Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

22.04.2015 Efterlysninger

Kære Vinvenner,

I går var jeg hos et firma i Valby, der havde bestilt en "Gå-hjem-smagning". Solen skinnede, hvilket altid er gavnligt for vinsmagninger: bordet og stolene blev stillet udendørs, og der var en god stemning fra sådan klokken cirka seksten til nitten. Der blev, tilsyneladende, sat pris på de tolv vine, der repræsenterede mit sortiment: fra den daglige Santa Croce til Barolo.

Der var blandt de ansatte mange unge og yngre deltagere, og jeg bemærkede, hvordan de noterede, om de kunne lide vinene eller ej: "god" "minus" " tør" "sød" fulgt af smileys og kryds. Hvor tit har jeg efterlyst "anmeldelser", der bunder i ganske korte og præcise gloser ? Mange af jer er lidt bange eller for blufærdige til at skrive til mig med jeres meninger om de købte vine. Kan det være fordi, de allesammen smager godt ? Næppe, vel ? Kan det være, at I bruger tiden til at nyde vinen, ikke til at skrive om den ? Kan det være, at I lader jeres dankort "anmelde" en vin ? Hvorom alting er, husk, at jeres mening kan være nyttig for den næste vinven, der læser den i webshoppen, hvori jeres meninger bliver ordret og slavisk klippet og klistret.

IGEN

"Igen": det er det geniale navn på Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker. Det var i en af disse, at jeg fandt det langstilkede glas, som I kan se på billedet ovenfor. Butikkerne styres af frivillige og som regel ældre damer. De er altid søde, flinke og hjælpsomme, sådan lidt á la ekspedienterne i Skjerns Magasin. Man er absolut "De's" med dem, og man kan glemme alt om ordet "rabat": "Det er faste priser og det er en god sag, pengene går til". Med al respekt for de urokkelige damers ædle sag har jeg tænkt mig at bruge den sætning næste gang, der er nogen, der spørger om rabat. Men en god rabat eller en dusør vil jeg gerne give til den, der kan fortælle mig noget om det glas: hvor man kan købe det, om det findes i handel, og hvor det kan stamme fra. Det er ikke specielt fint eller praktisk, men jeg kan godt lide det.

MERMET 2011

Den næste efterlysning er for de vinvenner, der har købt MERMET 2009 og kunne tænke sig at smage på den nye årgang 2011. Ifølge producenten, Gemmas Giorgio Barbero, er den endnu bedre end scoop'et 2009 (*) Sådan skal han også sige, men han plejer at være fair i sine vurderinger. Jeg har bestilt de første tres flasker hjem og efterlyser de vinvenner, der vil være med til at vurdere denne 2011er. Lever den op til 2009 ? er den bedre ? skal vi igen udråbe den som SCOOP ? Jeres "accept" for 2009 har gjort indtryk på Giorgio, og jeg har opnået en alletiders lave pris:

DEN ER TØR !

Ordet moscato bringer med sig, og det med rette, associationer til "sød". Derfor er det på sin plads at fremhæve, at Ladbrugshøjskolens (tillad mig at skrive det) fremragende Moscato Giallo er en tør vin: den dufter "sødt" og hvem sagde hyldeblomst, men den er tør i smagen og med sin moderate alkoholstyrke en sand og glad ledsager af fritidens glæder:

Ciao, Carlo

(*) Tillykke og tak: I har stort set købt hele produktionen (ca 5.500 flasker i 2009) Af 2009eren er der nu tilbage på lager 18 karton, ialt 108 flasker.

ÅBNINGSTIDER PÅ lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte

IDAG: onsdag den 22. april: 14:00 til 17:00
torsdag den 23. april: 14:00 til 17:00
fredag den 24. april: 14:00 til 17:00
lørdag den 25. april: LUKKET Tillykke Carlo!!!
søndag den 26. april: 13:00 til 15:00
mandag den 27. april :LUKKET. Tillykke Theodor !!!
tirsdag den 28. april: LUKKET
onsdag den 29. april LUKKET Vinsmagning
torsdag den 30. april: 14:00 til 17:00
fredag den 1. maj: 14:00 til 17:00
lørdag den 2. maj: LUKKET
søndag den 3. maj: 13:00 til 15:00

WEBSHOP!

WEBSHOP