![]() |
Fantasien er ikke en mangelvare blandt Vinvennerne. Ihvertfald blandt de Vinvenner, der besvarede sommerquizzen. Teak, poppel og naturligvis eg med tanke på egetræsfade var de mest almindelige svar. Der skulle en golfspillende advokat fra Esbjerg og en cyklende vinven fra Charlottenlund til for at gætte, at den noget drillende træsort var norsk træ: Norwegian Wood.
Anno var 1966, det år sangen blev udgivet, og jeg var en karseklippet syttenårig i Manchester. I pladeafdelingen i et stormagasin hang der en regnfuld af pladen "Rubber Soul". Ekspeditricen var sød og kunne godt lide at snakke med mig. Hun var sød også da hun grinte ad mig og sagde "Oh dear, I'll go out with you when your hair has grown again."
Nu er der noget, som jeg ikke kan få til at passe, men alderen taget i betragtning....Beatles' plade "Rubber Soul", der indeholder sangen "Norwegian Wood", er fra 1965, men jeg er sikker på, at jeg var i Sheffield og Manchester i 1966. Svært at glemme det år: i en verden hvor alle de unge drenge havde pagehår og langt hår, følte jeg mig pinligt nøgen med min "a zero" frisure.
Jeg havde glædet mig så meget til rejsen til England og havde ladet håret gro mere end mine forældre syntes om. Så kom Verdensmesterkabet i fodbold og kampen Italien-Nordkorea. Jeg troede, at jeg var smart nok, da jeg sagde til en nabopige, at vi skulle gå i biograf sammen, hvis Italien vandt. "Men hvis Italien taber, skal du klippe dig skaldet,"a zero". Kampen var en formsag for Italien og turen i biffen med nabopigen, Gabriella hed hun, garanteret. Jeg kan stadigvæk huske den italienske landstræner i et fjernsynsinterview: "Hvis vi er kommet her for at tabe mod Nordkorea......".
Efter kampen trak landstræneren Edmondo Fabbri sig tilbage fra hvervet, men skaden var sket. En fuldstændig ukendt Pak-Do-Ik, som den senere legende fortalte skulle være tandlæge af profession, scorede til et nul og med det slutresultat blev Italien sendt hjem fra England. En måned efter steg jeg ombord på British Airways fly til London med en sixpence på hovedet, der kunne skjule alt men ikke hvor flov jeg var.
Og hvad har vi lært af det? Jo, at fodboldresultaterne er den eneste rigtige nyhed og overraskelse i vor verden. Intet er givet på forhånd, og selv et undertippet Portugal kan gå hen og stjæle mesterskabet. Aldrig sige aldrig. Det samme i vinens verden. Da jeg så prislisten, tænkte jeg: "Han må da være gal! Det koster mere end en Barolo(*)!" Nok om prisen, men distriktet er heller ikke et, som man forventer sig mirakler fra og slet ikke af kombinationen cabernet-merlot. Min mistro varede kun indtil den første slurk. Allerede ved duften var jeg ved at overgive mig. Efter at have smagt på vinen, blev jeg enig med min medsmager og med mig selv: "Det her, det er noget stort. Sådan en vin skal vinvennerne præsenteres for".
Først og fremmest alle de vinvenner, der er glade for vine som Sassicaia, Solaia, Masseto og company. Jeg tør vædde hvad I vil på, at I bliver forbløffet over den ypperlige kvalitet af denne vin. Jeg kan også vædde at blive klippet "a zero", hvis jeg ikke har ret: forskellen ville ikke være til at få øje på alligevel idag......Traditionen tro giver jeg jer resten af juli måned for at forudbestille og forudbetale dette vidunder af en rødvin. Bid venligst mærke til mine ord: selv til fuld pris ville denne vin være et scoop.
Og mens vi er i gang med positive overraskelser, er der en anden vin, der har "ramt" mig med dens imødekommende landlige charme: Nerello Mascalese 2014 fra Franco Zanovellos sicilianske besiddelser. Vi er i en anden boldbane end REDs, men hvis I ønsker jer en vin, der byder på smag, karakter og en sikker stil, der ikke er almindelig i denne prisklasse, så slå til mens agurkene er store:
![]() |
< Forrige | Næste > |
---|