Kære Vinvenner,

I stedet for at kaste mig ud i en rosende - med denne vin kan det ikke blive andet end rosende - beskrivelse af vinen, og superscoop og årets scoop og jeg skal nok komme efter dig, vil jeg driste mig til at give et portræt af hvem, jeg vil mene vil have overraskende og usigelig glæde af denne vin. Vinvennen eller kunden vil svare til følgende signalement og vil takke Naturen, Sorbaiano og mig. Husk at prisen kun skyldes, at Sorbaiano er ved at sælge sin store gård til en engelsk hotelgruppe:

- uhelbredelig Toscana/sangiovese elsker

- kan lide harmoniske vine med en vis power

- kan lide holdbare vine med lidt alder, men ikke modne og med "impressive ageing potential" som nogen skrev

- har intet imod barrique, bare vinen ikke smager af træ

- har før købt og er glad for Tignanello, Fontalloro, Cepparello, Rancia.

- kan li' at prale lidt af sine vinkøb

- vælger sine vingaver med omhu

Hvad med alle de andre?
Alle de andre, selv de, der almindeligvis ikke bryder sig om sangiovese, skal stille sig i kø og begynde at pønse på, hvordan de vil forklare resten af familien, at nu igen man har ladet sig lokke af et vintilbud. Her får alle svaret, der giver grønt lys til hamstringen: "Vinbonden sælger sin gård: sådan et tilbud, den kvalitet til den pris kommer jo aldrig igen!!" eller "Hvad nytter det, at jeg modtager alle de mails, hvis jeg ikke får lov til at slå til, når sådan et supertilibud lyser skærmen op?"

Naturligvis kan man også ty til autoriteten: "Øv! hvem er det der bestemmer her?" men erfaringerne viser, at en kærlig forhandling altid leder til tilfredstillende løsninger for begge parter. Bliver I gået på klingen, kan I altid udruste jer med nogle solide fakta. De er kedelige, men rart at have i baghånden. Jeg prøver med nogle stikord. Især hvis et af spørgsmålene skulle være: "Hvis vinen er så h...god, hvordan kan det så være, at den stadigvæk er på tilbud efter næsten ti år?"

SUPERTOSKANER LANGT FØR BEGREBET OVERHOVEDET EKSISTEREDE

Det spørgsmål skal vi besvare med det samme, fordi det på en måde både er berettiget og vedkommende. Der er stadigvæk noget af den på lager, fordi den har levet en slags grimme ællings liv. Produktionen i 2007 var på omtrent 10.000 flasker, sådan som det er normalt for Rosso delle Miniere. 2007 er en årgang, der er ved at blive genopdaget lige nu (især i Barolo): da den kom ud, var der ikke mange, der spåede den en lys fremtid. Den vin, jeg sælger nu, har fået prædikatet: "great ageing potential", også af mig, og vi taler om en vin, der fylder ti næste år. Jeg tør ikke vædde, at den vil være drikbar i 2027 men tør godt stå inde for, at den vil holde sig i særdeles god form frem til 2020-2022.

Druerne: her ligger en af nøglerne til denne Rossos høje kvalitet. 50% sangiovese, 30% cabernet franc, 20% malvasia nera. Cabernet franc og malvasia nera er to druer, der "svinger godt" med sangiovese. Blådruen "sorte malvasia" er ret udbredt i Toscana, især i Chianti området. Malvasia bidrager med farve, substans, "sødme" og den giver vine, der har potentiale til at blive lige så gamle som sangiovese. Sammen med malvasia nera kom cabernet franc til Toscana i 1300-tallet. Siden cabernet og merlot først begyndte at blive almindeligt brugt i Toscana primo firserne, kan man roligt sige, at Rosso delle Miniere, som er DOC fra 1976, var en supertoskaner langt før begrebet opstod.

Solslikkende cabernet franc

Er det så en fremmed drue denne "uva francesca", den franske drue? Ja, lige så meget som de forskellige Dupont, Lefevre, Devantier og andre huguenotter, der kom til Danmark i 1600-tallet, kan siges at være "franske". Cabernet franc er en drue, der har brug for sol og det har druen fundet i rigelige mængder på Sorbaianos "højland". Andelen af cabernet franc kan variere fra tyve til tredive procent, alt efter dens kvalitet ved høsten. I denne 2007 er cabernet franc smeltet rigtig godt sammen med malvasia nera og har givet Rosso delle Miniere en ekstra dimension, en charme og en mildhed, der viser vejen til klassen "store vine".

"Polpa"

Det har ikke noget med "polpo" (blæksprutte) at gøre. "Polpa" er kødet, frugtkødet, substansen. Rosso delle Miniere er en "vino polposo". Den har så meget frugtkød, at I kan nærmest tygge den. Overraskende god og ungdommelig stofrig smag, vinens alder taget i betragtning: alt elegant sammensmeltet med og understøttet af sangioveses klassiske rygrad.

Lagring

Vinen har lagret på barriques men ikke nye barriques: to og tre år gamle små fade, der har lige afrundet denne 2007. Vinen fremstår i glasset med en meget intens, næsten mørk, rubinrød farve. Ikke ulig mange andre supertoskanere: det er ved den første slurk, at man opdager, hvor fint afstemt vinen er i alle sine komponenter. Frygt ikke aggressive grønne tanniner: her vil du finde trinde lægge og en elegant fløjl. Et indtryk der vil vare ved...flasken ud. Strukturen stammer også fra det forholdsvis lave udbytte: 6.000 kilo druer per hektar, lige som i de bedste Bourgogne og andre af verdens store vine. Vinmarkerne, hvor vinen kommer fra, blev anlagt i 1977-78: ved høsten 2007 startede deres optimale produktion.

Maden

Flasken i ser på billedet blev "testet" mod en ret af perlebyg med porrer, grønkål og sølvbede. Rustik nok til at fremhæve vinens kvaliteter. Ved bordet blev vi enige om, at den ville have fortjent noget rødt kød, fra andesteg til dansk julemad. Frugtkødet og tanninerne sidder og venter på gåsen. Som mange af Sorbaianos topvine er Rosso delle Miniere ufiltreret: hæld forsigtig og endnu bedre dekanter. Farven alene er en fryd for øjnene og sætter drikkeglæden i gang..

Prisen

(Yderst rimelig, hvis jeg selv må sige det. Mindre rabat kan dog forhandles, hvis I skulle bruge fra tres flasker og opefter):

Ciao, Carlo

PS: Tager jeg vinen med på smagning til Allers Julevinsmagning?
Hvis der er noget tilbage, ja.

Tager jeg SCOOP'et Moro Polo 2014 med til Allers Julevinsmagning?
Nei, fordi vinen kommer jo først hjem senere og I kan stadigvæk nå at forudbestille: