Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

25.05.2016 Nedtælling: -5 dage og Vino Nobile

Kære Vinvenner

Bare rolig. I denne mail vil der bliver talt om andet end Lambrusco. Ikke før dog, at jeg besvarer her offentligt et berettiget spørgsmål fra en god vinven. Han vidste ikke, om han ville afse en hel søndag til vinen, selvom, som han indrømmede, lasagna og helstegt pattegris lokkede en del "Brunch italiano? Ja, det lokker, men smager ikke alle Lambrusco stort set ens? Er det virkelig nødvendigt med en smagning og ligefrem en Lambrusco Festival?"

Ganske kort svar: "JA!" Hvis ikke andet så for at komme den nok så udbredte opfattelse til livs, at al Lambrusco smager ens. Det er nok atter et levn fra Lambrusco Rosé "happy days", da alt skulle være netop lyserødt og alle Lambrusco skulle smage ens: et mål, der blev endegyldigt nået på det tidspunkt, da alle Lambrusco på markedet var lyseblege og smagte af....ingenting.

Lambrusco er navnet på vinen og på druen. Vinen Lambrusco fremstilles af lambrusco druen, og af den er der mange varianter: grasparossa, salamino, sorbara, maestri, marani osv.... Jordbunden i produktionsområderne er også forskellig: Modena, Parma, Reggio Emilia, Mantova, alle giver forskellige Lambrusco.

Vi prøver at råde bod på den saglige forvirring og smag for sagn finder I her:

SMAGEKASSER: VINO NOBILE & VERMENTINO

Allerede familienavnet sætter mig i godt humør: "Pinzi Pinzuti". Den skulle jeg havde haft til Pinse......Spøg til side: det er meget lang tid siden, at jeg har haft noget Vino Nobile i sortimentet. Det er nok kun min opfattelse, men jeg har det indtryk, at producenterne (med ganske få heldige og prisdyre undtagelser) lever i et smagslimbo mellem Chianti Classico og Brunello, uden egentlig at beslutte sig for, hvor de hører til. Som sagt: det er mit indtryk. Fakta er, at alle de Vino Nobile jeg har smagt med henblik på import var enten ikke specielt gode eller, når de var det, kostede de det, de skulle koste. Det vil sige mere end en god Brunello eller en Chianti Classico Riserva.

Nu har jeg fundet denne Pinzi Pinzuti og i tiden, der løb mellem afsendelse af vareprøverne og bestillingen, en ti dages tid, var to af deres vine udsolgt, som jeg også havde bestilt: Rosso di Montepulciano og Vino Nobile. Det tog jeg som et godt tegn: vinen er eftertragtet og når en producent sælger ud, betyder det at vinen er værdsat. Og/eller at produktionen er ikke så stor (jvf. Schiavenza 2010 og 2011 Barolo: alt udsolgt).

Jeg har reserveret vareprøver på den nye årgang Vino Nobile og Rosso di Montepulciano og vil skrive om dem, når tiden kommer. Fra Pinzi Pinzuti, som er en økologisk drevet vingård, har jeg bestilt deres Chianti Colli Senesi og deres Orcia DOC. To røde som er et flot visitkort for Husets formåen og gennemførte håndværk. Alle tre vine er ikke filtreret, hvorfor dekantering tilrådes. Elle blot nænsom hældning.

"LIGURIA OH CARA!"

Fra det kære Ligurien ("kære" på italiensk "caro" betyder både kær og "kostbar" "dyr") har jeg igen importeret nogle vine, som I har sagt meget godt for ifjor, da jeg havde dem for første gang på test. "Caro" er måske overdrevet, engang man har smagt disse to hvide Vermentino og den røde Marfí: så sætter man pris på renhed, elegance, intens duft og enorm drikbarhed, så disse tre vine er absolut deres pris værd. Farligst af dem alle hvad netop drikbarheden angår, er den røde Marfí, en skøn blanding af merlot 70% ciliegiolo 20% Canaiolo 10%. Servér den kølig - 16-17 grader - og glem alt om arbejdsdagen......

De to hvide stammer fra Zanganis gode Boceda (100% vermentino fra vinplanter med meget lav ydelse: 2.200 kg per hektar, dvs. en tredjedel af hvad en god Barolo eller Bourgogne vinmark kan yde) og fra Morteda vinmark: her blandes vermentino med den lokale albarola i en portion af vermentino 90% – albarola 5% – malvasia bianca 5%. Begge hvide ser ikke skyggen af et træfad og lagrer i to måneder på deres eget bundfald (det lyder dog bedre på fransk: "sur lie") i rustrfri stål tanke. Sommerhvide? Både og: engang I har smagt dem, vi I savne dem også næste vinter. Velegnet solo til skaldyr, smørrebrød og asparges både de grønne og de hvide. Amen.

Jeg har kappet lidt af avancen, så at I kan teste en kasse med én af hver af disse dejlige vine: gå ikke glip af dem:

SCHIAVENZA

Mens vi venter på de forudbestilte vine (er lovet leveret på lager medio uge 22), kommer der en mail fra Walter. Han besvarer en af mine henvendelser vedrørende årgang 2012 Barolo: "...jeg refererer blot de indtryk, vi har haft og hvad vore importører skriver, som har allerede smagt vore vine. I betragtning af at det er vine, som kun har været ganske kort tid på flaske, er tilbagemeldingerne ret positive: god struktur, fin næse, stor balance og rigtig god holdbarhed (vi har lige besluttet os for at lægge til side en del Broglio og Prapó med henblik på Riserva udgaven). Af samme grund vil vi fremstille nogle magnum. Lad mig vide hvor mange du kan bruge, fordi vi tapper kun det antal, der reserveres, plus nogle få flasker til vor "infernotto"." - Interesserede kan forlange en forudbestillingsprisliste og leveringsbetingelserne ved at sende mig en svarmail med teksten "MG" i Emne/Subject.

MUTINA 2015:

(Ups Lambrusco igen). Nu er den hjemme med den rigtige etiket: 2015. Vingaloppen henter bestillingerne fra idag onsdag:

Ciao, Carlo

FAQ:

"Er min forudbestilte og forudbetalte vin kommet?"
Læs svaret her: http://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/2253-status-over-forudbestilte-vine/

Hvad kan jeg nå at forudbestille til en lavere pris ?
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/

Åbningstiderne på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte

Kør gerne helt ind i indkørslen på højre side af den røde bygning.
Udenfor følgende åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978 for at træffe aftale.

IDAG: onsdag den 25. maj: 14:00 til 17:00
torsdag den 26. maj: 14:00 til 17:00
fredag den 27. maj: 14:00 til 17:00
lørdag den 28. maj: LUKKET
søndag den 29. maj: LUKKET Lambrusco Festival
mandag den 30. maj: LUKKET
tirsdag den 31. maj: LUKKET

WEBSHOP!

WEBSHOP