Kære Vinvenner,

Når jeg skal smage på en ny vin, sker det som regel til aftensmaden og sjældent mere end to vine. Flaskerne trækkes op og ikke noget med at spytte. Vinens effekt på maven og hvordan kroppen reagerer skal også vurderes. Der skal bindes penge - først mine og så jeres - til vinen: hele seancen sker under max. koncentration. Jeg venter på, at jeg er oplagt og - lige som jer - glad for de vine, jeg skal smage. Det er ikke en sur pligt! Opmærksomheden skærpes, når det er vine fra "den formastelige årgang" 2014, der skal testes. Lige som de to her, Chianti 2014 og Tintero 2014 fra Pietro Majnoni:

I glasset til venstre ser i Tintero 2014 og i glasset til højre Chianti 2014, den ufadlagrede, den med den hvide etiket. Herefter en præcis og...fyldig beskrivelse af, hvordan vinene smagte og især af hviket indtryk og sindsstemning smagningen efterlod:

Hold da helt ferie! Hvis det her er resultatet af en formastelig årgang, så la' det regne alle årene! Jeg skal bokse med Pietro om mængderne (han har høstet mindre for at bevare kvalitetsniveauet) og priserne, men lover at vende tilbage med et tilbud og måske et forudbestillingstilbud, der vil få jer ud af koncepterne og blive så lalleglade som jeg blev, efter blot to slurk. Chianti og Toscana, når de er på deres mest tindrende rene udtryk.

Mens vi venter på resultaterne af forhandlingerne, lige et par ord om det traditionelle sommerudsalg og om jeres bud i den forbindelse. Har modtaget næsten et hundrede mails og kun syv af dem indeholdt købstilbud, der var frække, men stadigvæk spiselige. At de andre gik fra fantasifuld til over-overfrække, skyldes formodentligt både dårlig kommunikation fra min side og den kendsgerning, at vi er kringsatte af psykedeliske tilbud, hvor avancerne skrues emormt op for at tillade rabatter, der er lige så enorme som usandsynlige.

EN OMMER

Derfor, mens I grubler og spekulerer over, hvad er frækt og hvad er overfrækt, får I et fingerpeg på en vin, som har overrasket mig positivt for nyligt:

Madonna Nera har udviklet sig på en meget gunstig måde, siden jeg skrev, at den var OK men manglede sjæl. Flaskelagring har gjort små underværker, og hvis I holder af den moderne stil, har I her en veritabel fuldblods I kan sætte jeres vinpenge på. Afgjort til rødt kød og til de vigtige aftner. Hatten af for intensiteten og udviklingspotentialet. Stadigvæk ikke en af mine personlige favoritter som stil, men hvad forventer I af én, der er lalleglad forelsket i det her stads:

Ciao, Carlo