Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

01.06.2016 Lussingen

Kære Vinvenner,

Ovenfor ser I glassene, som Riedels glasværk har dedikeret til Lambrusco. Der blev gjort flittigt brug af dem under Lambrusco Festivalen i søndags. Flere af gæsterne indvilligede i at lade sig afbilde ved siden af Lambrusco flasker og man må sige, at vejrguderne var særdeles Lambruscovenlige: solskin, toogtyve grader og lutter glade ansigter: tak til alle gæster og en særlig tak til La Velas kokke & personale, der hjalp med at få det hele til at fungere rigtig godt. På gensyn til næste år eller hvem ved? Engang til vinter, når Lambrusco vil bringe sommerens minder tilbage.......

Der var nogle klare favoritter: vores allesammens MUTINA, den nye Il Baluardo, Dosage 15 og den økologiske Grasparossa fra Sorelle Schiavi, og alle gæsterne opdagede, at selvom navnet er fælles, er der forskel på typerne. I kan...forske videre ved at gå til den særlige Lambrusco-side i webshoppen og organisere en Lambrusco-smagning hjemme i privaten eller lige ved siden af grillen.

Lad os glemme - men kun for en kort stund - Lambrusco og lad os kigge på de vine, hvis forudbestillings- og forudbetalingsfrist udløber søndag den 5. juni.

FORUDBESTILLINGER: "Vi sparer mange penge....."

Jeg kan huske, at når min mor spurgte min far, om vi ikke skulle købe et eller andet, fordi det var på tilbud og hun tilføjede "Vi sparer mange penge", var min fars standard svar, før han overgav sig: "Hvis vi ikke køber det, sparer vi endnu flere penge". Argumentet er uangribeligt, men når I nu ender med at skulle købe vin alligevel, kan det godt betale sig, at vi kigger nærmere på de guldkorn, der er på forudbestilling- og forudbetalingstilbud til søndag den 5. juni:

2014 ASSIEVE Toscana IgT, Podere Fortuna.

Et scoop. 80% merlot 20% pinot nero. I har købt al det producenten havde af årgang 2012. Årgang 2014 er om mulig endnu mere fuld af "pinosity". Før jeg smagte vinen, spurgte jeg Alessandro Brogi, hvordan han havde klaret den slemme årgang 2014. Han sagde at pinot nero skyr alt for høje varmegrader og at netop den kølige 2014-sommer havde gavnet druerne og vinen. En flot undtagelse, der bekræfter reglen. (Bortset fra at alle de 2014, jeg har importeret, har vist sig at være virkelig flotte undtagelser , såsom Majnonis økoChianti 2014, Erik Bantis Morellino 2014 og ikke mindst LUSSING og Cesanese Tufano, som I kan læse mere om nederst i mailen...)

MORO POLO 2011 & MORO POLO 2012, Franco Zanovello

To rødvine fra Franco Zanovello's mesterlige hånd. Al den venetianske elegance og fylde. Cabernet sauvignon og carmenere med Riserva-karakter. Alle jer, der har købt Zanovello, den med skriften på etiketten, vil elske denne Moro Polo, som jeg ikke tøver et sekund med at kalde for dens storebroder. Begge vine har en finesse og en længde, der placerer dem i en højre smags- og især prisklasse.

2010, 2011, 2012 GIFFARRÒ Sicilia Rosso IgT, Tenuta Abate

En ret så sjælden mulighed for at smage en af de bedst bevarede sicilianske vinhemmeligheder. Soi og fylde, fylde og sol, men ikke kun det. Den nænsomme fadlagring viser nu vinene fra deres bedste side. Et bevis på, at sol alene gør det ikke. Giffarrone-bakken er den vinmark, som vinfolket begynder at referere til som "cru". Det er ellers ikke et begreb, man operer med på Sicilien, men vinmarkens beliggenhed, hældning og stilling i forhold til solen, producerer druer af en kvalitet, der vil give våde drømme til alle producenter af cabernet sauvignon og syrah. Også hvad lagringsmulighederne angår, hører Giffarró til den langtidsholdbare kategori: læg gerne fem seks år til fra nu på alle tre vine.

Find alle forudbestillingsvinene her:

LUSSINGEN

Samme sted vil I snart finde to vine, som vi længe har ventet på og hvor den ene giver titlen til denne mail: Lussing dvs. Schiaffo ("Ski-arf-fo"). Navnet henviser til en episode, der fandt sted den 7. september 1203. Paven Bonifacio VIII blev holdt fange i byen Anagni af franske tropper. De ville have paven med til Frankrig og en af de franske gesandter Guillaume de Nogaret løftede hånden for at give paven en lussing. Eller gav paven en lussing. Andre siger, at lussingen var moralsk og et symbol for den forulempelse, som paven blev udsat for.

Paven døde, en måned efter episoden, og pavesædet blev flyttet til Avignon i Frankrig, noget, som alle vinvennerne, der også køber Chateauneuf du Pape, udmærket ved. Når episoden har med en moderne italiensk vin at gøre, er det fordi netop i Anangni har familien Trimani vinmarkerne for deres navnkundige Torre Ercolana. Schiaffo skulle så være godsets "anden vin", men der er meget lidt "anden" i denne flotte 2014 (endnu en flot 2014): cabernet sauvignon, merlot og cesanese. Hele historien, tilbud og mulighed for forudbestilling kommer snart "at a screen near you".

Ciao, Carlo

ANKOMST:

Idag mellem 14.00 og 17.00 modtager jeg de forudbestilte Schiavenza 2012, Dolcetto 2015 og Barbera 2015. Og: Cantalici rosé og deres Chianti Classico og Chianti Classico Riserva "Baruffo":

FAQ:

"Er min forudbestilte og forudbetalte vin kommet?"

Læs svaret her...

Hvad kan jeg nå at forudbestille til en lavere pris?
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/

Åbningstiderne på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte

Kør gerne helt ind i indkørslen på højre side af den røde bygning.
Udenfor følgende åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978 for at træffe aftale.

IDAG: onsdag den 1. juni: 14:00 til 18:00
torsdag den 2. juni: 14:00 til 17:00
fredag den 3. juni: 14:00 til 17:00
lørdag den 4. juni: LUKKET
søndag den 5. juni: 13:00 til 15:00

WEBSHOP!

WEBSHOP