Kære Vinvenner,

Jeg må sandelig indrømme at I holder mig til ilden. På den gode måde, naturligvis. "Carlo du har skrevet om pastiera napoletana, men er det ikke colomba ("duen") som er hele Italiens påskekage ?" Ja: det er den da. Colomba er sidestykket til julens Panettone. Hjemme hos os var den typiske morgenmad Påskedagen colomba, noget salame, hårdkogte æg og et lille glas Marsala. Også til de voksne. Jeg troede at det var specielt for vor familije men har fornyligt fundet ud, at det er tradition for hele Centrumitalien. Hovedforskel mellem Colomba og Pastiera er, at colomba kan man fremstille industrielt - og det gør man i stor stil - mens pastiera er rent håndarbejde. OK: næste år, når det bliver Påske igen, vil jeg fortælle alt om "la colomba".

Tre andre vinvenner, uafhængigt (?) af hinanden har skrevet om Rhagos. Om jeg havde flere flasker. Nej det havde jeg ikke, men så talte jeg med Paolo Galli, fra Le Ragose, som vil besøge Italiensk Vinfestival den 1. og 2. april og spurgte ham om han tilfældigvis havde nogle enkelte flasker tilbage af de seneste to årgange 1999 eller 2004. "Nej, alt er udsolgt, men jeg har lige aftappet årgang flasker 2007."

Spooky! Hvis man ikke tror på sammentræf, kan man begynde at gøre det nu. En vin der er forlængst udsolgt, tre vinvenner der skriver om det og Paolo Galli, der har lige aftappet nogle flasker. Hvor mange er "nogle" ? Det er cirka syvhundrede flasker. Næsten ingenting i forhold til Amarone, men hvad er Rhagos ? Læs hvad jeg skrev, da jeg præsenterede årgang 1999 engang i oktober 2005. (Jeg citerer dato fordi Rhagos er ekstremt holdbar.)

NATUREN BESTEMMER

Vinen stammer fra vinstokke, som blev plantet i 1969. Druerne er Corvina 60% Rondinella 20% corvinone og andre druer 20 %. I den lokale tradition kendes denne type vin som "Recioto scapá", dvs "Recioto (den søde udgave af Amarone) som stak af". Det er en sød Recioto, der bliver ved med at gære videre, indtil den ikke længere er sød nok til at betegnes som Recioto men ej heller tør nok til at kunne kaldes Amarone. Udbyttet er ekstremt lavt: mellem 25 og 35 liter most for hver ethundrede kilo druer og kun ca. halvfjerds procent af det bliver til vin. Det betyder 17 til 25 flasker pr. ethundrede kilo druer. Vinen lagrer først på rustfri stål og senere i 2-3 år på store egetræsfade. Den exceptionelle årgang 2007 har haft brug for mere tid. Vinen bliver kun produceret, når gæringen stopper spontant. Paolo Galli siger: "Naturen bestemmer: vi laver Ammandorlato kun engang imellem, i de gode årgange, dvs. når druens sukkerindhold er svært at tæmme. Den smager lidt som de anaboliske, hyperkoncentrerede, der er populære nu, men langt langt renere; i mine og i traditionens øje er det ikke en rigtig tør Amarone. De gamle her i Valpolicella havde en definition for det: "ammandorlato", dvs. tør men smagen minder lidt om mandel/marcipan-smag. Denne vin er ideel til lagrede oste, til rødt kød med sursøde eller stærke saucer, og som en af de få vine der går til chokoladeholdige desserter." Marco, Paolos bror og medansvarlig for produktionen, tilføjer: "Personlig kan jeg bedst lide den til at slutte et måltid med eller solo". Da jeg spurgte om det var en meditationsvin, svarede Marco "Det er en antimeditations vin: den jager alle tankerne væk!!! og kulden!"

Rhagos blev kun produceret i 1996, 1999, 2004 og nu 2007. Naturen bestemmer, men den der sælger grisen bestemmer prisen. Jeg har sagt til Paolo og Marco at jeg har en naturlig grænse for vin, nej, ikke så meget indtagelsem men prisen: den må ikke koste mere end femhundredekroner. Lad os se. Vi starter med en forudbestilling og et vink til samlere og Amarone-folket: med denne her Rhagos er i distriktets elitens elite. Vinen vil være hjemme uge 15 eller 16.

LANGT UNDER

Idag modtager jeg en sending af vine fra en apulisk producent, som jag har været i kontakt med, uden at beslutte mig for købet. Familien Mottura koncentrere sin produktion på vinene fra Apuliens hæl, Salento og har valgt at give den "almindelige linje" deres navn, Villa Mottura. Den linje af vine som er udtryk for en mere omhyggelig udvælgelse af beliggenhederne, høsttiden, druerne og lagring har de kaldt "Le Pitre". Det lyder fransk men det betyder blot "Stenene" på lokal dialekt. Priserne er langt under Raghos' plovmand men smagen er faktisk overraskende god.

MARMELADELØS

Det, som jeg kan li om vinene fra denne producent er at de er "typeægte": Primitivo'en skammer sig ikke af at være rund, blød, behageligt velkommende og ganekærtegnende. Samtidigt har den intet af den hekogte frugtsmag eller af det syltetøjsnit, der ville gør af den en misforstået konkurrent til de værste oversøiske "hverdagsvine". Jeg lover, at I bliver ikke trætte. Hverken af Primitivo eller af den rankere Negroamaro. I serien Villa Mottura, er det kun priserne, der er "hverdags".

Hvis så er I ier primitivonysgerrige kan jeg varmt anbefale de samme vine fra Le Pitre. Før I vånder jer og skriger: jeg havde de samme betænkeligheder, da jeg modtog prislisten fra Huset. Betænkelighederne forsvandt efter at jeg havde smagt vinene. Boltretiden kan starte nu:

Ciao, Carlo

ENGROS FRAGT:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/58-engros-fragt/

Naturligvis skal I ikke betale både almindelig fragt og engros fragt.
Vælg optionerne "Gratis fragt" eller "Afhentning fra lageret", hvis I bestiller engros fragt.