Kære Vinvenner,

Det er lige det, den vej, pinot noir skulle tage for at blive til en anden, fascinerende Pinot Nero. Vejen op til lava-beklædte vinmarker på Etnas skråninger. Druen har fundet et nyt udtryk i de vindblæste små parceller blandt citroner, pistacier, mandler og de fineste bjergurter. Vi er så heldige, at vi en skønne dag vil kunne sige: "Jeg var med, da den første pinot nero fra Etna banede vejen for endnu en italiensk vej til pinot nero."

Indtil nu har pinot nero i Italien været en stort set norditaliensk affære, med få og stilsikre afstikkere i Toscana og Marche. På den vulkanske jord lige syd for Rom finder vi også nogle spæde forsøg, men ellers har man ment, at klimaet altid var for varmt til, at dronningedruen pinot nero kunne give gode resultater. På Etnas skråninger kan det også blive varmt, men der er en stor temperaturforskel mellem dag og nat og der er masser af et for vinplanten meget vigtig element: lyset. Lava, sneen, havet: alt reflekterer lyset og vinstokkene bader i lys fra alle vinkler. Det er en af hemmelighederne bag de mange gode vine fra Etna, både de mange klassiske og de nye frembringelser.

MASSIMILIANO CALABRETTA: EN CRANK

Originalitet, kreativitet, skabertrang, identitet men også drikbarhed, høj nydelsesgrad, godt håndværk: alt forenet med et "eksotisk" touch af noget, som I ikke har prøvet før. Alt dette - og meget mere - finder I i Massilmiliano Calabrettas vine: ikke standard Etna-vine, men meget personlige vine fra Etnas skråninger. Og først og fremmest hans Pinot Nero. Nu er den endelig smagt og det er nemmere for mig at sige noget om, hvem der IKKE skal købe denne vin end at anbefale den til alle.

Og hvordan smager denne nyskabelse så, den første rødvin af pinot nero fra Sicilien? Som sagt, I skal IKKE bestille vinen hvis:

1) har Bourgogne som eneste reference og model for vine af pinot nero-druen.

2) bryder jer ikke om overraskelser

Med Massimilianos Pinot Nero er vi vitterligt "på vulkaner"!

HVILER I SIG SELV

Alkoholstyrken er på 15%, men den bliver man opmærksom på først efter, at man har smagt på vinen og giver sig til at studere etiketten. Vinen fremstår med en smuk granatrød farve og en ret enkel duft af...vin. Intet i smagen tyder på en Amarone-lignende fylde. Jeg havde snarere det indtryk, at det var en forholdsvis alkohollet vin! Kun efter nogen tid, en halv time cirka, kommer en lille "sødme" frem til overfladen, men kun lige et strejf, en diskret nuance: Etnas signatur.

Det er smagen, der bogstaveligt talt åbner horisonter! Vi kan roligt sige, at det er en ny vej til pinot nero. Vinen glider ned i ganen, næsten af sig selv, kantløs, behersket og blid, lige som om den ville fortælle jer: "Ingen hast, jeg er her, tag en slurk til, du vil ende med at være vild med mig. Jeg kan vente."

Hvor meget I vil vente, ved jeg ikke: min promotion med 12%-rabat slutter snart og jeg har kun fået tildelt ethundredeogtyve flasker, hvoraf tre allerede er ofret på ....vinvidens alter. Måske skulle I udnytte denne chance for at bestille nogle af de andre vine fra Massimiliano Calabretta. Jeg syntes vældig godt om den hvide 2014 fra den lokale drue minnella: al den saft og elegance vi kender fra for eksempel Trentino-vinene, men her på Etna afløses den nordlige syre, der tit kan grænse over til aggressivitet, af et blødt og delikat, nærmest blufærdigt væsen.

ROSA ANTICO

Også fra 2014 er den Rosato, der kan nydes solo, men man kan smage, at den ville have det godt i selskab med maden. Farven er en fascinerende gammelrosa me orange toner. Drik nu og de næste to-tre år. I realiteten kan jeg anbefale alle af Massimilianos vine. Min favorit er Cala Cala: en deklasseret Etna DOC fra årgang 2014. Uhyre drikkelig og tiltalende, enkel og alligevel komplet og med alle sine komponenter parat til at behage. I finder alle Calabrettas vine her:

Ciao, Carlo

PS:

MERMET 2011: ET SUPERSCOOP !