Det ville ikke have gået hos slikmutter Dagny, som i en menneskealder holdt et helt kvarter oven vande ved sin generøse kreditgivning. Det ville eller ikke være gået hos Fru Hansen, nede i kælder. Nej vi taler ikke om frikadeller, men om Lykkeposen. Nej, man kunne ikke have gået tilbage med den åbne Lykkepose og bedt om at få den byttet, fordi der lige var en lakrids eller nogle pinocchiokugler, man ikke kunne li'.
Så jeg tror, at jeg er den eneste i hele Danmarks historie, der nogensinde har byttet en LYKKEKASSE, vinhandlernes svar på Lykkeposen. Det var en god vinven fra Århus, der havde bestilt Lykkekassen ved en fejl. Som han sagde, han ville have bestilt en Herning-kasse. Af ren jysk solidaritet formoder jeg. Vi aftalte at foretage bytning i søndags og havde en god snak om handlen,om hans foretrukne vine og om ditto vinhandlere. Jeg tager det som en ros, at en, der bor i Århus, der er spækket med gode kollegaer, vælger oghså at handle vin hos mig. Vinvennen fik sin Herning-kasse og tillige en Mine Bedste-kasse.
Den returnerede Lykkekasse var lukket godt til med gaffatape efter at vinvennen havde "inspiceret" indholdet ved modtagelsen. til dels var det den forkerte kasse, han havde bestilt. til dels var der mange vine han ikke kendte til. Jeg ved ikke hvad loven siger til ombytning af Lykkkekasser. Det er også underordnet for min indstilling er, at hvis I har købt vin på min anbefaling, ja så skal det være noget I bliver glade for! Både når I drikker vinen og når I kigger på den i jeres samling. Helt personlig synes jeg, at selve begrebet Lykkekasse eller Lykkepose ikke har en indbygget bytteret. Det er lidt som et lotteribillet. Prisen er lav, men man kan ikke få et bytter, hvis det viser sig at være en nitter.
Nu hvor kassen var returneret og der var en anden vinven til stede, der havde større erfaring om italienske vine, brugte vi alle tre lidt tid. med at se nærmere på Lykkekassens indhold. Jeg tror, at det må være en af de kasser min medarbejder komponerede eller også må jeg have været i det meget gavmilde hjørne. I vil sikkert ikke tro på det, men efter et par dage, at de er pakket, glemmer jeg alt om hvad Lykkekassen indeholder.
Her er et billede af de ti flasker der blev returneret. Lutter lagkage, ville jeg mene. Gode vine ? Ja, absolut. Spændende vine ? Ja afgjort. Men også mindre kendte vine. Og her kommer vi tilbasge til filosofien bag begrebet Lykkekassen.
En dag vil der stå på mit grav "Carlo Merolli, Vinhandler. Opfinderen af Lykkekassen aka Katten i sækken" Jeg lånte ideen fra den købmand, der lå et par numre længere henne ad gaden fra min butik i Amaliegade. Det var tilbage engang i 1970erne: hvor ingen vinhandler før mig, med respekt for sig selv ( og sine kunder!) ville have vovet et sådant pragtstunt.
Udover de to Riesling som vinvennen købte for femoghalvfjerds kroner stykket (og som nok var kassens mest usikre numre), indeholdte Lykkekassen de vine, i kan se overfor.
Stående: Fra venstre Tizzo Nero 2010 Umbria IgT La Carraia (69,-), Svoltacarrozze 2007 Toscana IgT (75,-) , Rosso di Montalcino 2013 Madonna Nera (149,-), Rebo 2010 Benaco BrescianoiGT Franzosi (60,-) , Groppello 2010 DOC Le Gaine (55,-) Chianti 2010 DOCG San Gervasio (195,-) Rosso Assai 2010 Toscana IgT Luiano (65,-) , Il giglio nero 2013 Nero d'Avola, Sicilien (75,-). Liggende: til venstre Barberad'Asti 2007 DOC Tavijn (115,-) Liggende:til højre: Riserva 2008 Ca Lustra Cabernet DOC (95,-) .
Så, selv til de lave ryd-op priser i parentes, ville de ti røde have kostet en detail 953,- kr. (1.103,- med de to Riesling). Da Lykkekassens pris er "normeret" til 750,- kr. kan man godt sige at det ville have været en god "deal" for den dristigge køber. Med andre ord: går aldrig tilbage til en fuser men stol altid eller..... næsten altid på en Lykkekasse fra Carlo Merolli.
Et minus ved Lykkekassen kan være, at nogle af vinene kan stamme fra mindre kendte vindistrikter og -producenter. Det er det faktum, der gav den århusianske vinven lidt kolde fødder, indrømmede han. Nu kunne jeg snildt ilægge Lykkekassen en seddel med lidt info om vinene og deres oprindelige pris. Det kunne jeg, men så vil der forsvinde noget af charmen ideen bringer med sig: at lade sig overraske - positv, for det meste - at tilnærme sig en vin uden at vide noget om oprindelse, stil og pris. Det er ligeledes her , at Lykkekassen er forskellig fra en prøvekasse: den sidste kan sammensættes på forlangende mens Lykkekasser bliver kun tilbudt, når der er gået noget tid og der er materiale for det. Typisk ved status optælling, større ryd-op salg o.l. Naturligvis kan man altid sende mig en mail og spørge om nærmere oplysning om en bestemt vin, man ikke kan identificere men ellers tøv ikke med at kaste jer ud i det ukendte: det er kun vin!
Til gengæld kan I tillade jer at tvivle på hvad jeg skriver. I den seneste mail skrev jeg nemlig, at druen pecorino findes også i Calabria i Cosenza og Catanzaro provinser. En god og særdeles velorienteret vinven gjorde mig opmærksom på, at navnet er nok det samme, men at det drejer sig om en anden drue. Pecorino eller Pecorello eller Pecorino di Rotigliano. Druen indgår i DOC Savuto og for dem, der vil være sikre på forskellen mellem pecorino fra Marche og pecorino fra Calabria, vil det være nok at huske på, at i Marche er det en grøn drue mens i Calabria er det en blå drue, der anvendes til rødvin. Tak for rettelsen!
Torsdag den 29. er den sidste frist for at sikre jer de gode 2011ere til en nedsat forudbestillingspris:
< Forrige | Næste > |
---|