Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

27.05.2015 Fra Sørelle Schiavi til Schiavenza

Kære Vinvenner,

Ugemailen idag kommer til at være ganske kort og vil omtale Lambrusco Festival, som jeg glæder mig meget til og som vil få jer til at stifte bekendtskab med bl.a. piadina - fladbrødet, som er regionen Romagnas bidrag til verdens "street-food". Dertil grillstegte salsiccia-pølser og en mindeværdig lasagna der vil få festivaldagen søndag den 31. maj til at gå over i historien. Lokalhistorien, hvis ikke andet:

Blandt de nye Lambrusco vil der blive skænket de seks fra kooperativet i Puianello (Reggio Emilia) som har været i gang siden 1938 og som præsenterer sin økologiske Reggiano.

Lige så økologiske er de to "nye" 2013ere fra Sorelle Schiavi og dem finder I her:

SCHIAVENZA

Men ak, livet er ikke (heldigvis ikke, ville de fleste mene) lutter Lambrusco. Lidt Barolo skal der til og hvis I har forudbestilt og forudbetalt Schiavenzas Dolcetto 2014 , Barbera 2014 , Barolo 2011, så er deres ankomst anmeldt allerede idag, onsdag den 27. maj: tak til Walter der har knoklet for at få sendingen afsted (den var lovet på lager førdt næste uge).

"PÅ VEJ"

Hvorfor er ugemailen ualmindelig kort idag ? Forandring fryder ? Nej: det er fordi der kommer en ny mail i morgen, torsdag med en lige så kort men fyldig beskrivelse af alle de vine I kan glæde jer til og som bliver leveret netop på torsdag: rosé i Veroni, den nye/gamle røde I Veroni IgT: Elacaia, Bardolino, både rød og Chiaretto (dvs rosé), Arneis 2013 og , (ak! jeg er uforbedrelig): Chiarlis Lambrusco Salamino (den har vi savnet - nogle af os i hvert fald) og Sorbara.

Så mange vine, som jeg ikke har nået at tage billeder af dem endnu: derfor træder ovenstående dåse årgangssardiner til som vikar for "Fotografen er på vej"

Ciao, Carlo

PS: Og jeg må ikke glemme at fortælle, at sidste frist for bestilling af Zanovello til den lave forudbestillings- og forudbetalingspris er den 30. maj:

ÅBNINGSTIDER på lageret Skovlytoften 1, 2840 HOLTE

IDAG: Onsdag den 27. maj : 14:00 til 17:00
torsdag den 28. maj: 14:00 til 17:00
fredag den 29. maj: 14:00 til 17:00
lørdag den 30. maj: LUKKET
søndag den 31. maj: LUKKET Lambrusco Festival

WEBSHOP!

WEBSHOP