Kære Vinvenner,

(Det rigtige link til status over jeres forudbestilte vine er her: http://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/2253-status-over-forudbestilte-vine/

"På manges forlangende...." Til alle de vinvenner, der kommer og afhenter deres forudbestilte Rosso delle Miniere og Pian del Conte (jo: der er nogen, der gør det) spørger jeg, hvorfor har de valgt den ene årgang frem for den anden. Der er som bekendt meget lidt forskel på årgangene, da det drejer sig om vine, der kun fremstilles i de mængder, der er belæg for i druernes kvalitet. De fleste svarer: "Jeg har hørt, at 2010 skulle være en god årgang i Italien".

Ja: det er en god årgang. Stort set over hele Italien. Barolo og Brunello fører an, men i alle vindistrikter har man produceret sunde, fulmodne og gode druer. Flere har også spurgt, om de kunne bestille 2010 særskilt og svaret er naturligvis ja. Der er allerede godt run på Pian del Conte 2010:

Flere af jer har allerede sagt god for denne 100% sangiovese og så er jeg dejlig fri for at beskrive den i mine sædvanlige lokkende vendinger. Det eneste jeg vil sige, er det svar jeg gav til en vinven, der spurgte "om det var en stor vin". Jeg havde lige læst et interview med en producent fra Verona, Albino Armani, som til samme spørgsmål svarede:

"Great wine? To me it does not exist. In fact, what do you mean by this word, 'great?' Famous, expensive, noble...? To me, even a humble Vernatsch with a daily meal can be 'great' if it is representative of its region. That's why I'm not interested in tasting a 'great wine' but would rather drink a typical wine that speaks the language of its country."

Rart for mig at læse, at jeg ikke er alene om det synspunkt. Desto rarere, at det kommer fra en vinproducent.

Vinvennen stillede sig ikke tilfreds med filosofien og spurgte, om det ville have været forkert at placere Pian del Conte 2010 i en smagning af store toskanske vine, som han var i gang med at arrangere. Jeg spurgte om det var en blindsmagning. "Ja, deltagerne ved, at det er Toscana, men har ingen oplysning om årgang, pris eller område. Jeg kan fortælle dig, at vi smager ti vine og den billigste koster........" "Det er lige meget hvad de koster og hvilke vine er med iøvrigt. Jeg er sikker på, at Pian del Conte vil blive smagningens positive overraskelse." Nu har vinvennen bestilt og han har lovet at lade mig høre nærmere, når smagningen er gennemført.

GREVENS SLETTE = PIAN DEL CONTE

Hvorfor er jeg sikker på, at Pian del Conte 2010 vil stjæle kirsebærene fra de store? Fordi det er en enkeltmarksvin med skarp landbrugsidentitet. Det er en 100% sangiovese fra vinstokke, der blev plantet i begyndelsen af 1990erne. Vinmarken ligger midtvejs på en bakkeskråning og modtager sol fra alle sider. Max. produktion er på sekstusind flasker. I de mindre heldige år fremstilles kun det antal flasker, som druernes kvalitet tillader: dette holder et højt kvalitetsniveau for Pian del Conte. Vinen har alle de karaktertræk en solid sangiovese skal byde på og kan sige "make my day" både til en T-bone steak og til en "Ribollita"(*)

Sorbaiano hører geografisk til "Costa degli Etruschi", den strækning af Toscanas kyst fra Livorno til Piombino/Elba øen hvor man finder nogle af de bedste - og dyreste - toskanske vine. Fattoria di Sorbaiano er den ældste af producenterne og har en lang kvalitetshistorie bag sig. Det er en "Rejseplan-vin": en vin der straks vil føre jer til Toscana, en vin "that speaks the language of its country". Så ved I det.

NATURVINE, TORNEROSE OG PRINS KNUD

Under samtalen spurgte vinvennen, om jeg havde nogle naturvine. "Her er det kun mig, der er naturlig, naturens muntre søn". Og nej: jeg har fulgt med på sidelinjen, smagt en del, syntes godt om få, men vælger stadigvæk mine vine efter andre principper. Selvfølgelig er jeg opmærksom på, at vinen skal være fremstillet så ren som mulig, men det er ikke etiketten om økologisk, biodynamisk, natur osv., der er ledestjernen for mit vinvalg. Snart må jeg dog i gang med at beskæftige mig mere seriøst med dette emne: netop i disse dage er den første italienske "disciplinare" - vedtægter - for naturvine blevet nedskrevet af fyrre italienske vinproducenter. Jeg har oversat dem og interesserede kan forlange dem. Ret interessant. Mere interessant lige nu er, at vi går ind i den sidste uge for forudbestilling af 2011 Barolo enkeltmark Vigna Cucco.

Til de sædvanlige torneroser, der venter til sidste øjeblik, kan jeg sige, at en god kollega har spurgt, om han kan købe et stort antal flasker og der er derfor en risiko for, at vinen bliver udsolgt inden fristens udløb den 6. marts.

Hvis I google'r 2011 Barolo Vigna Cucco, vil I se at det ikke er ros, den mangler, og at den deler super tre stjerner, dvs topkarakter, i Veronellis vinguide med nogle af de bedste producenter, bl.a. andet Schiavenzas 2011 Cerretta, Broglio og Prapó.

For ikke at nævne at til forudbestillingsprisen på 139,- kr. koster den ca. det halve af, hvad den sælges til andre steder på nettet. Nok om det. Barolo 2011 Vigna Cucco er den yderst til højre (de andre to er udsolgt!). Her er linket igen for Prins Knud:

(*)RIBOLLITA

Jeg ville gerne have skrevet noget om den toskanske ret Ribollita men kan se, at nettet vrimler med gode opskrifter fra Jamie Oliver til Sølvskeen ("Il Cucchiaio d'Argento").

Ribollita er rendyrket soul-food og en genial toskansk ret, der kan spises rygende varm, men helst kold dagen efter og alle af årets dage. Gerne om morgenen, når man lige er stået op efter en strabadserende nat med dans og tilbehør. Før morgenkaffen. Retten dukkede op under en samtale med Erik Banti. Min bedste ribollita stjal jeg engang fra køleskabet på Erik Bantis restaurant i Montemerano. Han havde formået at hyre fire eller fem af de lokale husmødre, der kappedes om at lave mad i Eriks restaurant. En eftermiddag jeg var på besøg, sad jeg på terrassen lige over for restauranten, der var lukket. Der kom en mand sådan midt i halvtredserne: "Mariaaaaaa, Mariaaaa" råbte han og da han fik øje på mig, spurgte han om jeg havde set hans kone. "No". Han takkede og så gik han. Knap et kvarter efter kom der en anden mand og spurgte mig, om jeg havde set Giovanna og efter mit nej sagde han "Scusi" og gik igen. Fem minutter efter kom der en anden mand og jeg spurgte "Leder De efter nogen?" "Ja, min kone Fiammetta". "Smukt navn. Nej, desværre." Mens jeg spekulerede på, om der ville komme flere mænd efter deres hustruer, kom der ud af restauranten tre koner og mens de skyndte sig væk, sagde en af dem til mig: "Hils Erik og sig at maden er klar: vildsvinestegen skal han bare varme op og ribollita er der nok af for de næste to dage. Nu skal vi hjem og lave mad til familien: mændene er ved at blive utålmodige." Samme aften havde vi aftalt besøg hos en anden Morellino producent, derfor gik jeg glip af ribollita'en, men morgenen efter vågnede jeg ved syv tiden, gik ned i restauranten og rigtig nok lå der i køleskabet en indbydende skålfuld af retten. Jeg fyldte en tallerken, hældte lidt af Eriks olivenolie på og fik en af mit livs de bedste morgenmader. Jeg har opskriften et eller andet sted og hvis jeg kan finde den, oversætter jeg den udgave, som Maria, Giovanna og Fiammetta mente var den eneste ægte. Send gerne en mail med teksten "RIBOLLITA" i Emne/Subject, hvis I ønsker at modtage opskriften, engang jeg har fundet den.

Ciao, Carlo

ENGROS FRAGT:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/58-engros-fragt/

Naturligvis skal I ikke betale både almindelig fragt og engros fragt.
Vælg optionerne "Gratis fragt" eller "Afhentning fra lageret", hvis I bestiller engros fragt.