Kære Vinvenner

Det vigtigste er jo, at de bliver læst mine mails. Hvornår, er sådan set underordnet. Min ambition ville være, at de bliver læst, såsnart som de dumper ind på jeres skærme, men måske er det at "screw the expectations" for højt. Derfor kun begrænset overraskelse, da der forleden kom en mail fra en, der må være en ret besindig vinven: han reagerede på min mail fra september 2014, den om pastagryden, for at fortælle mig, at "aluminium er et farligt metal i forbindelse med fødevarer" og det var måske derfor, at det ikke blev brugt så meget mere.

99,9% ALUMINIUM

"Så har jeg været ualmindelig heldig, fordi i al den tid jeg boede i Rom med min familie, brugte vi ikke andet end aluminiumsgryder og et par ditto af støbejern." Men der er noget om snakken og jeg checkede med min romerske ground control, min ven Paolo. Han bruger aluminiumsgryder for visse tilberedelser og det første, han svarede var: "Det, din kunde har hørt, er at man ikke må opbevare tilberedt mad i aluminiumsgryder. Det er den eneste situation, hvor aluminium kan være farlig, da det saltede og det syrlige i maden kan gå i kombination med metallet. Ellers er aluminium suveræn i køkkenet: kogvandet og maden bliver hurtigere varm. Tænk at, efter sølv, guld og kobber er aluminium det metal, der har den højeste varmeledningsevne. Det betyder, at du sparer på varmeregningen: man behøver ikke at skrue op på fuldt blus eller vente, fordi spaghetti-vandet tager for lang tid om at koge."

Det sidste er det vigtigste argument, men Paolo fortsatte: "Aluminium er billig i anskaffelse og i de professionelle køkkener ser du meget aluminium, fordi det let at flytte rundt med, nemt at rengøre, ret hårdfør og i det hele taget ret hygejnisk at have med at gøre. Man skal blot sikre sig, at det man køber er 99,9% aliminium: så bliver man glad for at bruge aluminium i køkkenet".

SUPER-KATTEN-I-SÆKKEN

Jeg for min del bliver glad, når I - på et tidspunkt i jeres liv - læser mine mails og endnu gladere, når I bliver inspireret af dem til at bestille. Og det er ikke inspirationskilder, der mangler. Se for eksempel denne blandede kasse jeg har tiltænkt alle de travle men vinnysgerrige vinvenner. Men ikke kun til dem: også til de (mange?) af jer, der læser mine mails men ikke kan få sig selv til at bestille, til de vinvenner, der ikke har bestilt længe, og til alle de vinvenner, der ønsker at orientere sig i mit aktuelle sortiment. Jeg vil ikke sige, at chancen er enestående, men det er lige før.

Og til de vinvenner, der spørger "Hvad finder jeg i Lykkekassen aka Katten-i-sækken?" kan jeg nu endelig vise flaskerne: kig på åbningsbilledet. Det er tolv flasker, der er sikkert et par hvide og en rosé, men ellers er det lutter lagkage og en pris, der altid er lavere end summen af, hvad flaskerne ville have kostet hver for sig.

FOR JER, MERE SERIØSE VINVENNER....

...der synes, at Lykkekassen er noget pjat (men de er nu meget populære), vil jeg fremhæve den lækre halve flaske Amarone fra guldhøsten 2007 og den enestående chance for at sikre jer den sjældne RHAGOS 2007 Ammandorlato. Vinen skulle gerne være på lager idag onsdag den 4. maj, hvis speditøren holder tidstabellen:

ELLERS...

er den vilde skattejagt i gang for Forudbestilling og -betaling af Schiavenzas Barbera, Dolcetto og alle 2012 Barolo. Ligeledes er der flere, der allerede har svaret for at forudbestille Podere Fortunas ASSIEVE 2014.

Lidt af en slow start for POLO MORO men vær sikker på, at Franco Zanovello's mesterlige frembringelse er én af de vine, der vil gå over i vores lille vinhistorie: når dette forsalg er overstået, vil der være flere af jer, der vil spørge: "Har du flere POLO MORO?". En juvel af en vin. Den type vin man er glad for at kunne importere og tiden kan ikke gå hurtigt nok. Schiavenza og Podere Fortuna anbefaler sig selv, men som Franco Zanovello siger: "Hvorfor tror du, at jeg har ventet tre-fire år for at frigive denne vin? Jeg ville blot være sikker på, at det blver en absolut vinder." Alle dem, der har smagt Moro Polo 2011 såvel som 2012, har givet ham ret. Jeg har lagt beslag på tolvhundrede af hver og håber at få dem forudsolgt allesammen. Det fortjener de.

Se alle lækkerierne her: (Iøvrigt er det idag, onsdag den 4. maj, sidste frist for bestilling af Cascina Cuccos vine: gamle etiketter og uhyre lav pris samt absolut sidste chance for at fylde kælderen: men som jeg tit har sagt: vent ikke til sidste øjeblik. I kan risikere, at nogle af vinene er udsolgt:

Ciao, Carlo