Kære Vinvenner,

Naturligvis ved I, hvordan man gør. Man starter fra bunden af: pladerne, dem laver man selv; mel, æg, lidt salt, æltning, en kagerulle og knofedt. Saucen laver man også fra bunden: battuto, halv kalv halv gris.....ja, på nettet kan I finde et hav af opskrifter om, hvordan man tilbereder verdens bedste lasagna. I øvrigt, ligesom med pizza, er der forskel mellem nord og syd, i Italien altså. Nord for Rom er det " la besciamella", bechamelsaucen, der bruges som "bindeled" mellem pladerne, mens i Rom og syd for Rom kan I risikere at finde mozzarella, ost og/eller hårdkogte æg mellem lagene.

Selve ordet stammer fra græsk "lasanon", som betyder "beholder" og i overført betydning, det, som beholderen indeholder. I Italien begynder man at læse om lasagna omkring 1200-tallet. Retten skifter navn fra region til region: da pladerne kan skæres i forskellige former og størrelser, har I en hel serie med navne som "pappardelle" i Toscana og hele Italien, "sagne" i Calabria, "maltagliati" ("de forkert klippede"), "vincisgrassi" i Marche og den mest snydende af alle navne: "lasagnette". Hvis I bliver budt på "lasagnette" i Veneto, er det ikke en lille portion lasagne men en pastatype, der ligner båndspaghetti, dog lavet af lasagne-dejen...

LYNLASAGNA

"Lasagna" når den laves fra bunden er festmad. Det tager den tid, det tager, og der skal ikke skæres nogle hjørner, hvis resultatet skal være i orden. Sæt dog, at børnene og børnebørnerne ringer for at spise hos morfar eller farfar. "Vi er hos dig om en en time!". Panik? Nej, der er masser af tid. Følgende lynlasagna har taget tretten minutter at gøre klar - uden at fræse. Ingredienserne, som I kan se samlet på billedet ovenfor, er købt hos den lokale Irma og har kostet knap ethundredeogsyvogfirs kroner.

Ingredienserne er:
to bakker lasagneplader, to Muttis tomatsauce med Parmigiano Reggiano (genial kombination også til almindelig spaghetti: prøv den i stedet for ketchup. Ketchup? Det er fy fy, men indrøm det: blandt vinvennerne er der stadigvæk nogen, der sværger til tressernes klassiker: spaghetti med ketchup), små mozzarella kugler, Parmigiano Reggiano, champignon eller Portobello-svamper, tomatsauce med auberginer og piskefløde.

Start med at anbringe pladerne i bunden af et ildfast fad. Skær svampene i tynde skiver oven på pladerne, hæld noget tomatsauce på, nogle mozzarella kugler og drys rigeligt med Parmigiano Reggiano, som I har revet i forvejen. Glem ikke saltet. Lidt fløde hist og pist over det hele. Læg nu et nyt lag pastaplader og pres dem forsigtigt med håndfladerne, så at alle ingredienser "kompakter" sig. Gentag operationen. For hverandet lag, skift Muttis tomatsauce med tomatsaucen med auberginer. Hjemmelavet lasagna, den rigtige, skal mindst have otte lag, før det begynder at ligne noget: her med Lynlasagna kan I nøjes med fem lag. Drys rigeligt med Parmigiano Reggiano oven på det sidste lag, dæk til med staniol og sæt ind i en forvarmet ovn på 175 grader. Hvor længe? Det ved jeg faktisk ikke, men når det begynder at dufte godt i køkkenet, så er det tid til at kigge ind i ovnen: løft staniolen og stik en gaffel i lasagna'en for at se om den er klar.

PURISTERNE

Nu gider jeg ikke høre alle purister, der himler fordi sådan laver man ikke lasagna, majæstets fornærmelse og højforræderi. Som min salige far sagde, "Bare børnene har det godt, resten skal vi nok klare" og til dato har jeg ikke hørt nogen form for klage fra mine børn og især børnebørn. Det bliver straks værre, når vi skal vælge en vin til lasagna og specielt til denne lynlasagna.

"Are you talking to me? Are you talking to me?" Ja: I behøver ikke spørge. Lasagnas hovedregion er Emilia Romagna og der er det Lambrusco, der styrer. MUTINA vil passe fint til, men også gerne en mere tør Lambrusco, en på den mørke og saftige side. For eksempel den mere sjældne (sjælden i Lambrusco sammenhæng, dvs. mindre dyrket ) Salamino di Santa Croce:

Men ellers, anything goes. Den vin I har i huset, rød men også gerne hvid eller rosé. Franco Zanovello har sendt en spændende rosato Aganoor 2013, som vil være velegnet til mange retter, både pastaretter og fiskeanretninger, kylling og retter med æg. En virkelig komplet, mørk og lyserød vin på 13% af lige dele merlot og cabernet:

Naturligvis er Franco Zanovellos ZANOVELLO også velegnet til en god omgang lasagna. Jeg tog fejl, da jeg skrev, at det var en Igt Veneto: Franco har sendt os en fuldblods DOC, og det gør ikke scoopet værre. Den ser sådan ud og kan bestilles ved følgende link:

Buon appetito og alla salute!

Ciao, Carlo