![]() |
Denne mail skulle have handlet om min ven Roalds "coming of age". Han erklærede med en vis stolthed, at han havde "opfundet" en ny spaghettiret, en opskrift han var sikker på, ville imponere mig. En slags "svendeprøve" der skulle overbevise en gang for alle mig og et par lige så skeptiske fodboldkammerater. Desværre - eller heldigvis, vil det vise sig - kom der to telefonopringninger fra Italien. Roald må vente: "breaking news", ryd forsiden, køkkenbordet, kælderen og vinkøleskabet.
I ved at jeg har en slags allergi for superlativer. Når jeg nu skriver "Exceptionel" kort og godt er det fordi vi har med nogle virkelige exceptionelle tilbud at gøre. Bedre end scoop og superscoop.
Man skal ikke have handlet her længe for at nikke genkendende til navnet Sorbaiano. Det var i december 1993 at jeg præsenterede Husets flagskib " Rosso delle Miniere" for første gang. Det var årgang 1990 og prisen var dengang 108,- kr. Idag, treogtyve år efter, er Fattoria di Sorbaiano ved at blive afhændet og jeg har fået den (op)gave at kunne købe og sælge restpartierne af Rosso delle Miniere 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011.
Vinen har solgt til priser fra 108,- til 215 kr. I dag er priserne stort set halveret for de vinvenner, der benytter sig af den handlemåde producenterne, jeg og især I har vist at sætte pris på: forudbestilling og -betaling.
Kender I ikke Rosso delle Miniere, kan I læse om den og forudbestille den her ved at vælge mellem et sæt med en af hver af de seks årgange:
eller årgangene hver især. OBS ! den høje oprindelige pris er ikke tegn på at den ene årgang er bedre end den anden. Rosso delle Miniere fremstilles i varierende mængder alt efter druernes kvalitet og kun i de mængder, der er belæg for i druernes kvalitet.
Jeg skyndte mig at nævne tilbuddet for en vinven, der var glad for Toscana. Han spurgte "Ja, imponerende nedsættelser, men er det anderledes end det væld af tilbud jeg ser allevegne på nettet ? Hvad med smagen ? Er det så stor en vin ?" Jeg svarede at, tilbuddet er enestående: gården bliver afhændet engang i marts, om et par måneder altså og så er det slut med priserne og måske med vinen. Før-priserne er ikke fiktive eller pumpet op for at kunne give rabat.
Hvad smagen angår, er det en fuldblods af en vin, en del af Toscanas nyere vinhistorie, med fine ratings i alle vinguider, selv om ejeren Grazia Picciolini ikke altid har haft tid eller lyst til at dyrke PR-delen af sit firma. Rosso delle Miniere er en klassiker fra før gode toskanske vine blev supertoskanere. Meget af en vins "kvalitet" skyldes vinmarkens beliggenhed. Rosso delle Miniere blev anlagt i 1978, på en højde af ca. 450 meter over havets overflade: det er en af kystens marker med den højeste temperaturforskel mellem dag og nat og den bedste ventilation. Det giver en konstant kvalitet og en stor finesse af druefrugten.
Rosso delle Miniere formår at forene intens og kompakt sangiovesekrop med en rank finesse og en elegant, ja, mineralitet. Kombinationen resulterer i et andet af de karaktertræk, der kendetegner vellykkede og velansete vine: holdbarheden. Det ville måske være nok at citere to anmeldelser: Rosso delle Minieres 1990, den første årgang jeg importerede, fik disse ord med på vej af en af vore dygtigste vinskribenter og Italiensekspert Jørgen Aldrich:
(Fyns Stiftstidende) "..minder om Tignanello og koster det halve". Om årgang 2006 skrev jeg: "Drik nu og til 2014." Og dog: en god vinven skrev : "Og så vil jeg da lige nævne, at vi drak vinkælderens næstsidste flaske Rosso delle Miniere 2006 i går aftes – Helt på toppen...! (O.M. 18.01.16)
Enkle handelsbetingelser:
- intet tvangsminimum.
I forudbestiller og forudbetaler det antal flasker I har lyst og råd til. Min anbefaling er naturligvis, at I danner indkøbsgrupper og allierer jer med familie, venner og vinsindede kollegaer fordi den kvalitet til de priser er ikke noget, der kommer igen. Spred the good news: billigere end engros.
- bestillingsfrist: søndag den 31. januar. Men vent ikke til sidst øjeblik med at bestille.
- betaling: kun dankort.
Jeres betaling bliver trukket den 1. februar.
Vinene ventes på lager uge 6 eller 7.
- Fragt: venligst benyt jer af ENGROS fragt, se nederst i mailen.
Bestil engros fragten på samme måde som I bestiller vinen: ved at klikke på det relevante ikon.
- Svenske vinvenner: MUK gäller inte for denne rea. Endast avhämtning.
Samme handelsbetingelser gælder for vinene fra:
![]() |
Til april vil navnet skifte til "Tenute Cucco", Barolo vil komme i bourgogneflasketyper, etiketten vil være af ny design og vinmagerne er allerede blevet udskiftet. Mange har spurgt om priserne vil stige. Samme spørgsmål har jeg stillet Piero Rossi Cairo, den nye ejer. "Lad os smage på de nye vine, så snakker vi om det. Imedens vil jeg gerne af med vore Barbera d'Alba 2012 og 2013 og med vore Langhe Rosso af samme årgange. Er det noget du kan hjælpe os med ?"
Why not ? Mange af jer kender vinene. Det er to gode årgange, som begynder først nu at modne og vise sig fra deres bedste side. Barbera'en lige så charmerende og gadeagtig som en ung ufadlagret Barbera skal være. Glimrende allrounder og en hverdagsvin, man ikke bliver træt af. Langhe Rosso fandt sine fans blandt vinvennerne, men jeg må indrømme at det er en tand for poleret for at være en favorit hos mig. Dog lige sin pris værd, da den kostede 109,- kr. : til den aktuelle tilbudspris vil den skabe kødannelse.
![]() |
Nu har jeg ødelagt jeres nytårsforsættelser og alle ønsker om en hvid januar. Giv beskeden videre !
Husk at bruge engrosfragt ved bestilling af vine fra restsalget:
< Forrige | Næste > |
---|