Kære Vinvenner,

Flere spørger, hvad det betyder, når jeg skriver, at jeg holder lukket på lageret pga. "Firmasmagning". Sidder jeg og hyggesmager bag lukkede døre eller er jeg ude og holde smagning i forskellige firmaer? Nok det sidste. Hvis vi ser helt bort fra de dybtgående temasmagninger (Barolo og Amarone er favorit emner), hvor vi kommer helt ned i detaljerne og om vinbonden har været sin kone utro med høstpigerne og om det har haft indflydelse på årgangens kvalitet, så er firmasmagningerne de mest almindelige og foretrukne.

FIRMASMAGNING

Det kan være en mere struktureret smagning eller en såkaldt gå-hjem-smagning. Titlen henviser ikke til det man råber efter denne vinhandler, efter at man har smagt mine vine: titlen fortæller, at smagningen som regel foregår mellem halv fire og seks-syv. Firmaets personale kan på vej hjem smage de vine jeg stiller op: alle tolv, fireogtyve eller seksogtredive i nummerorden eller blot nogle få efter eget valg.

Det rare ved sådan en type smagning er, at de medarbejdere, der interesserer sig meget for vin, kan få lejlighed til at stille mange spørgsmål, mens andre, der kun synes godt om vin, slipper for at høre lange udredninger eller at skulle afse en hel aften for at smage nogle få vine.

"KVANTO KOSTER?"

Det afhænger. Af hvad? Af hvem, der spørger. Det er klart, at for mig svarer arrangementet til en annonce i en avis: man ved aldrig, hvad det giver, og siden firmaet kun betaler for de smagte vine, kører det hele på forventet eftersalg. Ikke at jeg bruger tid på at pushe vinene, men der følger altid et bestillingsark som diskret og følsomt incitament i form af et pristilbud på de enkelte vine. På linket her kan I se et ekspempel fra the real life: I onsdags holdt jeg sådan en "gå-hjem"-smagning for et firma i det indre København. Se detaljerne på linket her:

POLO MORO, ASSIEVE: TO SCOOPS I BURDE IKKE GÅ GLIP AF

Nu skal jeg ikke tage mere af jeres Pinsetid men blot henvise til åbningsbilledet: På billedet ovenfor kan I se to...prinser. Den ene skinnende blank 99,9% aluminium. Den helt tynde spaghettigryde som det er lykkedes mig at finde hos firmaet Agnelli i Bergamo. (*) Den anden er 2012 Moro Polo, en af de to årgange (2011 og 2012) som er på forudbestilling og -betaling. Præcist håndværk, både gryden og vinen. Franco Zanovello fremstiller drikkeglæden på flaske af en helstøbt og ædel karakter, som alle burde prøve.

Da fristen udløber mandag den 16.

- 2. Pinsedag - resumerer jeg her, hvad I absolut ikke må gå glip af:

SCOOP'et: 20124 ASSIEVE Toscana IgT, Podere Fortuna

GODE, TRADITIONELLE, HOLDBARE: Barolo fra SCHIAVENZA

PORCHETTA (udtales POR-KET-TA') HELSTEGT PATTEGRIS ?

"Skal vi ikke lave en kødret til dem?" "Det behøver vi ikke. Der er velkomsthapsere, der er lasagna og der er Lambrusco: det er rigeligt" "Jo, men det er søndag, det er brunchtid og mange af de Lambrusco, som du præsenterer skriger på mad. Og så vil jeg ikke have at folk skal kunne sige, at de gik sultne fra restaurant La Vela". Sådan tænker Marco, indehaveren og sådan bliver det. Programmet og tilmelding her:

Ciao, Carlo