![]() |
"Hvad katten ! En 1995 Donna Madda ?!" Jeps: tyve år er ingen sag for en af Ciró områdets ældste og bedste repræsentanter. Det med "bedste" må man tage med et gran salt, fordi det gjaldt sikkert helt op til en halv snes år siden. Dengang var der kun få Ciró-producenter, der fremstillede kvalitetsvine der kunne tåle at blive eksporteret og tage konkurrencen op med de bedst røde fra Norditalien: Librandi, Ippolito, Caparra & Siciliani og navnlig Fattoria San Francesco.
Ejeren Francesco Siciliani solgte det hele for et par år siden og beholdt rettighederne til to vine: en rød og en hvid, som han fremstiller og sælger fra sit firma Il Vallo. I dag er der dukket en del nye og unge producenter op, som er med til at gøre Ciró, og Calabrien i det hele taget, til en af Italiens mest spændende vinregioner.
I den italienske vinverden findes der mange vine tilegnet producentens familiemedlemmer: nogle vinnavne starter med Per.... som betyder "Til" (eller "For") som Percarlo (desværre ikke mig), Per Gloria, Per Lena, Percristina. Andre bærer navnet på den person, vinen er dedikeret til: Francesco Siciliani startede med at kalde en af sine vine Donna Madda, efter konens navn Maddalena. Det var oplagt, at der skulle komme en vin til sønnen Nicoló. Nu har vi Donna Madda og Pernicoló. En rød og en hvid. Den røde kender I noget til, da jeg de seneste måneder har solgt en del af Donna Maddas ældre årgange til priser, man kun finder under en sektion, der burde kaldes "Foræringspriser" i prislisten (*).
Donna Madda kommer til lageret i dag i den seneste frigivne årgang, 2010. Hvis I reagerer ligesom sidst (**), bliver vinen hurtigt udsolgt. Vinen er en Calabria IgT ligesom dens hvide pendant Pernicoló 2013, som fremstilles af 80% greco bianco og 20% chardonnay Donna Madda fremstilles af 80% gaglioppo, 10% merlot og 10% magliocco. Lokale druer: greco bianco, gaglioppo og magliocco i skøn forening med mindre andele af internationale druer: merlot og chardonnay
![]() |
Tak til alle, der var med i søndags. Jeg fik at vide, at det kunne betale sig at trodse det lunefulde vejr og rejse hele vejen til Vedbæk. Hvis ikke for de femten forskellige Lambrusco, så for den lækre mad, som restaurant LA VELA tilberedte for deltagerne. Der kom mange gode spørgsmål, og det ene, tror jeg, vil interessere alle. Hvad er Lambrusco ?
Lambrusco er navnet på både vinen og på druerne, vinen fremstilles af. "Druerne" fordi der findes forskellige typer lambrusco: sorbara, grasparossa, salamino, maestri galassi, di rivalta, corbelli, a foglia frastagliat og et par andre. Ja, det er en stor familie, og lambrusco findes også som komplementær drue i andre distrikter: I kan "risikere" at finde små andele lambrusco i mange vine, især i Nordøstitalien.
Når man taler om Lambrusco di Sorbara som "moderen af alle Lambrusco", skyldes det, at det var den første Lambrusco, som blev tappet omkring 1860, og det er stadigvæk den foretrukne Lambrusco til at ledsage de saftige retter fra Emilia-Romagna. Lambrusco di Sorbara har en tyndere skal, som ikke afgiver så megen farve. Derfor findes den tit i udgaver, der kan minde om rosé, men det er ikke en rosé. Smagen er intens, tør, med frisk syrlighed; lige det, der skal til ved retter som lasagna, taglaitelle, bollito misto, grillstegt grisekød. Lambrusco di Sorbara er netop takket være sin syrlighed en glimerende aperitif og velkomstdrik. Der blev sat megen pris på denne her. Også på grund af den moderate pris (75,- kr.) der kendetegner de fleste Lambrusco.
![]() |
< Forrige | Næste > |
---|