Kære Vinvenner,

Nej, mailen idag handler ikke om Tirellis gode Lambrusco fra Mantova, selvom den hører til.... livets nødvendigheder. Jeg tænkte på noget så banalt som Chianti. Distriktet er så stort og produktionen så varieret, at der hersker - nødvendigvis - en del forvirring om typerne og stilen, selvom alle er klar over, hvad Chianti er, når de smager et godt glas Chianti.

EN (NÆSTEN PRAKTISK) INDDELING

Det er ikke et evangelium og det afspejler ikke nogen officiel lov, men jeg har gjort mig den idé, at Chianti snildt kan inddeles i tre kategorier: a) unge ufadlagrede/lettere fadlagrede b) fadlagret og tilpas moden c) fadlagret riserva med en vis alder.

Tag det som en praktisk tommelfingerregel, som hjælper jer med at vælge den type vin I bedst kan li' eller har brug for, på tværs af druesammensætning, geografien, producenternes ry, lagringsmetoden og pris.

Som forbruger og vinnyder er det ikke altid, at jeg føler mig hjulpet af de officielle klassifikationer, som er gældende for distriktet. Ikke fordi loven er blevet lavet om to-tre gange i de sidste fyrre år. Mest fordi i en region som Toscana, der har kreativitet og individualisme, i sit DNA, det er vigtigere at vide, hvad der rumsterer i kraniet på producenterne end hvilke druer, der er blevet brugt for at fremstille vinen efter producentes smag og know how.

Loven siger, at Chianti skal have mindst 70% sangiovese (max 100%). At vide helt præcis hvilke af de tilladte niogfyrre blå druer der må bruges for op til 30% af vinen og hvilke af de lige så tilladte toogfyrre grønne druer, der blev brugt til max 10% af vinen, er noget der kan tage pippet også fra de mest italianofile vinhandlere.

Hjælper geografien så? Kun lidt mere: Chianti i alle sine denominationer optager stort set hele det centrale Toscana og naturligvis er der forskel på de mange vine, der kommer fra bakkerne omkring de toskanske hovedbyer: Arezzo, Firenze, Siena, Pisa (Colli Aretini, Colli Fiorentini, Colli Senesi, Colline Pisane). Men er der virkelig så stor en forskel mellem en Colli Fiorentini og en Colli Aretini? Og hvad med en Chianti Montalbano eller en Chianti Montespertoli? Kunne vi skelne dem fra hinanden som vi (altså:I) kan med venstre bred og en højre bred Bordeaux? Og Chianti Rúfina, med sin reserverede strenge elegance og sin indtagende rosenduft, kan den virkelig puttes i samme gryde som de andre Chianti typer?

Et lille fingerpeg om vinens karakter kan man få fra betegnelserne: Riserva og Superiore. Det ene betyder, at vinen fremstilles af udvalgte druer og har en længere lagringsperiode. Superiore fortæller, at man har begrænset udbytte per hektar og at vinen har lagret lidt længere. I både Riserva og Superiore er "kroppen" lidt fyldigere og alkoholstyrken noget højere: det resulterer som regel i noget mere holdbare vine.

HOLDBARHEDEN

Jeg ville sige, igen som en tommelfingerregel, at i kategorien a) er den ideelle levetid fem år fra høstens år. Perioden bliver to-tre år længere for kategori b) mens Riserva burde garantere et minimum af ti år fra høstens år. I den seneste tid har vi set mange producenter, som fravælger denominationen for deres unge vine og vælger det lavere Toscana Sangiovese IgT, hvilket er en mere tydelig indikation af vinens stil: en ung vin, der bør drikkes ung.

GRAN SELEZIONE

For at gøre det hele sjovere er der blevet dannet en ny kategori: Gran Selezione. Havde vi brug for det? Kunne man ikke have nøjes med at stramme reglerne for Riserva? En Gran Selezione Chianti Classico forudsætter, at producenten kun bruger egne druer, og at lagring er for minimum to og et halvt år (Riserva kun to år). Hvordan vinen lagres, blander loven sig ikke i. I lighed med Riserva skal vinen fremstilles af minimum 80% sangiovese, men de resterende 20% er et tag selv bord, som giver plads til den toskanske kreativitet.

Også landbrugsidentiteten kan ryge sig lidt af en tur med Gran Selezione: hvis producenten vælger det, kan Gran Selezione være en enkeltmarksvin, men har producenten flere vinmarker forskellige steder i distriktet, kan druerne blandes til Gran Selezione. Fælles for alle Gran Selezione er den høje pris: højere end Riserva. Jeg har indtil nu smagt en syv-otte Gran Selezione og måske kommer der en eller to inden Jul. De kan sammenlignes med rigtigt gode gode Brunello di Montalcino og prisen er derefter. Fint med det, men jeg spørger mig selv, om det i realiteten ikke er en udhuling af Riserva begrebet.

Nå, jeg har prøvet at bruge min inddeling overfor de Chianti jeg har på lageret og se her, hvad der er kommet ud af det:

EN CHIANTI KASSE med pædagogisk GRATIS FRAGT

Ialt 1.185,- med ...pædagogisk gratis fragt

GRATIS FRAGT

er der til gengæld slet ikke for de tre gode vine fra Cascina Cucco. Faktisk skal I vælge ENGROS FRAGT, fordi det er ren og skær ENGROS PRISER vi taler om. Forudbestilling og -betalingspriser slutter søndag den 18. september. Vinene er på lager og ekspeditionen vil starte allerede onsdag den 21. - ikke før - istedet for som averteret uge 39.

Til the usual suspects, der venter til sidste øjeblik med at være...... gode ved sig selv:

ROYAL MIDDAG

En god vinven (Carlo Merolli) gjorde mig opmærksom på, at der vil blive serveret nitten "items" (10 mad og 9 vin & kaffe). Selvom 995,- er unægteligt er fint greb i lommen, svarer de til 52,37 kroner pr. "item". Var det en vanlig tre retters menu, ville den have kostet 52,37 kr. pr. item. det vil sige 157,11 kr. Endda inkl. vin. Derfor er badmindton, fodbold, bridge, slankekur, udlandsrejse m.m. alle gode undskyldninger for ikke at deltage, blot ikke prisen. Og jeg taler ikke om den research og det kvalitetsarbejde, der ligger bag dette Babettes Gæstebuds lignende arrangement. Foodies og gourmets er hermed advaret:

Ciao, Carlo

PS: Jeg havde næsten glemt at nævne "Moderen af Alle Chianti": bastflasken. Den ville sortere et sted mellem b) og c). Lad os sige 60%b og 40%c. Rent prismæssigt er det 100% a) siden 155,- kr. for 1,5 liter svarer til 77,50 kr. for en almindelig tre kvart liters flaske:

Ciao, Carlo