Kære Vinvenner

"Du har en dyr smag", skrev en vinven. Jeg undlader at skrive, hvilken del af kongeriget Danmark, mailen kom fra fordi jeg ikke ønsker, at det kan opfattes som en hetz mod..... Herning. Faktum er, at vinvennen tog fejl. Jeg har en veltrænet smag. Der er dog stadigvæk plads til forbedringer. I kan også udvikle jeres smageevne, hvis I smager vin i tres år. Det er ligesom bodybuilding, eller som den bonde, der starter med at løfte den nyfødte kalv hver dag og til sidst imponerer ved at kunne løfte en ungtyr. Mere besværligt er det ikke. Nej, jeg har ikke en dyr smag, og jeg ville elske at kunne sælge jer gode, enkle vine: men det er kun et mindretal af vinvenner, der interesser sig for (mine) "petit bon vins". De fleste ser ud til at være interesseret i sensationsbasser og "who am I to disagree".

Heldigvis - for mig - er der strålende undtagelser som bevidnet af salgssuccessen af Majnonis Tíntero og unge Chianti, den med den hvide etiket (*). Og af flere andre. Men for at vende tilbage til mine tre musketerer, vil jeg her viderebringe den svarmail, jeg sendte til vor gode vinven. En forklaring, som jeg håber alle kan bruge. Vinene kan bestilles hver især, eller: hvis I har lyst til at prøve mindst én af hver vin, trækker jeg 12% rabat fra jeres dankortbetaling i webshoppen:

HVORFOR NETOP DEM ?

Nok fordi de på hver deres måde repræsenter det, der er særkende for italiensk vin: det lokale og oprindelige opløftet til verdensklasse. Passer det ? Lad os starte med:

2006 Amarone I Galli enkeltmark Leon, Le Ragose.

En vin, der "starter nedefra": druerne tørres og så ser producenten, hvad der sker. Der er hverken anstrengelse eller ambition om at fremstille en "piacione", en crowd pleaser. Balancen er målet. Intet andet. Ufortsætligt Zen. Vinen kommer fra enkeltmarken Leon, en parcel inden for Le Ragoses gods og har den stil, som naturen nu engang har bestemt. I glasset får I en yderst genkendelig og ultratypisk Amarone, en traditionel flot vin, som den var, dengang Amarone var en lokal begivenhed, en måde at konservere efterårets gode druer og vin. Komplet og finafstemt, lige så god solo som til gode kødretter. Laver I vinvenlige retter af fugle- og hårvildt eller blot en velplejet flæskesteg, så er denne 2006 jeres vin.

2007 Raboso Riserva Piave DOC, Ca' di Rajo,

Raboso er en "love-it or leave-it "drue. Sådan er det med mange italienske vine, de vine, der fødes i distrikter, hvor befolkningen elsker det syrlige og frugtrige og har mad til at matche det. Raboso, som navnet lyder, er nu den mest "rabiate" blandt de syrlige, men hos Ca' di Rajo har man fundet vejen til at tæmme vildbassen: druetørring og tid. Resultatet, som jeg skrev før, løfter denne lokalbegivenhed til verdensklasse.

2011 Mermet Langhe Rosso DOC Cantine Gemma

Da Giorgio Barbero, Cantine Gemmas ønolog og medejer, fortalte mig, at han havde plantet merlot i stedet for barbera og dolcetto i de lavere skråninger af sine Serralunga-vinmarker, var jeg ikke den eneste, der rystede på hovedet. Han undskyldte valget med den tørre bemærkning, at der var barbera og dolcetto nok i forvejen i hele Langhe. Af ren venskab og nysgerrighed har jeg altid købt lidt af vinen, men var altid en smule loren ved den, og jeres modtagelse har været ligeså.

Pludselig med årgang 2004 begyndte der at ske noget. Mermet fremstilles af 50% nebbiolo og 50% merlot. I 2004 for nok første gang begyndte merlot-delen at smelte godt i nebbiolo: i glasset fik vi en helstøbt vin, mere end nogensinde før, og for hvert år blev det bedre og bedre. Vi - I og jeg - troede, at med årgang 2009 havde vi nået toppen. Den blev erklæret SCOOP, og I bekræftede "nomineringen" ved at købe stort set hele produktionen. Så kom 2011, og den har overgået i fylde, længde, drikkevenlighed, klasse, stil, rundhed og længde - alt det 2009 blev rost for. Jeg tillod mig at bruge et ord, jeg ikke havde brugt før: Superscoop, men uanset hvilket prædikat vi giver vinen, er det en af mine bedste ever. Derfor fik jeg også lavet nogle magnum og dobbeltmagnum:

2010 Barolo enkeltmark PRAPO' DOCG, Schiavenza

Her er beskrivelser og forklaringer overflødige: Prapo' er en sag om lidenskab, tro, håb og kærlighed. Serralungas mulm og de lange vinteraftners fortællinger om trøfler, lakrids, roser og eucalyptus er alle sammen fanget i denne flaske. Garvesyren her er hverken blid eller sexet: den er til for at beskytte vinen og give den det lange liv, der kendetegner de bedste Barolo. Drik nu, hvis I kan lide at blive skubbet og rystet uden at blive væltet omkuld. Gem til barnebarnets konfirmation eller de næste ti-femten år.

MANDAG DEN 23. NOVEMBER:

Sæt venligst kryds i kalenderen MANDAG DEN 23 NOVEMBER. Pietro Majnoni, Erik Banti, Cataldo Calabretta og et par andre vinbønder kommer og skænker deres vine. Mail følger om tid og sted..

LAM I LAMBRUSCO & SCARPETTA

Nu da der er dømt VINTERPRIS på udvalgte Lambrusco, kan vi lige så godt ofre et par glas til en lidt utraditionel men lækker efterårsmagende sauce: den blev brugt i weekenden til en ovstegt udbenet lammekølle. I lægger køllen i fadet og masserer den godt ind i salt, peber og flere kviste frisk rosmarin. En citron, et æble og fire blommer skæres i kvarte og kommes i bunden af fadet. Nu hælder I halvandet glas eller to Lambrusco rundt om lammekøllen. Sættes i ovnen på ca. 180 grader i et par timer. Lammet er næsten sikkert stegt færdigt, før saucen antager den farve og konsistens, I kan se på billedet ovenfor. Tag kødet ud, stil det under folie og sæt saucen tilbage i ovnen i en lille halv time, eller indtil den har nået den konsistens, I synes bedst om.

I kan bruge saucen oven på den tyndskårede kølle, eller kan I blende og sie saucen til en god omgang kogte kartofler eller ditto spaghetti. I kan også "scoope" den op med lidt franskbrød, hvis spor ses ovenfor. Det hedder at lave "scarpetta" på italiensk, nok fordi man bøjer et stykke brød som en lille sko ("scarpetta") for at samle det sidste af saucen op fra tallerkenen. Operationen, der netop var påbegyndt, da billedet blev taget, blev tilendebragt med succes og tilfredsstillelse. Den Lambrusco jeg brugte var en 2010 La Nuit Rosé, som jeg fandt seks flasker af på lager. Glimrende og sprællevende vin, der både klædte retten og yours truly.

Ciao, Carlo

Ciao, Carlo