Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

09.12.2015 Koges møre...

Kære Vinvenner,

Lidt udenfor årstiden, men jeg kunne ikke stå for det:

"Sol og sommer - så er det nærliggende at lege Italien hjemme på altanen! De nye kartofler er lidt for kostbare endnu, og de gamle - ja dem er der ikke meget grin ved lige netop nu. Spaghetti er en hyggelig løsning på de problemer og også en billig. Men de må ikke knækkes i stykker, de skal bøjes hele ned i det spilkogende vand og køge med omhu og lige tilpas så kan man sidde der og lege elegant italiener, mens man snor og vender gaffel og ske for at få de lange spaghettisnore sikkert og elegannt i havn. Det er helt rart at have lov at lege ved bordet - bare for een gangs skyld"

Det var i de uskyldige tider, da danskerne spiste kartofler . Spaghetti var stadigvæk lidt eksotiske nærmest et hyggeligt legetøj som man kunne lege med ved bordet med gaffel og ske.

"Så går vi sådan" - fortsætter Birte Olufsen, der præsenterer sig som "husmoder, akkurat som De er det - og har en lille familie at se til" : "Spaghetti koges i cirka ti minutter. Basta! Kødet svitses sammen med løg og skinke, der er skåret i små tern. Det hele krydres med salt og peber, dækkes med bouillon og afjævnes ganske let - hvis de får lyst til det, kan de godt komme lidt kulør i. Den afkølede spaghetti sauteres i smør og anrettes i et ildfast fad, dækkes med kødet og gratineres til slut i ovnen med rasp, revet ost og smør på. Lidt hvidløg skal der næsten i, hvis De kan lide det - prøv det lige, før De siger nej! en lang flute eller franskbrød til og en skål med grøn salat ind på bordet. Det er dejligt!"

Det var lang tid før danskerne fik fedmeforskrækkelsen ind i kogebøger og syltede hvidløgfed som partysnack. En husmor var ikke bange for at bruge "lidt kulør" i hverdagsmaden. Opskriften stammer fra "Slagterens Kogebog": kunderne kunne hver uge hente nye løsblade hos viktualiehandlerne for så at samle dem i en "praktisk perm" eller lade de 156 sider binde ind som de ser her:

"Hvis jeg skulle lave en restaurant ville jeg bruge de opskrifter" sagde fruen da jeg læste op af bogen. Herlige sider at læse, hvor man ikke var bange for at fotografere dåsemad - som regel grøntsager - ved siden af den færdige ret. Spaghetti skulle gerne "koges møre" og i en opskrift der ligner en mulig dansk udgave af "Spaghetti Carbonara" læser vi, at "vi rører godt rundt hele tiden til æggene har fået konsistens af røræg" Sådan. Lige det, der IKKE må ske ved en carbonara men hvem kerede sig om det anno 1958 ? Ved siden af ugens opskrift masser af husgeråd, fra pletfjerning til vask, rengøring og hverdagstips til hele familien.

Vin - og øl for den sags skyld - var der til gengæld ikke så megen tale om: det eneste sted, den bliver nævnt er med et hypotetisk "hvis":
"Hvis der skal vin på bordet: husk at hvide vine smager bedst, når de serveres kolde - og at de fleste rødvine befinder sig bedst ved almindelig stuetemperatur." Det er ikke godt at vide om Birte Olufsen mente de 20-23 grader der var almindelige før energikrisens tider eller om de 16-18 grader som udtrykket "stuetemperatur" præcist står for. Heldigvis er der vin nok idag og I kan glæde jer til følgende arrivals:

Pian del Conte 2009 Toscana Igt; Fattoria di Sorbaiano og Zanovello 2012 Cabernet DOC, Franco Zanovello blev leveret igår tirsdag og er klar til at blive afhentet/ ekspederet.

Barolo 2010 Cerrati bliver leveret idag onsdag sammen med den ikoniske Le Sassine, Ripasso Valpolicella Classico Superiore nu i den just frigivne gode årgang 2011

For single og ...vordende afholdsfolk er der også kommet tres halve flasker Amarone. Årgang er den fine 2007: altså en otte årr gamle Amarone som vil holde sig i god form frem til 2025-27. Selv i den halve flaske (0,375 liter):

samt en ny forsyning Recioto 2011, ideel bl.a.. til ris á l'amande:

Og som tidligere skrevet:

OPERATION "STRESSLØS" DECEMBER: udover de sædvanlige åbningstider vil der være åbent efter aftale. Kontakt Carlo mindst to dage i forvejen og aftal den tid, der passer jer bedst: telefon 4585 1978 eller mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Ciao, Carlo

Åbningstiderne på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte
Kør gerne helt ind i indkørslen på højre side af den røde bygning

Udenfor følgende åbningstider send en mail eller ring 4585 1978 for at træffe aftale.

IDAG: onsdag den 9. december: 14:00 til 17:00
torsdag den 10. december: 14:00 til 17:00
fredag den 11. december: 14:00 til 17:00
lørdag den 12. december: LUKKET
søndag den 13. december: 14:00 til 17:00 Santa Lucia.

WEBSHOP!

WEBSHOP