er den, som vinelskerne kan genkende med det samme: klasse, elegance, fylde og "staying power".

Druerne stammer fra Grumello kommunen. Vinen er blot anden årgang, som Luca Faccinelli frigiver til salg. Denne nebbiolo har allerede modtaget flere gode anmeldelser: check lige Luca Faccinellis sparsomme hjemmeside. Jeg mener i øvrigt, at denne nebbiolo's moderate 13% gemmer flere kvaliteter end de aktuelle vurderinger fortæller. Kvaliteter, der vil komme til fuld flor over de næste tre-fire år. Hvis man altså kan holde proptrækkeren væk fra denne 2008!
Prisen er 175,- kr. flasken. (Var det en Barolo, ville I synes, at det var en enormt fordelagtig pris.)"

Tre år for at sælge ethundredeogtyve flasker af en vin, som vitterligt er én de allerbedste repræsentanter for sit distrikt, Valtellina? Et distrikt iøvrigt, hvor de bedste nebbiolo-vine rangerer på niveau med de bedste andre nebbiolo-baserede vine fra hele Piemonte? C'mon!....

STATISTIKKEN

Det er 3,33 flasker om måneden! Snak om lagerrotation! Så i stedet for at græde på spildt Ortensio, tager vinhandleren bestik af situationen (andre gode kollegaer har gjort det til et fast ritual langt før mig) og henvender sig til de vinvenner, der kan og vil. Betragt mig som jeres personlige wine-shopper!..... Der bliver importeret det antal flasker, som I forudbestiller (plus et par til mig selv og et par til det faste sortiment, til fuld pris vel at mærke) og så er alle glade. Endnu gladere bliver de vinvenner, der kommer til at smage denne 2010, årgangen hvor nebbiolo viser sig fra sin bedste side:

For dem, der ikke kan lide at vente, er der en helstøbt og rigtig velsmagende Montefalco Rosso 2010

Den er både drikkeklar og holdbar (2010 til 2017-19). Den byder sig nu med en mesterlig blanding af sangiovese og sagrantino, som går godt i spænd med en smule (10%) cabernet sauvignon og merlot. Den er traditionelt lagret på store egestræsfade og på rustfristål tanke. Det er en vin, som I ville blive glade for at have et par flasker af til sommerens grill og den giver stor tilfredsstillelse nu til stort set alle kødretter, pasta, charcuteri og et velspækket ostebord. En vis fløjl i smagen hæver den op fra rækken af gode rustikke midtitalienske vine: alle fire druer smelter godt sammen og årgang 2010 giver os en mindeværdig umbrisk rød:

Ciao, Carlo