Kære Vinvenner,

Som reaktion til den seneste mail, er der flere, der har skrevet og spurgt om den "Napoletana"-kaffekande, som stod på en hylde bag den bekymrede Marcello.(*) Det hører til livets pudsigheder, at den "maskine", som verden kender som "den neapolitanske", er en fransk videreudvikling i 1819 af en fransk opfindelse af 1800.Det er for smerteligt for mig at dykke videre i sagen...... Til gengæld er der ikke nogen forklaring om, hvordan en ren fransk opfindelse, kom til at tage navn fra det, der dengang var Europas tredjestørste by. Noget i stil med Amerika: vikingerne kom der først, men de havde for travlt med at plyndre og spise burgers. Så kom den toskanske opdager Amerigo Vespucci, der syntes om stedet og huskede også at fortælle andre om det. Hvorom alting er, er "la napoletana", stadigvæk populær i Italien, især syd for Rom. På nettet kan I finde flere små video, der viser hvordan man bruger den.

KAFFEPAUSE

Særkende for la napoletana er ...tiden. Engang vandet begynder at koge i den nedre kande og begynder at pible ud af det lille hul, som I kan skimte til venstre på billedet ovenfor, skal vandet koge videre for tre, fire minutter. Så kan napoletana'en vendes på hoved ( det er derfor den er kendt i USA som "Flip-over coffee pot") og der skal gå små ti minutter før det kogende vand er sivet gennem de fintmalede kaffebønner. Hele ritualen er noget, der tager tid og er derfor velegnet ,når man skal hygge sig og vil have tid til at snakke sammen. Den kaffe, der kommer ud af la napoletana, er en slags "caffé lungo", mere i familje med den fra de danske kaffekolber end med mokkaens espresso. Der er også en mere duftende og mildere drik, som vil holde sig varm i kanden for en ti minutters tid. Skal I anskaffe jer en napoletana, hold jer til mediumstørrelsen: der findes nogle til tolv og flere kopper, men risikoen er, at vandet når at blive afkølet, hvis man skal vente længere end de ca. ti minutter vi talte om før. Er I mange, køb eventuelt to af mellemstørrelse og led efter de billigere modeller i aluminium: vandet bliver hurtigere varmt, og som ekstra raffinement, vil aluminium i den nedre kande, der er i kontakt med ilden, få med tiden sin helt personlige patina, lige som alle de virkelig gode redskaber.

Til napolitanas æstetik og tradition hører "O' cuppetielle": det er et lille kræmmerhus I kan lave ved at vikle lidt sølvpapir omkring jeres pegefinger. Denne lille hætte anbringes på toppen af hældetuden og forhindrer kaffens "sjæl" til at dampe op til himlen. Et lille raffinament, som understreger hvordan tilberedelsen af kaffe med la napoletana er på flere måder beslægtet med den japanske te-ceremoni og giver fuld mening til begrebet "kaffepause".

Det, der ikke altid giver fuld mening, er den tyrkertro, som mange vinelskere, også blandt vinvennerne her, har på årgangsbedømmelserne, især de udenlandske og især de bedømmelser, der tager alle vine fra en bestemt årgang, over en kam:

EN VARM ÅRGANG

Jeg har sagt det før og kommer nok til at sige det igen: hver vin har sin historie, hver producent er forskellig fra den anden. De generelle årgangsbedømmelser siger alt om hvordan vejret var i det pågældende år. Dertil har man ikke brug for vineksperter: man kan google sig til Dansk Metereologisk Institut eller til dets italienske søstervæsen. Jeg stoler mere på mine smagsløg og på hvad I fortæller mig. Jeg checkede vinen torsdag den 19. marts og fandt den typiske og yderst tiltalende. Men- vil nogen mene - det skal jeg: hver so bedst om sin gris osv. OK: læs så for eksempel hvad to vinvenner mener om Barolo enkeltmark Cerrati, fra den "varme årgang" 2009:

Jeg kan kun tilføje at den vil passe meget fint til for eksempel påskelammet. Mens der er nogen af jer, der risikerer at opleve samme følelse som vor vinven her:

Skræk og skuffelse ! Efter den seneste mail "propaganda" og jeres forventelige genbestillinger, er vi nu nede til de sidste tres flasker (cirka) af Majnonis økologiske Chianti 2012. Da Chianti (også) er som skabt til påskelammet og til de første spæde grillforsøg, vælg jer her nogle gode - og jeg må sige fornuftigt prissatte - flasker Chianti fra den gode Pietro. 2012eren har modtaget jeres ros, men lige meget hvilken af Pietros vine I vælger, vælger I godt:

Ciao, Carlo