![]() |
TABUI? Har du hentet din TABUI? Og hvorfor er det så sjældent, faktisk aldrig, at det er en hvidvin, der er blevet erklæret til SCOOP? Det første spørgsmål svarer I selv på. Der skal ikke betales opmagasinerings afgift og de tre fine Riserva Barolo 2008, 2009 og 2010 bliver kun bedre af lidt længere flaskelagring. Det værste, der kan ske er, at jeg napper en af jeres flasker i ny og næ og nyder den selv, men også det vil tage noget noget tid. TABUI er én af de absolut bedste Barolo Riserva på markedet - og sådan har den været siden dens første årgang 1999 - og - ser man det - ikke engang blandt de dyreste (langt fra, hvis I bruger lidt tid med at google "Barolo Riserva kr.". Hent den nu eller bestil den her:
Mere relevant er det andet spørgsmål. Hvidvin som SCOOP? Tja, skal vi sige, at jeg ikke har fundet en hvidvin, der var sccopværdigheden værd? Indtil nu, i hvert fald. Fordi igår smagte jeg denne her og fik en lille åbenbaring: dén vin burde så mange som muligt smage:
![]() |
Lidt fakta før lyrikken: varm strågul farve og lige så "varm" bouquet af moden frugt. Den bløde og runde smag (ja blød og rund, når beskrivelsen passer!) understøttes af en solid syrlighed, der på en afgørende måde bidrager til Doi Raps' store elegance. Ret vedvarende i sit smagsindtryk, der efterlader ganen ren og villig, ak!, til næste glas. Velegnet solo, til grøntsagsretter og perfekt til skaldyr. Druerne er pinot grigio, pinot bianco og sauvignon fra gamle vinplanter, der kun yder "doi raps" per vinstok, dvs. to klaser på friulansk dialekt. Vinen gærer i beholdere af rustfri stål. Lagringen foregår også på rustfri stål for ca. 85% af vinen, mens femten procent af den lagrer i store femhundrede liters egetræsfade. Alkoholstyrken er på 12,5%, hvilket beviser, at en stor vin ikke er lig med stor alkoholstyrke. Men det vidste I jo.
Se, her slipper I: ikke fordi vinen ikke er scoopværdig, men fordi jeres personlige vinhandler har sovet lidt i timen. Eller han troede at han var fornuftig: jeg bestilte vinene fra Russolo i november og holdt min bestilling af Doi Raps på et lavt vinterniveau, hvad mængderne angår. Så der er kun tohundredeogfyrre flasker og det er ikke nok til at erklære en vin som scoop. Produktionen er på kun 8.200 flasker og Russolo har lige sendt en mail om, at Doi Raps er udsolgt. Hvis næste årgang, 2016, bliver lige så god som denne 2015, bliver den et scoop. Lige nu kan I bestille herligheden her. Findes også som magnum:
![]() |
Har jeg været fornuftig på grænsen til.....visdom ved at opkøbe restpartiet af 2007ere Rosso delle Miniere: Årets Scoop. Jeres begejstring vil først en ende tage, engang vinen er udsolgt. Det eneste, der holder jer adskilt fra en vinoplevelse af de store, er 125,- kr., et par timers iltning og en nænsom omhældning, da vinen er "NON FILTRATO". Man kan også udlægge sagen som den blinde høne, der finder en 2007 Rosso delle Miniere, Året 2016s scoop:
Julen varer længe og det gør januar naturligvis også. Skattejægere, tilbudsditto, vinnysgerrige og prisbevidste vinvenner vil ikke gå forgæves her. Fra nu til den 31. januar:
Og af de ægte Lykkekasser er der kun én tilbage.
Fremover vil ugemailen ikke blive opdateret på hjemmesiden. Eller kun sporadisk. Den..... lave frekvens vil fortsætte, kun to gange om ugen, og hvis I savner en bestemt mail, skriv til mig. Og hvis I har fået nok, er der i bunden af mailen et link, hvormed man kan framelde sig, på en høflig, diskret og definitiv måde. Det koster stadigvæk ikke noget at være med, blot sund interesse for italiensk vin og lige dele stor fritid og ..tålmodighed........
< Forrige | Næste > |
---|