Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

08.07.2015 Om Spritz, Etnas Pinot Nero og den berømte kasse med på en øde ø

Kære Vinvenner,

Hvis I kigger nøje på ovenstående billede, vil I se en lille glaskugle ("pallina"). Dens funktion var at holde kulsyren nede i væsken, som flasken indeholdt. Jeg skriver i datid, fordi de moderne lukkeanordninger har gjort systemet overflødigt. I Italien i hvert fald, for billedets flaske kommer fra det ultramoderne Japan og indholdet var en "gazzosa", "gazeuse", den billigste og mest uanselige drik, før den blev "upgraded" med navne som Seven Up, Sprite, snart fulgt af alverdens kondivand.

Når følgende lille historie om spritz starter med en gazzosa, er det fordi spritz, spriz, i starten var - og sådan er det mange steder i Italien - en forfriskende blend af hvidvin med et skud "gazzosa". "Mezzo litro e 'na pallina" var den klassiske bestilling i Roms værtshuse. Når man i Toscana bestilte en "mezzo e mezzo" forventede gæsten en servering af hvidvin spædet op med "spuma" ("brus"), som var en aromatiseret udvikling af "gazzosa". På de varme sommerdage var det ikke ualmindeligt at se folk nyde et mix af øl og gazzosa eller "spuma". Var det virkeligt varmt, kunne man bestille en "so´e gió" ( en "op & ned"): rødvin med spuma! "Spuma" er et kapitel for sig selv: en af de få ting, der forener Italien, og som ville fortjene en mail for sig selv: tænk, at Spuma har været populær fra slutningen af 1880erne, langt før Coca Colas indtog på det italienske marked helt frem til 1960erne. I dag oplever den en fornyet interesse, og der er mange lokale producenter, som er i gang med at relancere denne "all Italian" sodavand.

ØSTRIGERNE I VENEDIG

De fleste er enige om, at "spritz" fødtes dengang Venedig var en del af Østrig-Ungarn. De østrigske soldater og embedsmænd var ikke vant til de alkoholstærke venetianske vine og bad ofte om at få vinene spædet op med lidt vand - et "skud" vand. Selve ordet "spritz" henleder til tysk, og spritz startede som et norditaliensk fænomen. I lang tid var det en vin&vand-affære indtil omkring 1900-tallet, hvor man begyndte at "sprøjte" vinen med sifon og dets kulsyreholdige vand.

Det var starten på den moderne Spritz, men ingen kan i realiteten stadfæste en startdato, endsige en endelig universalt anerkendt opskrift. Brugen af en (lav)alkoholisk drik har måske sin oprindelse i "spriz macchiato", dvs: en spritz med et skud bitterlikør, der var populær engang i Venedig. Derfra var vejen åbnet: fra de vidt accepterede standardudgaver med Aperol og Campari, til de mindre kendte men lige så spritzede drinks, der bruger Vermouth, rababberlikør, Zucca, Nardini eller artiskoklikøren Cynar. I Venedig vil man mange steder blive tilbudt en Select-spritz, hvor aperitiflikøren Select fra naboøen Murano erstatter den mere og mere veldistribuerede Aperol. Navnet Aperol er en forkortelse af " aperitivo poco alcoolico", og i den lave alkohol findes spritzens succes: med vand, isterninger og Prosecco rammer man de afslappende kølige syv til ni procent i alkoholstyrken. Standardopskriften byder på tre dele Prosecco (eller hvidvin) , to dele likør, en del danskvand, isterninger og en appelsinskive. Eksperimenter og lokale varianter er både tilladte og sjove.

Og efter dette korte indblik i sommerens drik nr. 1, får I hverken et tilbud på Aperol, som kan købes i alle supermarkeder, eller Prosecco, men om en vin, vi (jeg i hvert fald) har ventet længe på:

PINOT NERO 2013 Sicilia IgT, CALABRETTA

Jeg har et særligt forhold til denne vin, fordi jeg engang mens jeg talte med producenten, Massimiliano Calabretta, kom til at sige, at jordbunden og klimaet på Etnas skråningerne måske var velegnet til plantning af pinot nero. Til hvilket Massimiliano svarede "Allerede plantet! Om et par år får du de første flasker". Nu er de her og kan bestilles her:

Og mens I er i gang og kan nyde godt af den 12% rabat, der gælder til og med tirsdag den 14. juli, (*) kan I også bestille Calabrettas nye rosé:

Rosato: stammer fra unge vinstokke og omhyggeligt udvalgte klaser fra området Calderara. Fremstilles efter den traditionelle "pista e mutta", der var almindelig i de gamle dage, da man ikke havde mulighed for afkøling og opvearing af mosten (jvf. den apuliske "Cacce & Mitte"): druerne bliver presset og mosten straks fjernet fra drueresterne, vinen vil derfor have mindre garvesyre og lysere farve. Fyldig (14%) men samtidigt frugtrig og med charmerende "let" duft af blomster og bjergurter.

Ciao, Carlo

(*) Det siger sig selv, at jeg ikke kan give yderligere rabat på: Tilbudskasser, nedsatte vine (rød streg) og andre vine, der i forvejen er på tilbud, men på hele resten af webshoppens sortiment giver jeg 12% rabat.

Promotionen varer til og med torsdag den 16. juli.
Rabatten 12% bliver fratrukket herfra, når jeres dankortbetaling bliver trukket.
Betaling derfor kun med dankort.
Hvis I selv henter: vælg optionen "Gratis fragt" eller "Afhentning fra lageret".
Fragt: 180,- kr. uanset mængden.

PS: Et utal (faktisk fjorten) af jer har spurgt mig om, hvilke vine ville jeg tage med på ferie. Det lange svar og det dertil knyttede tilbud kan I læse ved at sende mig en svarmail med teksten "KASSEN" i Emne/Subject

Åbningstider på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte
Kør venligst helt ind i gården på højre side af den røde bygning

Udenfor følgende åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978

IDAG: onsdag den 8. juli: 14:00 til 17:00
torsdag den 9. juli: 14:00 til 17:00
fredag den 10. juli: 14:00 til 17:00
lørdag den 11. juli: LUKKET
søndag den 12. juli: 13:00 til 15:00
mandag den 13. juli: 14:00 til 17:00
tirsdag den 14. juli: 14:00 til 17:00
onsdag den 15. juli: 14:00 til 17:00
torsdag den 16. juli: 14:00 til 17:00

fredag den 17. juli: LUKKET
lørdag den 18. juli: LUKKET
søndag den 19. juli: LUKKET
mandag den 20. juli: LUKKET
tirsdag den 21. juli: LUKKET

onsdag den 22. juli: 14:00 til 17:00
torsdag den 23. juli: 14:00 til 17:00
fredag den 24. juli: 14:00 til 17:00
lørdag den 25. juli: LUKKET
søndag den 26. juli: 13:00 til 15:00

WEBSHOP!

WEBSHOP