![]() |
For en der er vokset op med den italienertro, at italienske oste er både flere og bedre end de franske (mens franskmændene påstår selv at have opfundet osten) er sortimentet i en svensk ostebutik ret overskueligt, hvad svenske oste angår. Som det dog tit sker i livet, opvejes den ene mangel af et andet overskud. Det er præcis, hvad der skete i "Ostbutiken" i Ängelholm, Skåne. Det var ikke oste, der manglede, men de var udenlandske. Jeg ledte efter svenske oste, og dér var udbuddet som sagt begrænset. Det, der dog ingen grænse var for, var den professionelle betjening fra ekspeditricen. Åh, bare jeg var så gennemført professionel, entusistisk og tålmodig, når jeg præsenterer mine vine! Jeg ville ønske, at man kunne sende vinprøver via nettet sammen med ugemailen! Jeg fik rigelige muligheder for at smage de for mig fremmede, forskellige oste. Ligesom i de gode, danske ostebutikker i øvrigt. Valget faldt på de tre oste, I så på åbningsbilldet i den seneste mail: en Herrgård 28%, en Präst 1878 Reserva og en svensk Cheddar med tre års lagring. Alle sirligt pakket ind og med en lille selvklæbende seddel med ostens navn på. Kronen på værket var kvitteringen: "Ni har betjänats av - en ostälskare" Varmt välkomna tilbaka Kajsa & Johan". Indrømmet: jeg er ikke altid lige professionel, tålmodig og entusiastisk, men.......:
Nu kan jeg - endnu - ikke sende smagsprøver via nettet, og jeg ved ikke, hvor mange af jer nogensinde ville komme forbi Ängelholm, men hvis I gør det, er der to steder, der er et besøg værd: Ostbutiken og Sjöholms bageriet og konditoriet på hovedgaden. Bageren åbnede i 1876 og har været i gang i de samme lokaler siden da. Lækkert sortiment af kager og brød. Jeg købte et, som hedder "Annorlunda" ("Anderledes") fordi navnet fangede. Da jeg spurgte bagerjomfruen om navnet, kunne hun fortælle, at brødet var bagt på forskellige typer hvedemel end andre af bageriets brød. Det smagte af langtidshævning, og med sin fine struktur mindede det meget om et italiensk franskbrød. Holdbart, som godt brød også skal være.
Nu skal man ikke over åen for vandet; gode brød og gode oste har vi også i Danmark, men på mange måder virker Skåne meget eksotisk for mig: i det gamle danske land føler jeg, at jeg er i udlandet mere, end når jeg er i Tyskland eller Frankrig. Endnu mere eksotisk at træde ind i den statlige vinbutik Systembolaget, og så på hovedgaden. Et væld af baginbox, treogtyve Amarone og en - én - Barolo. Ekspedienten svarede på min bemærkning om misforholdet: "Jeg håber, der kommer en dag, når vi har treogtyve Barolo og én Amarone!" De problemer har vi ikke herhjemme, og til forskel fra Sverige er der mange steder, hvor man kan smage, før man køber. Som sidst i Vedbæk.
Efter den vellykkede smagning på La Vela i fredags er der flere, der har ønsket sig "lidt betænkningstid", og derfor er fristen for forudbestilling og forudbetaling forlænget til søndag den 4. oktober. Levering fra lager i Holte fra uge 43. Det samme gælder Zanovello, da flere har gjort mig opmærksom på, at de ikke ønsker levering i efteråsferien (uge 42). Jeg skriver rundt, så snart som vinene er på lager i Holte.
I år har Gambero Rosso guide tildelt tre glas til Tavignanos MISCO 2013, Verdicchio Classico Superiore, mens MISCO Riserva 2012 har modtaget de højeste udmærkelser i andre italienske vinguider. Den vin, der vakte mest nysgerrighed var dog Il Pestifero ("Plageånden"). Sin Halloween-spøgefulde etiket til trods, er det en seriørs vin "col fondo" dvs "med bundfald" eller "sur lie", som man siger i vinsproget. "Col fondo" kender man mest fra Prosecco, men i gamle dage var næsten alle de hvide, der ikke fremstilledes industrielt, mere eller mindre "med bundfald". Det er først i begyndelsen af 1970erne, at man begynder at koldstabilisere først og så hårdfiltrere såvel hvid- som rødvine.
Il Pestifero fremstilles af lige dele verdicchio og malvasia: vinen aftappes lige før, gæringen er tilendebragt. Gæringen fortsætter i flasken, og vinen hviler på sit eget bundfald ("fondo"). Der sker intet andet: hverken filtrering eller nogen anden form for klarering. Langt fra at forstyrre smagen bidrager bundfaldet til vinen, men: jeg syntes ikke om Plageånden, da jeg fik vareprøven. Hældte den forsigtigt for ikke at få "il fondo" med og fik i glasset en neutral kopi af en Prosecco-look-alike. Men ak, man bliver aldrig færdig med at lære i denne branche: Caterina Mauna fra Tavignano fortalte, at for at få det fulde udbytte af vinens karakter, skal man blot huske at vende flasken på hovedet før servering! Vinen vil fremstå noget plumret men fuld af smag. Sandt! Det er faktisk en rigtig dejlig vin, der vil passe fint til mange fiskeretter og solonydelse. Druesmagen - fra bundfaldet ? - træder tydeligt frem og giver både friskhed og fylde. En spændende sag. Og jeg vil ikke høre noget om etiketten !
I kan nå at bestille både Plageånden og de øvrige Tavignano-vine her:
Traditionen tro er der fra 1. oktober VINTERPRIS på udvalgte Lambrusco. Alle vine er perfekt drikkelige og vil holde sig i god form mindst frem til ultimo 2016. Jeg skriver "mindst", fordi forleden smagte jeg en flaske "La nuit Rosé" Grasparossa 2010 (2010!!!), og vinen var perfekt. Om noget var den bedre, end jeg huskede! Dermed ikke sagt, at Lambrusco nu pludselig er blevet en gemmevin, men erfaringerne viser, at boblerne og frugtsyren holder en god (= godt fremstillet) Lambrusco i live mindst et par år efter høsten.
Nu er der igen mulighed for at bestille en prøvekasse med forskellige vine fra denne håndværksproducent, hvis vine høster ros både i Italien og i det store udland. Massimiliano Calabretta ejer små lodder vinmarker på de bedste skråninger af Etna DOC, men har valgt at gå sin vej og træde ud af DOC. Han finder, at vinloven, som den er, præmierer en standardisering af smagen og tilsidesætter det, der er Etnas sande force: forskelligartethed og mikroklima. Loven ser ud til at favorisere de mere eller mindre store producenter, som efterhånden har "besat" det nu trendy DOC-distrikt. Om Massimiliano har ret eller ej, og om det er en klog disposition eller ej, vil tiden vise. En ting er sikkert: at vinelskere fra hele verden står i kø for at købe og smage Massimilianos meget personlige vine. Han vil ikke høre om økologi, naturvin og andet "der tilføjer bureakrati", men han er en af de mindst "interventionistiske" producenter i verden: "Jeg sørger for at høste sunde druer, presser dem, og resten sørger tiden for."
Prøvekassen kan I bestille her:
Kig lidt på hans hjemmeside også: http://www.calabretta.net/. De vine, som jeg ikke lagerfører p.t, kan bestilles hjem på forlangende.
< Forrige | Næste > |
---|