Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

10.05.2015 To gode til de vinnysgerrige

Kære Vinvenner,

Vi starter med at henlede jeres opmærksomhed på åbningstiderne på lageret i den kommende uge, uge 20. Tiderne finder I i bunden af mailen, et af de mindst frekventerede steder i universet. Nu, at det praktiske er på plads, forlader vi for et øjeblik, og kun et øjeblik, MUTINA (er på lager og kan afhentes) og koncentrerer os på nogle "regulære" vine.

Hvor regulære de er, er svært at sige, da jeg er sikker på, at de færreste af jer har hørt om endsige smagt vine fra druen vernaccia nera, den sorte vernaccia fra området omkring byen Serrapetrona i Marche regionen.

DEN SORTE VERNACCIA

Hvis I har hørt om Vernaccia di Serrapetrona er det næsten mest sandsynligt, at det er som mousserende vin. Det er en DOCG, der kan fremstilles som både Secco, Amabile og Dolce (tør, halvtør og sød, ikke på en gang, naturligvis). Som sådan er det én af de mange lokale ("vernaccia" iøvrigt betyder "lokal") specialiteter, der ikke plejer at ødelægge jeres nattesøvn, hvis I skulle mangle dem i jeres panel af vinoplevelser. Heller ikke min.

STILLE VINE

Alligevel blev jeg noget nysgerring, da en god vinven og italiensk vinekspert gjorde mig opmærksom på en producent i Serrapetrona, der brugte druen for at fremstille stille vine. Jeg slog til og præsenterede dem ved vinsmagningen den 29. april. Modtagelsen har været meget positiv og jeg har valgt de to vine, der gjorde mest indtryk på mig dvs. dem, der blev købt mest af blandt deltagerne i smagningen.

ROBBIONE, hvor vernaccia nera bliver behandlet som en Amarone. Potent men ikke voldsom. Måske den mest vellykkede vin af vernaccia nera, dens naturlige anvendelse, ville jeg sige: kommer I hjem efter en hård arbejdsdag og skal have et glas vin, der stryger jer med håret og virker restituerende, så er Robbione lige sagen. Amarone-fans skal naturligvis ikke tøve med at bestille, men også alle de andre der synes om gane- og sjælevenlige vine.

Der dyrkes pinot nero hist og pist i Marche regionen og denne endnu ukendte PINOT NERO Marche Rosso 2009 er en personlig og meget vellykket fortolkning af druen. Hvis I holder af pinot nero-druen, kan I ikke gå glip af den: den starter på en lidt kantet og rustik måde, på den tørre side, uden indrømmelser til "pleasing". Efter lidt tid i glasset åbner den sig og begynder at vise sin finesse, lige som en antikvar eller en marskandiser, der først begynder at vise sine varer, efter at han har fornemmet kundens sande interesse. Så hives den ene sjældenhed frem efter den anden. Vinen er klar nu og vil kunne blive ved med at udvikle sig i en gunstig retning de næste fire- fem år. For pinot nero-elskere starter køen her:

SAN MICHELES HVIDE

De fortsætter deres sejrsmarch. Italienske hvide! Uha da da! Kan man det? Det ved jeg ikke, men I køber dem og nyder dem i stor stil. De ville behøve ikke noget salgsarbejde: jeg nævner dem her, kun fordi der er kommet fire typer: Chardonnay, Pinot Grigio, Riesling og Gewürztraminer alle af den nye årgang 2014:

OPDATERING OM FORUDBESTILLINGERNE:

MUTINA: alle forudbestillinger til provinsen er sendt og vinen er på lager og kan afhentes.

TABUI: Barolo Riserva 2007 TABUI er nu på lager og kan både hentes og bestilles. Jeg har forsøgt at holde prisen på den fornuftige side, så alle kan prøve denne dejlighed af en årgang:

Hvis vejret er godt (dvs. hverken blæser eller regner) skænker vi bl.a... TABUI 2007 i gården på lageret idag mellem 13.00 og 15.00.

SCHIAVENZA: der er tid til næste søndag, den 17. maj, for at forudbestille og forudbetale producentens gode vine. Levering uge 23. Samler I på Barolo eller blot nyder den, kan disse 2011 ikke mangle i jeres kælder eller ved siden af jeres foretrukne retter. Når nebbiolo-druen bliver behandlet lige så kærligt som hos familien Schiavenza, bliver Barolo den vin man kan drikke til simpelthen alt.

LAMBRUSCO FESTIVAL

Chiarli, Tirelli, La Battagliola, økoLambruscoi fra Sorelle Schiavi og nu en ny tilmelding: Puianello. Listen er ikke komplet! Vent ikke til sidste øjeblik med at bestille jeres plads:

Ciao, Carlo

PS: Vi er nede til den sidste palle af 1 liters TÌNTERO. Jeg ved, at der er flere blandt vinvennerne, der er glade for denne gode økologiske hverdagsvin. Den er udsolgt hos Pietro Majnoni. Så ved I det:

ÅBNINGSTIDER på lageret Skovlytoften 1, 2840 HOLTE

IDAG: søndag den 10. maj 2015: 13:00 til 15:00
Vinsmagning i gården (aflyses ita blæst og regn)

mandag den 11. maj: 14:00 til 17:00
tirsdag den 12. maj: 14:00 til 17:00
onsdag den 13. maj: 14:00 til 17:00
torsdag den 14. maj Kristi Himmelfart LUKKET
fredag den 15. maj: 14:00 til 17:00
lørdag den 16. maj. LUKKET
søndag den 17. maj: 13:00 til 15:00

WEBSHOP!

WEBSHOP