Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

31.01.2016 Efterspændning

Kære Vinvenner,

Det er en slags "efterspændning", lige som når man køber en ny cykel. Jeg havde smagt vinen for et par måneder siden, da jeg fik tilbuddet fra Grazia Picciolini, Fattoria di Sorbaiano. Igår fik jeg lyst til at "efterchecke" sendingen og startede med årgang 2011. Også for at se, om "før-prisen" på 155,-/125,- kunne forsvares.

KOMPAKT OG POTENT

Jeps, det ku' den godt. Da jeg hældte vinen i glasset var jeg igen imponeret af den kompakte, dybrøde farve. Et sted mellem blomme, kirsebær og lilla. Alkoholstyrken på 15% gave mig påny nogle bange anelser, lige som første gang jeg smagte Pian del Conte. Er det ikke for meget for en sangiovese? I starten vil vinen angribe jer med sit potente, næsten voldsomme væsen. Hvor er "sødmen", hvor er frugten?, tænkte jeg. "Her er der noget stort men det er godt gemt". Jeg vidste godt, at vinen ville og kunne levere. Spørgsmålet var bare hvornår.

SOL & JORD

Der skulle dog kun gå et kvarter og værsgo' Pian del Conte foldede sig ud: frugten, blomsten og en helt toskansk bondeelegance startede med at byde sig til. Pian del Conte 2011 afslørede sin ædle karakter. Hvem vil synes om denne vin? Alle "kødæderne", alle grillentusiaster, alle de vinvenner og vinveninder, der ikke er bange for "beslutsomme" kraftige vine. Vi er i familie med Gigondas, Vacqueyras, robuste Tempranillo og visse californiske spradebasser. Vinens særegne elegance viser sangioveses fantastiske mulighed for at udtrykke sig på forskellige måder, alt efter dyrkningssted og metode. "Grevens Slette" er en af Sorbaianos varmeste vinmarker: det afspejles af denne 2011, som er et sandt produkt af sol og jord. Drik nu og frem til 2019-2020. Der er stof nok i vinen til et længere liv med en positiv udvikling frem til 2022-2023 alt efter opbevaringsforholdene.

Bekræftet: før-prisen kunne godt forsvares og hvis det ikke var, fordi Grazia skulle sælge gården, ville vi aldrig have haft denne perle til denne lave forudbestillingspris. Jeg købte op al den Pian del Conte, der var at sælge og kan med god samvittighed sælge enkelte flasker til "før-prisen". Har I brug for flere flasker til kommende sommerfester, bryllupper, grillparties, kan I stadigvæk nyde godt af den lave pris og derfor finder I pian del Conte 2011 også i webshoppens engros afdeling:

EN BAROLO-SAMTALE MED LUCIANO PIRA, Schiavenza

Forleden skulle jeg snakke med fru Maura, men hun var ude at handle og svigersønnen Walter, som tager sig af det praktiske ifm. eksporten, var i Prag til en vinmesse. Det blev Luciano Pira, Mauras mand og vinmager i familiens virksomhed, der tog telefonen. Det blev til en lang og hyggelig samtale og nogle oplysninger, som de mange Schiavenza-fans måske kan være interesseret i at læse. Her kort refereret i en slags interview-form:

Hvornår kommer I ud med Barolo 2012?

Om et par måneder med de første varmedage. Vinen er ikke filtreret og vi venter derfor lidt længere end ellers.

Bliver der noget Riserva?

Nej, desværre. I 2010 og 2011 har vi ikke produceret særlig meget og efterspørgslen var stor. Selv de små partier, som vi havde øremærket til Riserva, er blevet solgt før tiden som Barolo 2010 og 2011. Den næste Riserva bliver 2012.

Hvad med Dolcetto Barbera og Nebbiolo 2015, bliver der noget til os?

Barbera og Dolcetto ja, og de smager rigtig godt.
Nebbiolo tror jeg ikke: vi har kun den lille vinmark i Perno, og som du ved, er produktionen reserveret til salget på vores restaurant, Trattoria Schiavenza.

Mange af mine kunder spørger, hvorfor Prapó er dyrere end Cerretta og Broglio, og hvad er de væsentlige forskelle på jeres tre vinmarker?

Jordbunden i Prapó er tørrere med en høj procent af hård kalkjord. Vinplanten skal arbejde mere for at finde næring og produktionen er lavere, ca. 40% mindre end fx Broglio og Cerretta. Til gengæld er Prapó mere holdbar og til dem, der spørger, hvor længe den kan holde, plejer jeg at svare "dimenticalo in cantina" dvs. glem den i kælderen. Prapó begynder som regel at smage som den skal, fire fem år efter at den er frigivet fra os af. Alt dette betyder også, at vinen er dyrere end Cerretta og Broglio.

Er der måske også et "kollegialt hensyn" overfor jeres naboer, der også ejer jord i Prapó (Germano, Ceretto, Scavino Enrico, Sebaste)?

Her kan jeg høre Luciano smile lidt og indrømmer: "ja sådan noget skal man også tage i betragtning, ikke at genere naboerne, men i bund og grund skyldes den højere pris, at Prapó er den ældste historiske vinmark, der altid har givet færre og mere langtlevende flasker. Vi anlagde vinmarken i 1989-1990 og vinplanternes alder er optimal nu: noget man kan smage i vinen".

Mange af mine kunder spørger om forskellen på de tre vinmarker:

Prapó har vi talt om. Cerretta er den som vore kunder foretrækker for sin saftighed. Jeg er meget glad for oste og der er ikke noget for mig, der er bedre end en Cerretta med gorgonzola eller nogle fuldfede oste. Broglio er den Barolo, der er hurtigst klar: en Barolo for alle dem, der nyder Barolo tit og som hverken kan eller vil vente. Lige som....dig. Nej det er for sjov: men faktisk er Broglio den første, der blive solgt og udsolgt til eksporten."

Hvor meget sælger i Italien og hvor meget til udlandet?

Firs procent til eksport og tyve procent i Italien. Italienerne drikker ikke så meget Barolo, og da vi ikke har så meget Nebbiolo, Barbera og Dolcetto, har vi et lille salg hjemme, selv om vinguiderne altid behandler os godt.

Hvilke vinguider stoler du mest på og har mest betydning for jer?

Veronelli og Gambero, den sidste især for det nordamerikanske marked, selv om vi næsten altid frigiver vore vine for sent til at blive taget i betragtning med de samme årgange som de andre producenter.

Er I nu blevet tørstige på Schiavenzas Barolo er der lidt at hente her:

Ciao, Carlo

PS: IDAG, søndag den 31. januar er SIDSTE FRIST FOR DE LAVE FORUDBESTILLINGSPRISER FOR ROSSO DELLE MINIERE OG CASCINA CUCCOS Barbera d'Alba 2012 og 2013 og Langhe Rosso 2012 og 2013

Åbningstiderne på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte
Kør gerne helt ind i indkørslen på højre side af den røde bygning.

Udenfor følgende åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978 for at træffe aftale.

I DAG: søndag den 31. januar: 13:00 til 15:00
mandag den 1. februar: LUKKET
tirsdag den 2. februar: LUKKET
onsdag den 3. februar: 14:00 til 17:00
torsdag den 4. februar: 14:00 til 17:00
fredag den 5. februar: 14:00 til 17:00
lørdag den 6. februar: LUKKET
søndag den 7. februar: 13:00 til 15:00

WEBSHOP!

WEBSHOP