Kære Vinvenner,

"Øllet lige til øllet drikkes ikke af fingerbøllet...." Længere er jeg ikke kommet i min "Ode til øllet". Hvilket sikkert skyldes, at jeg ikke bryder mig om øl. Problemet er til at overse for en vinimportør, vil I straks mene: det er ikke vederkvægende elementer man mangler. Jo, men jeg må indrømme, at integrationsprocessen, som er langt fra fuldendt, ville have gået noget hurtigere, hvis jeg havde kunnet li' den danske nationaldrik.

Er man, som jeg, passioneret knoldsparker, er øllet ikke til at komme udenom. Efter kampene som regel og ved alle andre sociale lejligheder. For det første føler man sig noget udenfor og for det andet skal man kunne tåle fodboldkammeraternes mistroiske blikke. Det er ikke sjovt. Det er heller ikke nemt at skulle svare "Ellers tak" til spørgsmålet "Ta'r du ikke en øl?" Man går glip af tredje halvlegens cementering og da jeg heller ikke nyder det brune vand fra Atlanta - ja, der har været pinlige momenter. Både for kammeraterne og for mig.

På de varmeste sommerdage og i uundgåelige situationer har jeg naturligvis gjort vold på mig selv og måske nydt en slurk eller to, men det blev ved det. Mit bidrag til bryggeriernes omsætning har svunget mellem syv og tretten øl om året. 2016 er måske året, hvor jeg bryder rekorden, fordi jeg endelig har fundet en øl, der bekommer mig. Det er den I ser på åbningsbilledet. Liflig, ubitter og "vinøs". Det har kun taget treogfyrre år for mig at være med. Måske er det lidt overdrevet, men øllet var mit første kulturchok. Det kollegie, hvor jeg boede, havde et ølskab og en ølordning, der kørte efter ølaktier. Jeg var vildt imponeret over systemet: både mængden, sortimentet og tilliden. Man åbnede skabet, tog det antal øl og typer, man nu syntes bedst om, satte et kryds og afregnede engang om måneden. Det var ikke altid, at regnskabet stemte, kun sjældent faktisk, men der var aldrig problemer med at rekonstruere kapitalen og beholdningen. Det var tider.

Tider der på en mærkelig måde følte jeg sluttede, da jeg i lørdags ved atten tiden cyklede forbi Christiansborg på vej til nogle venner på Christianshavn. "Er det for Anker?" "Ja" svarede en ung pige med rygsæk. "Nå, jeg troede, der vil komme mange flere..." "Nej nej: det er lige begyndt". Pladsen var startet med at blive fyldt op. Jeg cyklede videre og tænkte nemlig på, at det var Ankers skyld, at jeg........ "Lad være med at skrive det: der forsvinder halvtredsprocent af dine kunder" sagde en stemme inde i mig. "Ikke når de læser tilbuddet længere nede i mailen idag" svarede en anden stemme. Nej, det var ikke øllet, men Ankers skyld, at jeg syntes så godt om Danmark, anno 1973. Han var så forskellig fra de politikere, jeg var vant til hjemmefra i Italien og lille som han var, turde han kalde en spade for en spade, uden at tænke på konsekvenserne. Han døde lige i de dage, hvor foråret var begyndt at kaste mildere luft og lys på landet og disse linier kom til mig:

"Solen banker på gardinerne
mosekonen brygger
og tågen
stiger til vejrs
aftenen finder
jorden varmere
dampen
hænger
længere tid
end uskylden gør
her
over jordens gryde:
Anker er ikke hjemme".

Nej, det var ikke øllet, der satte mig på integrationsvejen men lille Jernanker. Så det er også ham, I skal.....takke, hvis jeg bliver ved med at plage jer med disse oh så rare tilbud på vine, hvis eneste pligt er, at de skal smage godt..... hver gang.

LE PITRE

Apropos vine der skal smage godt hver gang, har flere af jer allerede bestilt MOTTURAs testkasse. Jeg afventer spændt jeres første reaktioner. Et par vinvenner har også spurgt, om der kommer et tilsvarende tilbud på Motturas toplinie: LE PITRE. Jeg har spurgt producenten, som har svaret pænt nej, fordi produktionen er begrænset og "vinene de sælger sig selv". I USA for eksempel: men "this is not America" og derfor er det op til mig at give jer et beskedent incitament til de vinvenner, der har lyst til at smage toplinien LE PITRE.

LE PITRES testkasse:

Den "almindelige" MOTTURA-testkasse:

Naturligvis kan I også vælge og bestille vinene separat:

OG TIL SIDST: TAK FOR SIDST

Til alle vinvenner der var med på Italiensk Vinfestival i Pressen og vinmessen på Havarthigaarden. Vi præsenterede seks forskellige Lambrusco. Det var forbløffende, hvor mange af gæsterne der kun kendte Lambrusco for den lyserøde udgave og blev positivt overrasket ved de røde Lambruscos kvalitet. Ja, der er masse at arbejde i den retning og ja, det tager nok lang tid endnu, før I er alle.....integreret!
Start her:

Ciao, Carlo

ENGROS FRAGT:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/58-engros-fragt/

Naturligvis skal I ikke betale både almindelig fragt og engros fragt.
Vælg optionerne "Gratis fragt" eller "Afhentning fra lageret", hvis I bestiller engros fragt.