Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

24.06.2015 Off side ?

Kære Vinvenner,

Der er faktisk en af jer, der har forsøgt sig med Lynlasagna'ens opskrift fra den 14. juni. Her er "referatet":

"Jeg var en af dem der prøvede opskriften - og købte ind i vores fælles lokale Irma :) Opskriften var forrygende og dejlig hurtig på en hverdag :) Måske lidt til den 'våde' side den første dag, men anden halvdel blev helt perfekt dagen efter." Ja, man kan begrænse det våde ved at "slynge" mozzarella'en eller lade den dryppe noget af. Tak til M.L.H. for at dele sine erfaringer. Er der flere, der har overlevet projektet, hører jeg gerne fra dem.

CIABATTA, MORELLINO OG ÆLDRE BAROLO FRA SCHIAVENZA PÅ LAGER IDAG

Idag, onsdag den 24. juni, er den dag når både de ældre Barolo fra Trattoria Schiavenza og Erik Bantis forudbestillingsvine bliver leveret på lageret i Holte. De kan hentes mellem 14 og 17 og I må gerne køre med bil helt ind i gården. Jeg gentager denne information/opfordring fordi jeg har på fornemmelse, at de fleste parkerer langt fra indgangen for "ikke at genere". I må gerne genere og selv om jeg har godt af motionen og hjælper gerne med vinkasserne ud til bilen, er det også praktisk at køre lige til døren. Især, når det regner. Hvilket er ikke en sjælden begivenhed i denne lookalike sommer og giver mig anledning til mailens titel "Off side" som I kan læse mere om nederst i teksten.

Nu til Erik Bantis vine: siden de kom hurtigere hjem end beregnet, gentager jeg herefter både beskrivelsen og tilbuddet, som gælder til og med den 30. juni:

ERIK BANTIS GENKOMST

Garvede og opmærksomme vinvenner vil vide, at Eriks vine har haft - rent kvalitetsmæssigt - en lang nedgangsperiode. Han er ikke så meget for at fortælle det selv, men det hele bunder i at han blev snydt: i 2004 var hans bank i vanskeligheder og bankdirektøren forfalskede Eriks og flere andre kunders underskrift på flere store lånekontrakter. Sådan noget sker også i Italien. Det kostede Erik blod sved og tåre, økonomisk tab og i al den tid sagen verserede i det megatræge italienske retsystem, var Eriks fokus rettet desværre på andre emner end vinproduktion. Retfærdigheden sejrede til sidst og sammen med nogen form for erstatning, har Erik fået både sin livsglæde tilbage og den nødvendige tid landbruget og vinfremstillingen kræver. Dette bevises af de to vine som I ser ovenfor: Morellino di Scansano 2013 DOCG og Ciabatta 2010.

KORT FORUDBESTILLING

Det vil sikkert glæde mange af Erik "Il Vichingo"s mange fans, at de to vine er på vej og kan forudbestilles og -betales til en pris, der siger: "Prøv mig og bliv overbevist!". Det blev jeg og især 2010 Ciabatta ryger direkte til klassen "Store Toskanere". Karakter, stil, dybde, duft, god lang smag: alle elementer som I vil finde i vinen og som vil overraske jer. Prisen er i sig selv retfærdig (135,- kr.) for så megen vin, men endnu mere tiltalende ved denne hurtige forudbestilling. "Hurtig" fordi vinen er lovet hjemme inden den 30. juni.

Tilbuddet gælder også årgang 2013 Morellino di Scansano DOCG, som er en komplet og tilfredsstillende toskaner, med lige dele bid, "vid" og balance. Hvad "terroir" angår, (ingen vin kan klare sig uden mineralitet og terroir idag...), løft blikket fra det glas I har lige drukket af og I vil se Toscana foran jer. Intet mindre. Morellino er drikkeklar nu og vil holde sig i god form de næste to-tre år.

Ciabatta 2010 har tre-fem gode år foran sig. Vinen er kun nænsomt filtreret, hvorfor skal den hældes forsigtigt eller, bedre, dekanteres. Beholdning er 360 flasker Ciabatta 2010 og det er alt, der er. Morellino 2013: der kommer 444 flasker og det er de sidste fra denne gode aftapning. Forudbestil disse to vine her og forventer flere gode vine fra Eriks hånd i fremtiden:

EN PERLE AF EN ROSSO

Og hvis I er ti toskanske vine, og er mere glade for ætereisk elegance, sådan á la Gwyneth Paltrow eller -for de ældre læsere - Audrey Hepburn, fremfor sunde muskler, burde I ikke gå glip af Cerbaias Rosso di Montalcino 2011.

Siden Cerbaia ikke har vinmarker klassificeret til Rosso di Montalcino, men kun til Brunello, bliver de hvert år nødt til at deklassere nogle vine, der var på vej til at blive Brunello, for at kunne råde over lidt Rosso til deres kunder. Denne Rosso 2011 har al den stof og den kvalitet en Brunello kan byde på. Det er kun lagring og alderen til forskel. Nyd nu og de næste tre-fem år.

OFF SIDE ?

Det risikerer jeg at blive fanget i, hvis vejret ikke arter sig og bliver mere sommervinsvenlig. Nej, det er ikke Lambrusco, jeg er bange for: I nyder den efterhånden året rundt, men snarere for de lækre rosé jeg har investeret i:

Lad os sige det: er temperaturen over tyve grader, ingen rabat. Er temperaturen under tyve grader, kommer jeg i rabathumør. Det er temperaturet ved lageret, der gælder. Udenfor lageret, altså. Må huske at købe en termometer!....

Ciao, Carlo

Åbningstider på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte
Kør venligst helt ind i gården på højre side af den røde bygning

Udenfor følgende åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978

IDAG :onsdag den 24. juni: 14:00 til 17:00
torsdag den 25. juni: 14:00 til 17:00
fredag den 26. juni: 14:00 til 17:00
lørdag den 27. juni : LUKKET
søndag den 28. juni: 13:00 til 15:00
mandag den 29. juni. LUKKET
tirsdag den 30. juni : LUKKET
onsdag den 1. juli: 14:00 til 17:00

WEBSHOP!

WEBSHOP