Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

15.08.2015 Godkendt

Kære Vinvenner,

(check venligst åbningstiderne i bunden af denne mail)

Speditøren leverede vinen på lageret klokken 10:30 i onsdags. Klokken 17:10 samme dag: to flasker ind i rygsækken og på cykel op til restaurant La Vela i Vedbæk. Ankomst 17:35: den ene flaske trukket op med det samme og smagt. Nu kan det bekræftes: Giorgio Barbero kan spare sig en tur til København for at drikke sig egen vin. Hans 2011 Barbera d'Alba "Cascina Rosalba"©" "performede". Også i den grad! Det er et gammelt mantra i min del af branchen, at hvis en vin er god, smager den godt lige med det samme, lige ned fra eksportvognen, sommer eller vinter. Senere, ved god behandling, kan den kun blive bedre: men hvis der er gods i den, vil det vise sig med det samme, uanset den behandling den bliver udsat for.

SOM I - OGSÅ - KAN LIDE DEN

Men er det nu ikke kun Giorgio Barbero, der kan lide denne Barbera: det kan jeg også. Og sikkert mange af jer: den mest funklende granatrøde farve, en elegant duft af....Barbera og et kys af en første slurk. Og anden og tredje..... Tilpas blød, så at flere kan være med, men i besiddelse af den umiskendelige "griffe" af adelig rustik drikbarhed. Bestil den her:

INDBYDELSE: CASCINA CUCCOS & LA RAJAS VINE

Når jeg nævner La Vela, er det fordi det er dér, at vi holder Cascina Cucco og La Rajas præsentation torsdag den 24. september.

Flere vinvenner har tit påpeget, at de behøver sådan set ikke "carvery" eller anden mad til smagningerne. Der er sikkert lige så mange andre, der sætter pris på maden - italiensk vin smager jo bedre til mad, men denne gang holder vi mad for sig og vin for sig. Der vil kun være "vand og brød" og lidt ost. Derfor den meget moderate pris.

Senere på aftenen, hvis der er nogen, der ønsker at blive på La Vela for at spise aftensmad, tilbyder restauranten en tre retters menu for 385,- kr. og en meget moderat avance på Cascina Cuccos vine, som også vil kunne bestilles glasvis.

Lad mig fremhæve at det er en regulær restaurantaften og ikke en af disse wine-makers dinner, hvor man skal lytte til en halv times selvskamros for hver vin, før man får skænket mikroskopiske smagsprøver. Jeg bliver på stedet sammen med Cascina Cucco og La Rajas nye ejer, Piero Rossi Cairo, der taler engelsk: vi glæder os begge til at ile til undsætning i tilfælde af spørgsmål fra gæsterne.

Bestil jeres plads til smagningen her:

CERRATI OG/ELLER VIGNA CUCCO ?

I forbindelse med forudbestillingerne er der kommet et par spørgsmål om de to Barolos navne: Cerrati og Vigna Cucco. I de "gamle dage" helt op til høsten 2006, kunne man skrive Cerrati, hvis vinen kom fra hele Cerrati-marken og Vigna Cucco, hvis vinen kom fra Vigna Cucco-marken: Vigna Cucco er den højeste del af Cerrati vinmarken.

Som en implementering af et EU-direktiv blev loven lavet om, således at indikation af vinmarkens navn alene kun kunne skrives, hvis druerne fra den pågældende vinmark blev plukket særskilt og vinen fremstillet og lagret i separate fremstillings- og lagrinsglokaler.

Dér, hvor produktionen af enkeltmarksvinen var ret begrænset, var dette forståeligt nok for kostbart.

Så alternativerne var:

1) enten at registrere vinmarkens navn som trademark, ©-navn (jvf. fx Le Sassine, som er en selvstændig vinmark, men hvor produktionen er for lille til at gå igennem den bureaukratisk kostbare proces)

eller

2) at angive på etiketten både navnet på hovedmarken (Cerrati) efterfulgt af "undermarken" eller den særlige cru, som man ønsker at fremhæve (Vigna Cucco).

Kort fortalt: det, der var Cerrati før, forbliver Cerrati. Det, der var Vigna Cucco før, hedder nu Cerrati Vigna Cucco.

Håber at forklaringen er klar, ellers skriv gerne tilbage. Uanset navn kan Cascina Cuccos vine stadigvæk bestilles her til den lave forudbestillingspris:

Ciao, Carlo

PS: Åbningsbilledet skulle have været en lige så hurtig som lækker "far alene hjemme" aftensmad bestående af: to skiver brød hurtigt stegt i olie og rosmarin. Ovenpå disse et mix af tørstegte kantareller og markchampignon: kun salt og peper og et skvæt, men virkelig meget lidt, tomatsauce for at samle det hele. Anret på det lune rosmarinbrød og drys det hele med friskrevet Parmigiano Reggiano. Husk at tage et billede af det, FØR du guffer det hele. Derfor blev åbningsbilledet ovenfor retten der fulgte: den lige så hurtige dessert af blåbær, ananas og citronsaft. Barbera Cascina Rosalba© 2011, der smager rigtig rigtig godt, ser til gengæld sådan ud, kampklar til en spaghetti alla gricia aka matriciana bianca:

ÅBNINGSTIDER på lageret Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Kør venligst helt ind i gården på højre side af den røde bygning
Udenfor følgende åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978

IDAG: søndag den 16. august: LUKKET
mandag den 17. august: LUKKET
tirsdag den 18. august: LUKKET
onsdag den 19. august: 14:00 til 17:00
torsdag den 20. august: 14:00 til 17:00
fredag den 21. august: 14:00 til 17:00
lørdag den 22. august. LUKKET
søndag den 23. august 13:00 til 15:00

WEBSHOP!

WEBSHOP