Kære Vinvenner,

Det er ikke good news, hverken for københavnere eller resten af Danmark, men hvis vi skal tro på arkæologerne, var det første beboede sted i Danmark et eller andet hul i nærheden af...Vojens. Vi går vel og nok en fjortentusind år tilbage. Jeg vidste det ikke, men det må have anet mig, at ved at vælge en yngre model fra den sønderjyske millionby som kone, ville jeg have fået et eller andet urdansk med i gevinsten. Hvilket naturligvis er rart for mig, men har begrænset interesse for læsere udenfor den nære familie.

Det som til gengæld kan have interesse er, at bemeldte hustru har udviklet en usvigelig sans for kvaliteten af de vinprøver jeg præsenterer hende for. Fruens boglige vinviden vil næppe dække en lille bagetiket, men når hun siger, at en vin smager godt, så kan I rolig regne med, at den koster mellem et hundrede og ethundredeoghalvtreds kroner.

Det var hendes højesteretsdom over den nu næsten udsolgte Doi Raps, som satte mit skriveri om vinen i gang. "Du skal skrive, at det er vin alle kvinder vil synes om". "Nej, det skal jeg nemlig ikke. Nul diskrimination og iøvrigt risikerer jeg, at der vil være nogle mænd, der ville stå af over for en kvindevin". "Så kan de købe den til deres koner eller døtre".

Overfor dette afvæbnende salgsargument overgav jeg mig og tog endnu en mundfuld af den yderst velsmagende skorzonersuppe, som fruen havde tilberedt med inspiration i det italienske med tilpas vojensianske korrektioner. Suppen smagte så godt, at jeg blev nød til at vide lidt mere om skorzoneroden.

Hvis det er kun vin, I vil læse om, kan I skippe følgende opskrift, men jeg tror, at det vil komme bag på de fleste, at navnet ikke har noget med italiensk "scorza" dvs. "bark, skræl" at gøre (Scorzamara er navnet på en Lambrusco, for eksempel, som tilfældigvis er med på gudedrikkens vinterprishalløj(*). Selvom det er netop skrællet, som man skal fjerne for at komme til det anvendelige i grøntsagen, stammer navnet fra katalonsk "escorso" som betyder.....hugorm. I de gamle dage troede man nemlig, at skorzonerrod var en effektiv modgift mod hugormebid.

Skorzonerrodsuppe à la Vojens

Det er slow food, fordi det tager en del tid at tilberede den. Det meste af tiden går med præcist og delikat skrælning af skorzonerrødderne, som derefter skæres i fire-fem centimeters stykker og lægges i koldt vand. Presser I en halv citron i vandet, beholder rødderne den hvide farve, som er en del af fornøjelsen. Glemmer I citronen, bliver farven hurtigt brunlig.

Ingredienser til fire personer: 1 kg sæsonfriske skorzonerrødder, saft af en citron, et løg, et bundt persille, lidt olivenolie, en kvart liters grøntsagsbouillon, en stor skefuld Parmigiano Reggiano, to æggeblommer, salt. Evt.: en pose babyspinat, spinatblade.

Start med at finthakke et løg og noget persille. Lidt olivenolie i en gryde og så ind med løget og persillen.

Tør skorzonerrøderne af, læg dem i gryden, tilsæt en smule salt og lad dem simre for fire fem minutter.

Tilsæt grøntsagsbouillonen
(der findes udmærket økologisk grøntsagspulverbouillon til formålet, og det er det, der bliver brugt her, men hvis I har tid, kan I også prøve at fremstille den selv ved at koge løg, persille, stangselleri, salt og peber ved lavt blus og i lang tid).

Lad det hele koge for et kvarter-tyve minutter.

Pisk nu de to æggeblommer sammen med saften af en halv citron og to spiseskefuld af grøntsagsbouillon i gryden.

Rør det hele rask sammen og herligheden er klar til servering. Drys med persillen eller endnu bedre, bland lidt babyspinat i gryden. Når der er slukket for blusset, tilsættes parmesanen og der røres godt rundt.

Ikke noget revolutionerende men det gælder om at få det bedste ud af vinterens smalle udbud af grønt. Til suppen drak vi nemlig Doi Raps og kvindevin eller ej, læs her hvad en vinveninde skrev: "Ciao Carlo! Så har vi taget hul på kassen med Doi Raps. Farven er smuk gylden. Duften er ligesom at stikke næsen ned i en stor, fuldmoden drueklase og smagen en blanding af blomster og druer. En virkelig dejlig vin, der simpelthen "fordamper", når proppen er trukket op. God solo og til fisk, grønt osv. osv. Køb den, drik den! K.L. 16. januar 2017)"

Jeg har nu købt den, ja: og solgt den. Der er nogle få magnums men ellers må vi vente til den nye årgang. Alternativt kan man finde en flaske Doi Raps sammen med elleve andre vine, seks røde, fem hvide i familien Russolos gode testkasse:

Det var nu ikke Doi Raps, jeg ville skrive om men om de kommende vine. Januar er en travl måned for vinproducenter: nogle besøger kunderne, andre skriver og sender vareprøver. Der er dejlige nyheder under opsejling. Før jeg omtaler dem, skal jeg dog lige nævne RESTSALGET, som fortsætter til den 31. januar med stadige tilføjelser: små partier, solister, dubletter og ellers alt det vinhandleren gerne vil..... af med, fordi sådan byder januar månedens ryd-op tradition. Gode køb at gøre for vinelskere og vinnygerrige vinvenner:

NYHEDERNE

Fra sidste uge er der TENUTA CUCCOS fire musketerer: bestillingsfristen udløber den 3. februar men lad ikke dette tilbud gå jeres bord forbi:

Samme bestillingsfrist har jeg også valgt for følgende vine. I kan bestille dem hver for sig eller i en testkasse, som I kan komponere til jer selv:

LIBENTER: den gode Tavignano har restyled både etiketter og...priser. Ikke noget voldsomt men den gode Ingegner Aymerich har efterhånden overladt styringen til sin niece Ondine (ikke noget "ond" men: "lille bølge"). Ny kost fejer bedst og efter endt prøvesmagning har jeg valgt pt. tre vine, der er både deres tidligere årgange og deres pris værd: Libenter, Cervidoni - begge Rosso Piceno i to forskellige fortolkninger - og den spændende hvide Pecorino DOCG. Kan bestilles her:

ETNA ROSSO 2015 DOC AÍTALA: en historie om at kunne sit kram. Det er (alt for) sjældent at jeg roser.... mig selv, men på en eller anden måde havde jeg fornemmet den objektive kvalitet i Aitalas vine. En kvalitet, der blev sløret af ejeren Rocco Trefiletti's manglende fokus (han havde et andet job at passe ved siden af vinmarkerne) og måske manglende erfaring som vinbonde: de årgange jeg købte var hans første to (som iøvrigt er på en fornuftig restsalgspris). Men den objektive kvalitet var der: jordens og druens. Det kan også være, at den blinde høne her har fundet et guldkorn, men det har andre også. Decanter gav 2015 Aítala en ret høj placering i deres test af Etna-vine. Det, at jeg har købt også de "mindre" årgange på et tidspunkt, da ingen kendte Aítala, gør nu, at jeg stadigvæk kan købe til en fornuftigere pris end alle de andre, der først har opdaget denne virkelig fine Etna Rosso efter successen i det engelske vinblad: "92/100 Highly recommended".

PUGNITELLO: Hvis forudbestilling for Libenter, Pecorino, Cervidoni og Etna Rosso kan anbefales, fordi den skaffer jer en væsentlig billigere pris på gamle kendinge, så er forudbestilling også anbefalelseværdig på denne toskanske perle. Få blandt jer kender Pugnitello og selvom jeg fortæller, at vinen er i en kategori med de bedste Brunello, Vino Nobile og Chianti Classico, ja, så er det pt. kun mig, der siger det. Smagen? Forestil jer en rigtig god Brunello med et levende shot af kødfuld frugt. Nu vil der sikkert være nogle blandt jer, der vil vige lidt tilbage "Uha, frugt!". Ja: den næveformede drue (pugno = næve) er stærkt beslægtet med den blå montepulciano, som giver nogle fantastiske vine når de har fået lidt alder og frugten er blevet dæmpet af tiden og fadlagringen og iøvrigt har integreret sig med vinens øvrige komponenter. Og hvilken vin! Riserva 2010 er først klar nu og har fået fin præmie ved Vinitaly vinudstillingen i år. 2009 og 2010 ville også være blevet præmieret, hvis de blev præsenteret til jury'en, men beholdningen på gården var begrænset og det er den endnu mere, nu at jeg har bestilt disse to perfekte årgange hjem: 2009 også først moden nu og 2012 til vinreolen.

"For the young and the bold" men sandelig også for alle toskanofiler. Ja: en vin for alle, der holder af en god vellavet vin, hvor ynde møder karakter. Det er netop det, jeg har fundet i de tre Pugnitello 2009, 2010 Riserva og 2012 Riserva, som jeg foreslår. Novice og samlere: I skal ikke tøve et sekund med at ile til webshoppen.

Se dem allesammen og forudbestil dem her:

Er det ikke nok for en stille og hvid Januar?

Ciao, Carlo

(*) Scorzamara

NYT TILTAG

Fremover vil ugemailen ikke blive opdateret på hjemmesiden. Eller kun sporadisk. Den..... lave frekvens vil fortsætte, kun to gange om ugen, og hvis I savner en bestemt mail, skriv til mig.

Og hvis I har fået nok, er der i bunden af mailen et link, hvormed man kan framelde sig, på en høflig, diskret og definitiv måde. Det koster stadigvæk ikke noget at være med, blot sund interesse for italiensk vin og lige dele stor fritid og ... tålmodighed.