Sidste uge præsenterede jeg "Mine Bedste" ud fra en vinsælgers vinkel. I denne uge har jeg valgt de vine, som jeg selv ville drikke udelukkende med hensynstagen til, hvad jeg kan li'. Derfor slipper I ikke for en god, tør, brilliant læskende Lambrusco di Sorbara: det er den tørre "Medaglie", ydmyg og velsmagende ledsager til stort set alt, hvad I har på bordet. Nyd den til italienske antipasti, til pasta med tomatsaucer, til tortellini, til størstedelen af smørrebrødet og som forfriskende velkomstdrik. Næste vin i rækken er 2014 Bardolino Classico. En anden af disse fantastiske allrounders, som den italienske vinproduktion er så generøs med. Kan også nydes afkølet (12-14 grader) som solodrik og bydevin. Den tredje vin på billedet er Pietro Majnonis særdeles vellykkede Chianti 2014 DOCG: rustik og blød på én og samme gang. I fredags blev den anbefalet til to kunder, der skulle bruge en god vin til ovnstegt lam. Jeg tøvede ikke et sekund, selv om de gerne ville have brugt et større beløb til formålet: til ovnstegt lammekød er den økologiske 2014 basisChianti intet andet end perfekt. Det samme kunne jeg skrive om Erik Bantis Morellino di Scansano 2013 DOCG. Hvor Chianti bestod af 97% sangiovese og 3% malvasia nera, har Erik Banti - som vil besøge os den 23. november - valgt ciliegiolo og merlot for at mildne Morellinos udtryk: en vellykket øvelse.
Når jeg skal være god ved mig selv - og mine gæster, men mest ved mig selv! - har jeg to vine fra den gyldne 2010 årgang. Den ene er Brunello di Montalcino fra Quercecchio og den anden er enkeltmarken Prapó 2010 Barolo fra Schiavenza. Den sidste skynder jeg mig at nyde et par flasker af, før I køber mig og fru Schiavenza ud af huset. Man kan diskutere, om den er drikkeklar eller ej. Jeg kan kun sige, at de par flasker jeg har "testet" blev pr. definition..... drikkeklare. Naturligvis kan den gemmes fra nu til 2022-2015, måske længere, men min alder præges af "a sense of urgency" og min interesse for at gemme vinene og for gemmevine bliver mindre og mindre. Det betyder, at nogle flasker må lade livet før den optimale nydelsestid, men jeg vil derfor ikke tale om barnemord, når vi taler om denne Prapó 2010: to timer i en karaffe, en sund tørst og nogen til at dele den med. Lettere går det med Brunello: 2010 kan også gemmes, men sangiovese grosso viser sig allerede fra den bløde og milde side, som kun topvine kan præstere. Denne Brunello tiltaler mig: den henvender sig ikke til omverdnen for at prale, den deler sin bonitas med nyderen, med det samme og uden forbehold, sammensat men ukompliceret.
Vinene kan naturligvis bestilles hver især men nyd godt af rabatten ved at købe denne "revisited" kasse. Bestilles her:
Naturligvis kan man få glögg: det hedder bare "vinbrulé" dvs brændt vin. Det sker i Tivoli i København, som holder åbent til halloween og til julemarked. Måske kan I huske Matteos og Filippos hjemmelavede tortellini fra Torvehallerne ifjor og fra City2 i Tåstrup i år. Nu står de også i Tivoli:
https://www.facebook.com/parmapasta?fref=nf
Behovet for at have kontrol og oversigt over sit territorie ligger dybt i menneskets natur. Jeg ved ikke hvorfor, men da jeg fik bogen i hånden, kom jeg til at tænke på "og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal". OK, sammenligningen er lidt overdrevet og bogen kan heller ikke sammenlignes med William Erobrerens "Doomsdaybook", da den normanniske konge, efter at have erobret England, ville vide alt om sine nye besiddelser, helt ned til hvor mange køer og får hver gård havde. Mens de to optællinger var drevet af behovet for penge, er det ren interesse for emnet, der har drevet Bo Åxman til nøjesømmeligt at registrere alle de Amarone, han kunne finde, både på det danske marked og i produktionsområdet, Valpolicella.
En bedrift, der indgyder respekt. Helt selvfinansieret og resultat af cirka fem års research hos de danske importører og de italienske producenter. Det er ikke en bog om Amarone, som Thomas Ilkjær uforligneligt har bedrevet eller som Michael Lyng har været banebryder om: det er et katalog. Et redskab for Amarone-elskeren eller blot den Amarone-nysgerrige, for at holde rede på, hvor mange der findes og hvem er producenten. Bogen - titlen er AMARONE LEKSIKON slet og ret - kan bruges som notatbog for ens Amarone oplevelser. For hver Amarone er etiketten vist og givet få linjer med produktionsforholdene, dvs vinmarkens areal, dyrkningsmetode, udbytte, antal producerede flasker, lagringsperiode, adressen på producenten og - når den findes - websiden.
Uundværligt for eksisterende og vordende vinimportører. Praktisk som alfabetisk ordnet tekst for faktacheck. Forfatteren har bevidst undgået fristelsen af coffe-table formatet til fordel for en praktisk størrelse at have med på rejse til Amarone landet.
Så vidt jeg ved, er "AMARONE" den første og den eneste bog af sin art: noget som selv den italienske sammenslutning af producenter, Consorzio della Valpolicella, ville være glad for at have mellem fingrene: så komplet et værk råder de ikke engang selv over.
Bogen er på tohundrede sider og koster 250,- kr. Kan rekvireres hos forfatteren http://www.amarone-leksikon.dk/ eller bestilles hos mig i min webshop. Kan bogen sendes sammen med vin, er forsendelsen af bogen gratis, ellers koster det 68,-i forsendelsesomkostninger.
Når nu vi taler om at skrive folk i mandtal, så husker jeg, at jeg var begyndt at samle på noget, der holdt kvinderne i mandtal: uden at have gennemført ambitionerne har jeg en samling af de flotte Pirelli kalendre fra 1994 til 2004. Politisk korrekte har de aldrig været og måske heller ikke den oplagte konfirmationsgave, men de vil pynte i ethvert ungkarlehybel, vinkælder, italiensk restaurant, trendy bistrot og gildestue. Listen over fotografer og de fotograferede skønheder m/k (fleste k dog) kan rekvireres ved at sende mig en svarmail med teksten "Pirelli" i Emne/Subject. Kan bestilles her:
< Forrige | Næste > |
---|