Kære Vinvenner,

Hvad savner skovduerne? Varmen og/eller en god flaske varmegivende Barolo fra Schiavenza? Sådan én har jeg på lager og den har I også, jer der har forudbestilt og forudbetalt. I mangler kun at hente den. Så kan I spare på varmeregningen.

Min seneste mail har afstedkommet to svar fra gode vinvenner: den ene apropos den offentlige transport i Italien og dens præcision: "Hej Carlo, Bara en kommentar angående italienska transportmedlers tidhållning:Vi var en vecka i slutet av oktober i Napoli. Vi bodde i Centro historico och använde uteslutande allmänna transportmedel för att ta oss runt i regionen. Vi besökte Capri, Amalfi, Atripalda, Pompeji och åkte runt i staden Napoli också. Allt gick med japansk minutprecision!"

Undtagelsen, der bekræfter reglen eller gjorde jeg et skarn uret? Lidt mere vinrelevant var den mail, der kom fra en Barolo-glad vinven: "Hej Carlo, Er Tre Nasi prissat korrekt? (790 kr. flasken?) mvh. Mit svar: "Hej, ja, alt for billigt, det ved jeg godt, men udsalg er nu udsalg. Ciao, Carlo"

Det kunne lyde som et spøgefuldt svar fra min side, men så modtager jeg en mail fra en vinven, der gør mig opmærksom på en liste over Italiens halvtreds dyreste vine. Jeg ser, at den billigste af dem koster 1.127,-. Respekt for alle, men den snart seksten år gamle Barolo Tre Nasi kan lammetæve de fleste fra den liste og i det lys, er den faktisk billig. Og der er nu kun tyve flasker tilbage af den.

Vinvennen skrev for at spørge mig, om vinene på listen var de penge værd. Mit svar var et klart "ja". De er prisen værd, fordi der er et publikum til dem, de er prisen værd for samlere, for investorer, for auktionshusene, for alle dem der leder efter det bedste i enhver af livets udtryk og for alle dem, der lever af at skrive om vin. Det er vinens håndværk i højeste form. De er prisen værd, fordi der er nogen, der er parat til at betale den pris. Ellers ville de ikke blive produceret. En del af værdien udgøres af den indbyggede garanti, som vinene tilbyder mht. holdbarhed og en gennemgående kvalitet, fra dyrkning til lagring og aftapning.

Vinvennen, en samler som er dog ny mht. italiensk vin, spurgte også, om de smager som de koster. Her blev svaret et lige så klart "nej". Jeg har kun smagt et fåtal af vinene på listen men kan med bind for øjene sige, at det ikke er smagen, man betaler for. Rent håndværksmæssigt og smagsmæssigt, når vi kommer over de femhundrede kroner, er det ikke længere smagen vi køber, men noget helt andet. Prestige, gensalgsværdi, producentens og vinhandlerens evne som sælgere og vinens sjældenhed. Vinens sjældenhed: som for eksempel i Tre Nasi's tilfælde.

RYD OP & RESTSALG 2. del

For nu at vende os mod noget mere jordnært: der er kommet nogle flere vine på listen, blandt andet nogle få restflasker Barbaresco. Under oprydningen har der dannet sig 9 mere eller mindre regulære LYKKEKASSER plus én særlig slem én med mest hvide og roseér. Find dem alle, inkl. den "billige" Barolo Tre Nasi, i webshoppen:

Samme sted finder I, på opfordring af et par vinvenner, også en god udsalgspris på den hvide og den lagrede vineddike:

Husk at for at få tilsendt alle varer fra RYD OP & RESTSAL, skal I vælge ENGROS FRAGT (se linket nederst i mailen)

ELSK-ELLER-HAD DEN: RØDSKÆG

En vin, som I hverken vil finde blandt Italiens halvtreds dyreste eller i rydoplisten, er den i mine - og få andres - smagsløg tiltalende Barbarossa af druen lacrima di Morro d'Alba. Det er én af de der elsk-eller-had-den-vine: en smagsintensitet, som I ikke finder ingen andre steder i vinverden. Den bloggende vinven Piú Rosso er ret begejstret for den og de ægte vinnysgerrige burde ikke nægte sig denne vinoplevelse:

Ciao, Carlo

ENGROS FRAGT:

< Forrige		Næste >