Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

01.02.2017 Rosso di Montalcino på tilbud ?

Kære Vinvenner

Fra vort speditionsfirma modtager jeg følgende: "Hej Carlo, vi har desværre oplevet en forsinkelse på bilen, der har La Torretta med hjem. Derfor kan vi desværre ikke levere den på onsdag, men først på fredag. Beklager forsinkelsen mange gange."

Sjældent tænker vi på, hvor meget arbejde og hvor mange mennesker der er involveret i processen, som ender med at få vine hjem fra Italien, eller et af de andre "varme lande". Nå, men denne lille forsinkelse giver os mulighed for at teste rigtigheden i noget, som jeg har påstået så mange gange: "Hvis en vin smager godt, vil den også gøre det, selv under de mest ufordelagtige vilkår". Derfor smager vi på la Torrettas tre vine allerede fredag mellem 14.00 og 17.00, lige fra eksportvognen.

Smagningen gentages søndag fra 13.00 til 15.00.

Distant friends kan roligt lade sig lokke af vinene. Jeg giver gratis fragt i denne uge ved køb af mindst tolv flasker gerne blandet. Så kan I også teste, hvor godt de smager:

SÅ KOM DER EN MAIL........

Hvormed en fynsk vinven (hej Peter) bebrejder mig for aldrig eller meget sjældent at omtale eller lave tilbud på Rosso di Montalcino. Peter er en sangiovese-fan og har en omfattende samling af Brunello di Montalcino. Dem serverer og drikker han i weekenderne og til særlige lejligheder, mens hvis han får gæster midt på ugen eller...ingen gæster har, så åbner han altid en flaske Rosso di Montalcino. Nogle gange også min fra Quercechhio, men ikke så ofte fordi - bliver jeg skoset - "du laver aldrig tilbud på den."

Jeg besvarede ham sådan: "Kære Peter, Tak for din mail. Det er oplagt, at hvis jeg skulle komme forbi din skønne landsby og besøge dig, ville jeg vælge en weekend. Så er jeg sikker på, at jeg får chancen for at opleve en af dine 1978ere eller 1982ere Brunello, som du med rette praler af og er glad for. Som gæst ville jeg naturligvis ikke komme tomhændet, men vil næsten sikkert have et par flasker god Lambrusco med. Hvorfor ikke Rosso di Montalcino, når jeg nu kender din forkærlighed for den? Af samme årsag som at Rosso'en næsten aldrig er emne for omtale endsige tilbud: 1) den kører godt selv, uden pusherhjælp fra mig 2) den er yderst rimeligt prissat i forvejen. Der må være noget kristeligt i min vinhandel, siden jeg leder efter den ene fortabte...Lambrusco og forsømmer de andre nioghalvfems vine. Men tænk, at selv i den udskældte og nu udsolgte årgang 2014 har Rosso'en med det mundrette navn 'Quercecchio' formået at begejstre vinvennerne og vinveninderne. Så meget desto mere denne 2015, som er drikkeglæde i rendyrket sangioveseform. Derfor en kærlig hilsen herfra og stadigvæk nul tilbud. Det kan højst blive til en gratis fragt, hvis du skulle vælge at berige dit bord og dine hverdagsgæster med mindst fireogtyveflasker af denne 2015. Ciao, Carlo"

Peter har ikke svaret endnu. Det kan være I vil gøre det hurtigere end ham. Vinen, Rosso'en-der-smager-godt, finder I på nedenstående link. En tur på nettet har bekræftet, at prisen er yderst moderat, hvad gode Rosso di Montalcino angår. Ja faktisk en af de få under en hundredelap:

Og naturligvis får alle et tilbud på fri levering ved køb af mindst 24 ens flasker af denne favoritte evergreen:

SIDSTE FRIST UDLØBER FREDAG DEN 3. FEBRUAR: OM TRE DØGN.

Den "hvide måned" er ved at løbe ud og det samme gør fristen for at sikre jer nogle vine, som I vil være glade for de næste mange måneder.

TENUTA CUCCO: Piemonte-elskere burde ikke tøve et sekund længere: to Nebbiolo Langhe, en fra 2014 og en fra 2015; en elegantier af en Langhe Rosso; og en Barolo 2012, der kan nydes lige med det samme fra morgenmadens havregryn til de saftigste T-bone steaks. Og ikke nok med det:

SCOOP'et Cervidoni Rosso Piceno; den folkekære Libenter; den saftige hvide "fårevin" Pecorino. For ikke at tale om den "indhyllende" ETNA ROSSO og den toskanske perle PUGNITELLO i tre gode årgange 2009, 2010, 2012. Forudbestil og -betal alle vinene her og glæd jer til uge 7 eller 8, når de engang er hjemme:

Ciao, Carlo

NYT TILTAG

Fremover vil ugemailen ikke blive opdateret på hjemmesiden. Eller kun sporadisk. Den..... lave frekvens vil fortsætte, kun to gange om ugen, og hvis I savner en bestemt mail, skriv til mig.

Og hvis I har fået nok, er der i bunden af mailen et link, hvormed man kan framelde sig, på en høflig, diskret og definitiv måde. Det koster stadigvæk ikke noget at være med, blot sund interesse for italiensk vin og lige dele stor fritid og ... tålmodighed.

Herunder ÅBNINGSTIDERNE på lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Ved afhentning: Kør gerne helt ind i indkørslen på højre side af den røde bygning. "Hvorfor? Fordi hvis det regner eller I har købt mange vinkarton'er, er det nemt og let at bære dem ud til bilen".

Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978 for at træffe aftale.

IDAG: onsdag den 1. februar: 14:00 til 17:00 Vinsmagning på lageret: La Torretta negroamaro og VECCHIO CEPPO
torsdag den 2. februar: 14.00:17:00 Candelora (*)
fredag den 3. februar: 14:00 til 17:00
lørdag den 4. februar: LUKKET
søndag den 5. februar: 13:00 til 15:00 Vinsmagning på lageret: La Torrettas negroamaro og VECCHIO CEPPO

(*) Candelora Candelora
dell'inverno semo fora
ma si piove o tira vento
dell'inverno semo drento

Hvad betyder det ? Vind 2 flasker Baruffo Riserva 2011 Chianti Classico DOCG. Sendes til de første tre af jer, der skriver tilbage med en (fornuftig) forklaring. (Ikke bare en googleoversættelse)

http://vinsiderne.dk/vinanmeldelser/baruffo-chianti-classico-riserva-cantalici-2011

WEBSHOP!

WEBSHOP