Kære Vinvenner,

På verdensbasis produceres en mio hektoliter mere vin, end der bliver drukket. Derfor er jeg altid lidt på vagt, når en vinhandler skriver "begrænset parti". Ikke at der lyves, men husk på, at vi lever i et overflodssamfund, hvor der er rigeligt af det hele. For nogle i hvert fald. Jeg stoler mere på tilbuddet, når der specificeres hvor meget, det drejer sig om. Her er vinhandleren dog tit fanget i sit eget udspil: skriver han/hun det faktiske tal, kan det give bagslag, da kunden tænker "åh, der er nok af den, jeg kan vente."

400 x JULEBAST©

"Ciao Carlo, ti confermo che ho poca Riserva 2013. Fare il fiasco per te vuol dire rischiare di restare senza prodotto tra un anno. Posso comunque fare 600 fiaschi da 1 litro og 400 da 1,5 litri". Firehundrede Julebast© Riserva 2013. Det er alt det, der blev aftappet og som Pietro Majnoni skrev: "Ciao, Carlo, jeg bekræfter, at jeg har meget lidt Riserva 2013. Aftapper jeg den på bastflasker til dig, betyder det at jeg risikerer at stå uden vinen om et år. Jeg kan lave enten 600 bastflasker à 1 liter eller 400 à 1,5 liter".

Det blev til halvanden liter, fordi det år da Julebasten© kom i en liters størrelse, fik jeg skældud, at det var for lille en portion til julemiddagen. Når jeg underholder jer med størrelser og produktionsdata, er det fordi i skrivende stund er der kun 294 Riserva 2013 tilbage og der er flere, der har tyvstartet og smagt på Julebasten© uden at vente på den søde tid:

"Caro Carlo,

Julebasten blev smagt allerede fredag aften - jeg kunne ikke modstå 'fristelsen'. Den er simpelthen fremragende - indsmigrende med al den gode duft og smag, som man forventer af en skøn Chianti. Den er væsentlig bedre end sidste års Julebast. Jeg er sikker på, at der bliver 'run' på den (i hvert fald her i huset), så jeg må hellere bede dig om at sætte endnu seks flasker til side til mig. " (C.E. 1.11.15)

Vent derfor ikke længere med at bestille den:

Og mens vi er ved det ,skal jeg rette en fejl fra sidste mail: Superiore, den på en liters bastflaske, er fra 2013 og ikke som skrevet (af mig) fra 2012.

PLAGEÅNDEN

Produktionen har sikkert være større, men det er virkelig kun ganske få flasker jeg har importeret af Tavignanos IL PESTIFERO ("Plageånden"). Den Halloween-friendly etiket var ikke specielt tiltænkt Halloween men kan godt bruges til den anledning. Vinen - af druerne verdicchio og pecorino - er lige så seriøs som etiketten er spøgefuld. Det er en hvidvin, der bliver aftappet nogen tid før den er færdiggæret. Det giver en lettere perlen og noget bundfald, i stil med Prosecco "col fondo" eller på vinfransk "sur lie". Mildt sagt en spændende vin som vil passe fint til flere lejligheder og retter: antipasti, fisk, ikke-lagrede oste, især gedeoste. Drikkes køleskabskold og husk at vende flasken på hovedet før servering, så bundfaldet kan fordeles i vinen.

GAMLE SAGER

Fra en god vinven, nu pensioneret fra vinbranchen, har jeg modtaget de to gamle vine, som I kan se på billedet ovenfor. Barolo 1978 fra Calissano blev overleveret med advarslen " jeg påtager mig intet ansvar, hvis du skulle kradse af, efter at du har drukket den!". Årgang 1978 er en af de store i Barolo. Her endda i Riserva Speciale dvs med fem års lagring. Idag er mentionen afskaffet: der er kun Riserva med fire års lagring. På bagetiketten anbefaler producenten ikke at gemme vinen længere end femten år. Vi har nu overskredet "smager bedst"-datoen med mere end tyve år: hmmm...jeg skal nok skrive om det, hvis jeg overlever. Calissano var et stort navn i Barolo. Dog på det tidspunkt var producenten i en dalende fase af deres glorværdige og lange historie og få år senere ophørte de med at eksistere.

Mere spændende er den flaske Barolo Chinato ved siden af. Jeg har skrevet til Marchesi di Barolo for at høre lidt om produktionsårgang. Vinen er en "Confezione Speciale per il Ristorante DA FRANCO - Copenhagen". Jeg gætter at det er fra primo 1950erne til senest 1970, da Ristorante Da Franco lå i Fjolstræde 2 endnu i 1964. Navnet Franco var ikke særlig populært i Danmark på grund af en vis spansk diktator og restauranten, som før hed Roma, skiftede navn til Italiano.

Om Barolo Chinato har jeg skrevet fornylig. På bagetiketten af den gamle flaske står der en "brugsvejledning", der stadigvæk kan bruges: Chinato kan bruges ren, som aperitif. Tilsat kogende vand og en skive citron, som "digestivo". Iskold med en sjat mineralvand som tørstslukker. Den Stravecchio (extragammel, allerede dengang) er en liters flaske på 16,5% alkohol og 18% sukkerindhold. Ikke til salg men jeg vil rapportere om dens tilstand engang jeg har samlet mod til at smage på den.

Hvis nogen af vore ældre vinvenner kan kaste lidt lys på flasken, send mig gerne en mail.

Er I blevet nysgerrige på Barolo Chinato kan I kigge her:

Som dessertvin anbefales Barolo Chinato til og ind i chokoladeholdige desserter men prøv den også som "drys" på frugtsalater, ananas og vanilleis.

Ciao, Carlo