![]() |
Sådan ser gavekarton til to flasker ud, set oppefra med den festlige tricolore silkesløjfe. Vi lader det stå lidt. "Tricolore" forbinder man med det franske flag men i Italien kaldes nationalflaget også "il tricolore". Det betyder blot "den trefarvede" og blev skabt på inspiration fra netop det franske flag den 7. januar 1797. Det skete i Reggio Emilia, hvor flaget har sit eget museum. I starten var det flaget for den franskinspirerede republik, der blev dannet mellem byerne Reggio Emilia, Modena, Bologna og Ferrara. Måske er det et tilfælde men det italienske flag blve født i Lambrusco-landet. Hvilket får mig helt tilfældigvis at tænke på at vi kører med tiltaget "Vinter & Lambrusco" som flere af jer benytter sig af, for at lære denne af verdens sjoveste vin at kende. Se linket i bunden af mailen men det er nu ikke det jeg ville skrive om. Il tricolore fylder 220 år om en måned og Årest Scoop fylder ti år, også om en måned.
Allerede det, er noget vi burde bide mærke i. Det er efterhånden ret sjældent, at vi finder kvalitetsvin med lidt alder til en tilnærmelige pris. Hvorfor det ? Fordi producenterne har ikke råd til at lagre vinene og frigive dem, når de er drikkeklar: denne opgave, som før i tiden var negocianternes og vinhandlernes fornemste, læsses nu over på forbrugernes tegnebog. Et andet element vi burde fokusere på er Fattoria di Sorbaianos beliggenhed i den feterede, trendy og prishidsige Costa degli Etruschi. Sorbaiano har været dér langt før Sassicaia, Masseto Ornellaia & co så lyset, men har aldrig ladet sig rive med i det elitære prisvæddeløb: ikke på mangel af den objektive kvalitet men mere på grund af en sund og forretningsmæssige indstilling til godsets landbrugsvokation: druer men også korn, skov brug og kvægavl (nu frasolgt).
Dermed siger jeg ikke at 2007 Rosso delle Miniere kan sammenlignes med distriktets berømmelige vine. Jeg siger bare at det er den type vin man kunne risikere at betale op til det dobbelte i en velassorteret traditionelle vinbutik. De 125,- kr. skyldes kun, at Grazia Picciolini har solgt Fattoria di Sorbaiano og som en af deres ældste kunder har jeg fået tilbudt vinene til en for alle fordelagtig pris. Tøv ikke og hvis den skal pakkes ind som gave, har jeg kilometervis af tricolore silkebånd:
En producents (og for den sags skyld: en vinhandlers) kvalitetsniveau bedømmes bedst ud fra dens billigste vin. I har støvsuget Sorbaianos ydmydige "Albero" Montescudaio 2015 DOC og der er de sidste sekshundrede flasker på vej. Kan bestilles her og jeg har næppe en hverdagsvin, der overgår denne her:
Men Sorbaiano kan også noget i den finere afdeling. Her tænker jeg på deres 100% cabernet franc: Velathri. Cabernet franc nyder ikke den store anseelse blandt vinelskere her i Danmark og jeg må også indrømme at der er langt mellem topkvaliteterne. Som "Alt om Vin" skrev ved en smagning af italienske cabernet franc: "Cabernet Franc som varietalvine er en nichevin, og er nok for den mere nørdede vinsmager". Derfor er det ikke en vin for alle og jeg vil ikke tøve med at skrive "Køb Velathri, kun hvis I er glade for cabernet franc eller hvis I er vinnysgerrige.". "Velathri" er det etruskiske navn på landsbyen Volterra, den større naboby til gården, og selv om dyrkning af cabernet franc kan ikke spores tilbage til etruskerne, så har den immervæk været en del af den lokale og toskanske vinproduktion siden 1300-tallet. Når det er sagt, skal der også siges at Velathris koster mindre end det halve af andre gode cabernet franc fra Etruskernes Kyst.
"Velathri" foreslås i to fra hinanden meget forskellige årgange: den noget strammere, endu ung 2009 og den lige så holdbare men mere imødekommende 2010. Produktionen er ret begrænset: max. 4.000 flasker og udbyttet på kun 5.000 kg druer pr. hektar. Vinens første gæring foregår i tanker af rustfristål mens den videre lagring sker på nye barriques for cirka halvandet år. Kan man smage træet i vinen ? Nej. Duften, som man ville forvente af en cabernet franc, præges af en mix af urte, ribs og hindbær. Smagen er tør men fyldig, med en meget lang og elegant finish. To komplette vine, der er spændende nu og vil blive ved med at udvikle sig i en gunstig retning over de næste seks otte år:
< Forrige | Næste > |
---|