![]() |
Fanget på fersk gerning. En opmærksom svensk vinven bemærkede, at der lå en telekomando på bordet. Ja, indrømmet. Det sker, at TV-Avisen falder sammen med vores aftensmad. Kast den første sten, den, der ikke ser TV, mens man spiser. Fjernsyn under maden hører til de mest glorværdige traditioner i de jævne italienske trattoria og folkelige restauranter. Det skrev jeg noget meget begavet om for nogle år tilbage - og fik på puklen for det. Nå, det som den svenske vinven hellere skulle have været opmærksom på, var vinen på bordet. Dengang var det sikkert en Lambrusco, men igår var det..........
Bardolino Classico. Nyd den godt afkølet til stort set al let mad: fra charcuteri til kolde anretninger til vegetarretter. På billedet ovenfor ser I den i selskab med en "tøm køleskabet-minestrone" med crouton´er og fetaost. Det kunne have været Parmigiano Reggiano, men feta bidrager med et lidt saltet pift, der gik godt i spænd med porrerne og løget i suppen.
Det kunne også have været et bedre billede, men min trofaste Nikon Coolpix P500 nægter at åbne sin linse, så måtte mobiltelefonen træde til. Før jeg kaster mig ud i det vilde køb af nyere modeller, hører jeg gerne fra vinvenner, der har sådan et antikveret og velfungerende apparat til salg. Bardolino Classico er ikke antikveret og vil kunne fungere frem til næste sommer. Den kan bestilles her:
Jeg kan garantere for, at den vil fragte jeres nydende sjæl til Gardasøen og sommerland uanset vejret i Danmark. Hvorfor Gardasøen? Fordi som de fleste af jer jo ved, kommer Bardolino fra østbredden af Gardasøen. Druerne er de samme som for nabodistriktet Valpolicella (corvina, rondinella, molinare og negrara) og den moderate alkoholstyrke, 12,5%, gør denne venlige og bærrige rødvin til en folkekær drik. I har ihvertfald nappet og forhåbentligt allerede nydt den første sending og nu er den sidste palle på lager. Enjoy! som man siger på dansk.
Jeg har lige af min utrættelige ven Paolo lært en ny opskrift på en sommerspaghetti, den der giver titlen til denne mail, men den kan I læse om længere nede i mailen. Her vil jeg svare alle dem af jer, der stiller disse to spørgsmål. Jeg har på fornemmelsen, at mange er nu kommet hjem fra ferie og I kan trygt
Og så kommer denne mail lidt før end sædvanlig for at fortælle jer, at der igen er vinsmagning i gården imorgen søndag, hvis vejret tillader det (nul blæst, nul regn) og for at fortælle også, at imorgen er sidste dag for at sikre sig nogle opsigtsvækkende rabatter på nogle kendte og mindre kendte vine. Det gælder især: Barolo 2011 enkeltmark Vigna Cucco og Barbera Superiore 2013 fra Cascina Cucco.
Hvis I lige er kommet tilbage fra ferie og begynder at mærke abstinenserne, så kig her for en opdatering: mine to klare anbefalinger er den nye cabernet merlot sheriff "RED" og den sicilianske Nerello Mascalese fra Franco Zanovello. Mange vinfolk mener, at nerello mascalese har mange lighedspunkter med nebbiolo. Der må være noget om snakken, siden en kendt Barolo-producent, Giovanni Rosso fra Serralunga, netop har købt ti hektar vinmarker på Etnas skråninger, hvor nerello mascalese er kongedruen. Det bliver spændende at se, hvad en nebbiolomand kan frembringe af gode sager fra vulkanen. Mens vi venter, kan I glæde jer til Franco Zanovellos Nerello Mascalese: Franco har nu på tiende år "leget" med druer fra øen og jeg har smagt nogle interessante røde af lokale og internationale druer:
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/
Og nu til den evige spaghetti, som vil være en god ledsager til dagens Bardolino Classico, selvom jeg ville foretrække og anbefale en hvidvin:
"Evige": ikke fordi den kan gemmes "for ever", men fordi italienerne - dem jeg kender ihvertfald - altid ender med at snakke om spaghetti! Her er ingredienserne til fire personer:
300 gram Spaghettini (hos os er vi Martelli-afhængige)
3 store økocitroner eller ikke-overfladebehandlede citroner
trekvart liter vand (obs! det er rigtigt: 0,75 liter vand)
100 gram revet lagret fåreost (pecorino romano)
Olio Extra Vergine di Oliva (Majnoni, "what else ?")
en dusk frisk merian, oregano også OK.
peber
salt (meget lidt)
Det er rigtig slowfood, fordi I skal starte dagen i forvejen med at skrælle citronerne og lade dem trække i næsten kogende vand en halv dag. Når tiden er gået, fjern citronerne (de skal ikke længere bruges) og hæld vandet over i en bred, lav gryde. Fuldt blus på og når vandet koger, kom spaghettini i med en smule olie.
Nu vil nogle af jer spørge: "Men skulle der ikke en liter vand for hver hundrede gram pasta?" Korrekt men her skal vi behandle pasta'en, som om den var ris. "Pasta risottata". I skal røre raskt rundt, mens spaghettini koger. Hvis I er hurtige, vil det gå godt. Hvis det er første gang eller er I bange for, at vandet fordamper, før spaghettini er klar, så hav en skål varmt vand parat ved siden af og tilsæt efter behov, men det burde ikke være nødvendigt.
Når pastaen er al dente, så smid fåreosten i og rør rask rundt. Ideen med pasta risottata er, at pastaens stivelse forbliver i den lille mængde vand og giver retten en cremet konsistens. Drys med peber, lidt olie og merian. Jeg skrev "meget lidt salt": fåreosten er ret saltet i sig selv, og for meget salt vil berøve retten sin delikate smag. Jeg nævnte en hvidvin. Pt. er jeg meget glad for den enkle men ikke banale SPARETO fra Majnoni. Malvasia Bianca og chardonnay i en forening, der giver mening og drikkeglæde:
![]() |
Mens vi taler om maden: jeg har rodet mig ud i noget nordisk noget med min opskrift på agurker i sidste mail. "Nej" siger min fodboldkammerat Jens Peter - "det er ikke syltede agurker, fordi de skal koges først. Det ligner mere agurkesalat, den man bruger til pølser, men herhjemme skærer man dem i tynde skiver og tit presser man dem rigtig hårdt for at få vandet ud af dem." Så ved jeg det!
og til aftensmaden (ja, det er en winemaker dinner) her:
< Forrige | Næste > |
---|