Kære Vinvenner,

Kan I huske, hvad jeg sagde: at når italienske vinproducenter keder sig, så skifter de etiket på deres vine. Der må have været andre end mig, der har fortalt Grazia Picciolini, at den etiket, hun havde valgt til Pian del Conte, lignede noget, der kunne være tegnet i det gamle DDR. I kan se etiketten ovenfor. Og herunder kan I se den nye etiket, som er faktisk en restyling af den gamle. Uanset hvilken af de to I bedst synes om (der er næsten lige mange flasker af hver), skal I bide mærke i vinen.

Jeg vidste, at den smagte usædvanlig godt men fik det bekræftet, da en ret kræsen og selektiv jysk vinven pludselig bestilte hele atten af den, på en gang. Det skete samtidig med, at en god københavnsk vinven valgte fireogtyve af den til firmagaver. Jeg blev nødt til at gensmage denne 2010 og ja, jeg kan roligt bekræfte, at I har en fløjlshånd i en jernhandske. Jeg ved, at det er den anden vej man plejer at sige, en jernhånd i en fløjlshandske, men denne 100% sangiovese kræver lidt tålmodighed: en lille halv time i glasset før det alvorlige sangiovese garvesyreydre åbner sig og smelter i en vellyst af klassisk blomme og kirsebær. En vin som I andre steder glædeligt ville betale et par hundrede kroner for og absolut en af de ubesungne bedste toskanske sangiovese:

(Den viste etiket er for 2011, men vinen som jeg omtaler og sælger her er 2010eren)

MINDRE KAN OGSÅ GØRE DET

Et bevis på, at når en vinproducent "arbejder godt", så præger kvaliteten alle gårdens vine, selv de billigste. Et levende og tiltalende bevis er den prismæssigt ydmydige men enormt charmerende og velskabte 2015 Montescudaio DOC:

Fremfor points, glas, stjerner og klaser kan jeg li' at citere en vinven, der var forbi lageret i søndags for at hente en bestilling og fik skænket et glas af denne 2015: "Hold kæft hvor den smager godt!" Bedre og mere præcis kan det næppe siges. Flasken har også klaret "tredages testen" her i privaten: flasken trukket op i fredags er blevet ved med at levere et godt glas vin både lørdag og søndag.

MINUS 5 og MINUS 9

Hver gang jeg ser et (vin)tilbud, hvor der står "Spar mindst X%..." tænker jeg automatisk: "Hvis jeg ikke køber det, så sparer jeg 100%". Det gælder især de vine eller de produkter, hvis fulde pris ligner mere ønsketænkning fra sælgerens side end noget realistisk andet. Helt anderledes forholder det sig, når der er tale om vine, som er kendte og der derfor reelt er noget at spare på den fulde pris. Der er nu kun ganske få dage tilbage for at spare en del penge og samtidig sikre sig nogle kendte og af jer "blåstemplede" rødvine:

JULEBASTEN© har været med os en del år og er til manges forbløffelse (ikke mindst producentens, Pietro Majnoni) blevet en dansk tradition.

TABUI Barolo Riserva har vi haft siden dens årgang 1999 og læs på vinens side i webshoppen, hvad en vinven skrev idag om teenageren, den 17 år gamle Tabui Riserva 1999.

I VERONIs dejlige seriøse Chianti Rúfina er veletableret i Danmark og har flere importører: ved forudbestilling kan man virkelig spare nogle penge.

Den eneste producent, der ikke er så kendt, er CASA DI TERRA fra trenddistriktet Bolgheri: men læs blot de anmeldelser, som vinen har fået fra de få vinvenner, der har smagt Maronea og tøv ikke et sekund med at sikre jer et par flasker af den. I vil ikke fortryde det.

Vælg, vrag, hamstr og spar penge her:

FORSKEL MELLEM GRANA OG PARMIGIANO

En god vinven, der ved hvad han snakker om, har gjort mig opmærksom på to forhold ang. Parmigiano Reggiano og Grana Padano: begge oste sorterer under den store "Grana" ostefamilie. Der findes dansk grana og sikkert grana fra andre lande, derfor er det vigtigt at specificere Parmigiano Reggiano og Grana Padano, når vi taler om de to italienske produkter. Hvad fremstillingsmåde angår, skriver vor vinven i relation til min tekst: "Desuden anvendes kun osteløbe til fremstilling af Parmigiano, mens for Granas vedkommende er der tilladt laboratoriedyrket gærkultur." Det er ikke korrekt. Til Parmigiano Reggiano må der kun anvendes osteløbe udvundet fra kalvemaver, mens der til Grana Padano også må anvendes osteløbe fra planter eller mikroorganismer. Tak til vor vinven: et godt eksempel på, at I ikke skal tøve med at skrive rettelser og kommentarer, hvis I får lyst til det.

En svensk vinveninde sendte også en mail om forskellen på Parmigiano Reggiano og Grana Padano. Jeg er ikke helt sikker på det videnskabelige fundament, men tager mailen med, for en..... fuldstændighedens skyld:

"Då jag var ung och fattig student i Italien hade jag en katt (som het Tiberio) . Som alla italienska katter åt han ochså pasta. Min plånbok tillät inte alltid Parmigiano, utan jag köpte Grana. Det tog inte lång tid innan det stod klart för mig att Tiberio var en riktig feinsmecker, för vad gjorde han när det var Grana på pastan? Jo, han URINERADE på maten! Alltid, utan unntag! Det blev trots allt billigare att ge katten pasta med Parmigiano, än kattmat på burk, så till slut åt vi båda pasta med Parmigano! Bättre bevis än detta tror jag knappast kan uppdrivas, för att övertyga om att där ÄR en skillnad."

Ciao, Carlo