Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

29.07.2015 Klar besked

Kære Vinvenner

Mange af bilentusiasterne blandt vinvennerne vil nikke genkendende til denne klassiske Alfa Romeo: der blev bygget mange af den i den almindelige model, den med metaltag. Af ovenstående cabrioletversion dog, med kaleche, blev der kun bygget 996 af hos Touring i Milano i 1965-66. Måske findes der et par hundrede af dem tilbage world-wide. To af dem er i Danmark og det er - tilfældigvis ? - to af vore vinvenner, der ejer dem. Bilen vil blive sat til skue den 1. august i anledning af Classic Grand Prix'et på Bellahøj. Går man forbi Alfa Romeo klubbens stand vil man kunne se "hende" blandt mange andre dejlige biler.

Mere end to men næppe 966: p.t. er der kun et par hundrede eksemplarer tilbage, der findes på lager af de gode Etna vine fra Rocco Trefiletti. De skal ikke undgå at blive ramt af 12% rabatten, som gælder til og med søndag den 9. august. Men før det, lidt om

NEDSATTE PRISER & KLAR(ERE) BESKED

En god vinven gjorde mig opmærksom på, at jeg burde være mere præcis om netop den aktuelle 12% rabat. Han havde købt - klog mand - tolv flasker Brunello 2010 Quercecchio. Standardprisen er jo 195,- kr. og med 12% rabat giver det 171,60 kr. Han valgte at købe tolv flasker og her er det seks styks prisen, der trådte i gang: 12 x 175,- = 2.100,- Det vil sige: han blev "blokket" for 40,80 kr. for meget. Så for at have det på det rene: hvis vinen i webshoppen viser en seks-stykspris eller en pris ved merkøb, er det den pris , der gælder som laveste pris og ikke hvad den fulde pris minus 12% ville give.

Da den gode vinven havde ret i sin betragtning og siden det er mig, der ikke havde givet ordentlig besked, er de 40,80 kr. refunderet. Lidt har - i dette her tilfælde - meget ret.

"Hvad hvis den gode vinven kun havde købt færre end seks flasker ? "Ja, så havde han fået vinene til 195,- minus 12% =171,60. Og han kunne sagtens have gentaget spøgen ved at indsende flere bestillinger. Men nu er det for sent: klar besked er givet. Skal vi ikke koncentrere os om, hvor godt denne 2010 Brunello smager ?? Flere af jer har købt, smagt og genkøbt: altid et godt tegn.

Apropos smag: der begynder at komme jeres kommentarer om 2009eren Brunello Madonna Nera. En af de mest rammende indtil nu er følgende:

"Mange tak for den fremsendte Madonna Nera, som - bortset fra din 'anmeldelse' - var ukendt for mig. Spændende at få lov at smage. I forhold til andre Brunello'er fra dig er Madonna Nera'en klart anderledes, mere påtrængende og kraftfuld end vi er vant til og uden Brunello'ens sangiovesiske blidhed. Hverken på flasken eller i det du har skrevet om den kan jeg se om der er andre druer i den end Sangiovese Grosso, men man får næsten en fornemmelse af, at der godt kunne være andre druer i spil? Smagte efterfølgende vores Rosso di Montalcino Pietroso (2013) - og så var vi på hjemmebane igen...uhm. Så Madonna Nera'en er en flot vin, men vi var ikke oppe at ringe.... (præcist som du selv siger: "Jeg er ikke vild med den...")."

Der er plads til flere "anmeldelser", men jeg må også skynde mig at sige, at der er allerede flere, der har købt, så beholdningen er ved at svinde ind stille og sommerroligt.

ETNA TIL "GOD MAD"

Vi er mere på den italienske hjemmebane med vulkanvinene fra Rocco Trefiletti: han producerer fra fædrenes gård Aitala, Etna-vine som de var før distriktet blev trendy (altså: genopdaget) og "indvaderet" af stort set alle de vigtige vinnavne nordfra.

Priserne hos AITALA er iige som vinene: moderate. Ingen ambition om at ekcellere i internationale konkurrencer og ingen ambition om at gøre Barolo rangen stridig. Roccos klare målsætning er at fremstille vine med en tydelig landbrugsidentitet: hvilket betyder et lille, oprindeligt rustik snit og en høj drikbarhed, især når vinene ledsages af det man engang kladte "god mad". Et eksempel på hvad jeg forstår ved god mad, finder I her:

Nord møder syd: nye danske kartofler, kogte lidt mere end "al dente", drysset med friskhakket rosmarin og salvie, saltede kapers, peber og en smule chiliolie. Hvor svært kan det være ? Dertil et godt glas Etna Rosso, eller Bianco......:

Jeg kunne have drysset lidt Balsamico på retten. Det gjorde jeg nu ikke, da den måske ville have dækket kartoflernes sødlige smag lidt. Men det slår mig, at det er lang tid siden at jeg har gjort jer opmærksom på den, som mange anser for at være Danmarks bedste Balsámico. Det er en Modena Igp fra Giuseppe Giusti, der siden 1605 ikke har bestilt andet end at producere aceto balsámico. Noget må de da vide og kunne. I perioden med 12% er der et knaldtilbud: hamstr og gem. Kærkommen værtindegave og oplagt gastronomisk gave. Engang I har prøvet den, vil I glemme alle de andre almindelige balsamico:

Og mens vi snakker om gaver : naturligvis er der 12% rabat også på gavekortene:

Ciao, Carlo

FORLÆNGELSE af 12% RABAT

Flere har skrevet, at det var uretfærdigt, at jeg kørte en slags sommerudsalg, mens de var på ferie. OK, jeg kan se pointen og forlænger derfor 12%-rabatten til søndag den 9. august. Husk dog at rabatten gælder kun den fulde detailpris: dvs rabatten gælder ikke: vine som i forvejen er nedsatte, Tilbudskasserne og naturligvis gudedrikken Mutina. Rabatten gælder kun for vine, der afhentes og sendes i Danmark.

Rent praktisk:
Promotionen varer til og med søndag den 9. august.
Rabatten 12% bliver fratrukket herfra, når jeres dankortbetaling bliver trukket.
Betaling kun med dankort.
Hvis I selv henter: vælg optionen "Gratis fragt" eller "Afhentning fra lageret".

ÅBNINGSTIDER på lageret Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Kør venligst helt ind i gården på højre side af den røde bygning.
Udenfor følgende åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978

IDAG: onsdag den 29. juli 14:00 til 17:00
torsdag den 30. juli: 14:00 til 17:00
fredag den 31. juli: 14:00 til 17:00
lørdag den 1. august: LUKKET
søndag den 2. august: 13:00 til 15:00

WEBSHOP!

WEBSHOP