Kære Vinvenner,

Nu at alle 2011 Zanovello er købt og i gang med at blive pakket hos Franco "Lillejens" Zanovello, spurgte jeg ham, om han havde en anden vin, der gav lige så god valuta for pengene og som jeg kunne bruge til at forsøde jeres tilværelse med. Han havde faktisk en. Dumt af mig at spørge, men så sagde jeg, at hvis det kan holdes under enethundredelap, ville jeg gerne smage på en vareprøve eller to. Det kunne lige lade sig gøre og nu må vi se, hvad der kommer. Jeg spurgte også, hvordan var det gået med hans høst 2014 og her fik jeg et svar, der overraskede mig noget: "Endelig en dårlig årgang: passende mængder og især lavere alkoholstyrke. Vi er lige begyndt at sælge vor merlot på 11,5% og den går som varmt brød, især lokalt. Der ville være fint, for os, hvis der kom en dårlig årgang hvert fjerde, femte år."

DEN HELDIGE SKILØBER

Nå, det var en stemme ud af koret. Det er og var første gang, jeg hørte sådan en positiv vurdering af en årgang, som alle de store og små vinskribenter har skyndt sig at stemple som "elendig". Men det skulle ikke blive det sidste overraskende svar. Stillede det samme spørgsmål til Pietro Majnoni og hvis I kan lidt italiensk, læs hvad han skrev: "Per quanto riguarda la vendemmia 2014 mi sento come lo slalomista che è arrivato in fondo ad una gara dove molti sono andati fuori: quantità e buona qualità, tanto che faccio anche un po' di Riserva." Altså: "Hvad høsten 2014 angår, har jeg det lige som den slalomskiløber, der kommer helskindet til målet i en konkurrence, hvor mange røg ud af pisten. Jeg tror, at jeg endda vil lægge lidt vin til side til en Riserva 2014".

BRØD TIL

Nu, hvis jeg var jer, ville jeg indvende, at "Naturligvis, sådan skal de sige, producenterne." Måske men faktisk har jeg aldrig haft en forkert besked fra foilk som Franco Zanovello, Pietro Majnoni, fru Maura Schiavenza. Hun for eksempel vil ikke snakke om sin Barolo 2014: "Den er ung. Når De smager den, vil De fortælle mig, hvad De synes, Merolli." Lad os spise brød til (*) og lad os se imedens, hvad der er af anerkendte store Barolo og lignende lækkerier på vej:

TABUI 2008 Barolo RISERVA

Jeg lægger forsigtigt ud med en kanonårgang, som kan drikkes nu men som helst vil passe sig selv i jeres opbevaring. I forhold til den 2007 Riserva, som I er i færd med at storkøbe og nyde, er 2008 mere kompleks, byder på mere af det hele: garvesyren i 2008eren minder mig lidt om en streng men velkommende vandrehjembestyrer, der på den ene side skal få alle til at føle sig tilpas og samtidigt skal holde styr på stedet. Jeg satte streg under "kan drikkes", fordi vi er flere, der kan klare og faktisk sætter pris på den rå, det svulstige og lidt kradse unge nebbiolo: et par timer i en karaffel hjælper, men hvis I foretrækker en Barolo, som I kan indlede en ¨civiliseret samtale med", så snakker vi 2008 til 2018-2020. Holdbarheden? 2022-2025.

I bestemmer: jeg har forhandlet mig til cirka samme pris som 2007 og dét er allerede en bedrift, der burde belønnes. Der er lige nu de første etiundredeogtyve flasker på vej (uge 24), men jeg har lagt option på en del flere. Hvor mange tør jeg ikke tænke på, ellers besvimer jeg, men når man finder en topvin, skal man ikke tøve:

MERMET: MAGNUM OG DOBBELT MAGNUM

Jeg havde lovet, at hvis årgangen 2011 blev så god, som producenten Giorgio Barbero, Cantine Gemma, påstod den var, ville jeg få lavet nogle magnum og dobbeltmagnum af den.

Det er sket og vinen er den perfekte gave til jer, der allerede sætter pris på Mermet og til alle, der holder af gode vine. Larm på direktionsgangen, hvis I skulle finde ud af at bruge de store formater som gave: 2011 er den årgang, der bekræfter Mermets status blandt de bedste og meste interessante vine i Langhe. De to halvdele, nebbiolo og merlot, smelter perfekt sammen og skaber en ny vin, hvis kvalitet har få rivaler i distriktet:

Ciao, Carlo

(*) Flere har spurgt, hvor man kan købe de store brød, som jeg omtalte i forbindelse med den piemontesiske ret "supa mitoná". Jeg henter mit hos Cibi & Vini, Torvegade 24, 1400 K, som får det leveret af den italienske bager "Il pane di Mauro".

Bageriet ligger på Islands Brygge 23, 2300 København S. Der er sikkert andre bagere, der kan fremstille sådant et stort brød, især på bestilling, men jeg er blevet ret afhængig af Mauros brød, der som fortalt holder sig i form og kan bruges over tre-fire uger. Det minder mig om det daglige brød vi købte, da jeg var barn hos kvarterets bager, Vapoforno Masi i Rom.
Mauro er også fra Rom og holder med AS Roma fodboldholdet, Gandhi, Jesus og Che Guevara. Hvilken af de fire har den mest gunstige indflydelse på hans brødbagning er svært at sige, men det er også underordnet: Mauros brød er "soul food".

Copyright:
Den s/h billedet ovenfor er fra bogen "Lykken er at være KVINDE...." 1975 Forlaget FREMAD og copyright tilhører: Flemming Adelson, Pia Funder, Janne Giese, Susanne Mertz, Jørgen Schytte, Jo Selsing, Ann Mari Urwald, Vibeke Winding