Kære Vinvenner,

Det er ikke altid, at speditørernes veje er ransagelige. Derfor var jeg noget forbløffet, da speditøren ringede igår formiddag og spurgte om "Kan vi levere vinene Cascina Cucco om et par timer ?" Vinene var ellers ventet uge 39, men en telefonopringning til Cascina Cucco afklarede at vinhøstarbejdet var i gang og at de havde brug for plads, så sendte de vinen før tiden. Det var mening jeg skulle ringes op men travlheden......

UÆNDRET FRIST & VILKÅR

Det ændrer ikke noget på vor forudbestilling- og betalingsaftale, hvis frist er stadigvæk søndag den 18, både hvad pris og salgsbetingelser angår.

OBS! flere vinvenner har gjort mig opmærksom på, at samme vine sælges af andre kollegaer på nettet, til en langt dyrere pris. Langt fra at blande mig i, hvad andre kollegaer gør, tager jeg det som et indirekte bevis på, at min påstand er sand: udover at smage godt er disse tre vines pris et uhyre fordelagtigt unikum for jer. Selv ordet "SCOOP" er....... utilstrækkeligt.

ERIK BANTI RYKKER

Lige så snart som jeg havde lagt telefonrøret på (ja, jeg elsker fastnettet) ringede Erik Banti: "Jeg er bekymret: jeg kan se fra din webshop, at du stadigvæk har fireogfyrre flasker af min olie. Om et par uger går vi i gang med olivenhøsten 2016...." Nu burde Erik, hvis nogen, vide to ting: A) at hans olie først "udløber" i juni 2017 B) at en god olie som hans og Majnonis er, bliver ved at smage godt mindst i helt et år fra sidste "smager bedst" dato. "Korrekt" sagde Erik "men alligevel, hvorfor laver du ikke en testkasse med vore vine og olien ? så at den kommer lidt rundt og bliver værdsat af dine kunder ?" Eriks råde er altid gode og slet ikke dyre:

EN JYSK TUSSE: ET SNAPSHOT FRA LIVET PÅ LAGERET

"Har du smagt alle de vine her ? " Den jyske nye kunde var blevet anbefalet af en anden jyske ven og nu at alligevel var i København ville han aflægge besøg hos den vinhandler, han havde hørt så meget om. "Ja, mindst to gange: en gang som vareprøve og en gang når vinen kommer på lager. "Uhmm": en lyd hvis spektre gik fra "imponerende" til "du lyver" og begge fortolkninger var svært at svare på. Jeg valgte at trykke på speederen "Mindst to gange, altså." Det jyske svar kom efter godt et halv minuts tavshed. Det kom i form af nøgtern konstatering: " I Århus kan jeg få tolv flasker for denne her." sagde han, mens han tog en sirligt foldet tusindkroners seddel ud af sin pengepung. "Her kan du få tolv flasker og penge tilbage." "Uhmm": tonen var nu mildere, fra det tvivlende til det fornøjede. "Jeg kan kun lide gode vine." "Så er vi to" svarede jeg " men bliver også nødt til at sælge nogle dårlige konsumvine, for at få regnskabet til at passe."

Det var ikke et svar den jyske ven havde regnet med at få og det nye "Uhmm" signalerede, at paraderne var oppe igen, hvis de nogensinde havde været nede. " Dem vil jeg ikke ha'. Og der skal hverken være hvide vine eller din Lambrusco i den kasse. Jeg har smagt den og bryder mig ikke om mousserende vine." Det blev sagt som et nødråb, et sidste skrig, før han skulle forlade et utrygt område. Jeg spurgte om hvor ofte han var i København: en fire-seks gange om året, fik jeg at vide "Godt: så kender du vejen hvis du skal købe flere eller klage. Du kan også sende mig en mail med dine indtryk og kommentar." Det "Uhmm" jeg nu forventede blev efter et par sekunder fulgt af en "Tak for handlen." Når, eller måske hvis, jeg hører igen om eller fra den århusianske ven, får I det at vide. Her er hvad han fik for sin jyske tusse, altså 900,- kr:

Ciao, Carlo