![]() |
Nej. Langtfra. Dog har jeg flere vine i mit sortiment, der er scoopværdige, men jeg har ikke nok af dem og af andre vine, lige så "scoopable", bortset fra ehmm ehmm prisen. Tænke tænke tænke...Hvad gør jeres personlige vinhandler? Istedet for at bryde sin second hand hjerne med problemet, dropper han det hele og leder efter inspiration i klassikerne. "Klassikere" er de, der har noget at sige os lige så meget nu som dengang de blev født. Så når problemerne hober sig op, er klassikerne også den sikre havn, der kan forsyne os med brugbare løsninger. En klassiker er naturligvis Lambrusco (se senere i mailen) men også Aischylos (526 til 456 f.Kr.). Han startede som vinbonde, men hans vine må have været ret rærlige, hvis selveste Bacchus valgte at komme til syne i en drøm og anbefale ham at beskæftige sig med teater og drama. Inden da nåede Aischylos at deltage i krigen mod de invaderende persere. Han kæmpede både ved Marathon og Salamis. Den græske sejr over perserne ved Salamis blev emnet for et af teaterhistoriens ældste skuespil, "Perserne", der uropførtes i 472 f.Kr.
Vi takker grækerne for at have opfundet demokratiet, agurkesalaten tsatsiki og dressing "à la grecque", den med oliven og laurbær. Og mange andre ting. For eksempel ved jeg ikke, hvor mange af de unge, der går rundt med Nike's kasketter ved, at "Sejr!, Sej!r" (Nické Nické!) var de sidste ord, som soldaten Fidippides nåede at råbe, før han sank død om. Han havde løbet fra Marathon til Athen for at bringe nyheden om den store sejr mod den mægtige Dareios. Også noget som hele Europa er grækerne en evig tak skyldig. Da Aischylos ville skrive om sejren ved Salamis, udtænkte han noget rigtig genialt: han satte sig i tabernes sted og lod handlingen foregå i kejserpaladset i Susa, hos de ventende på slagets udfald: kejserens moder og kronens vise rådsmedlemmer. Han lader taberne - som han viser stor menneskelig sympati for - hylde grækerne. Et næsten filmisk trick, som jeg fornylig har set genanvendt i Clint Eastwoods "Letters from Iwo Jima".
Meget lidt og så alligevel: det gav mig ideen om at samle "taberne", de vine der kunne have været et scoop, kandidaterne og de, der lige var ved at nå at komme i en SCOOP-KASSE. Klik her og prøv at holde styr på....mundvandet. Sagt på en mere fagligt sober måde: alle vine i kassen kunne have kvalificeret sig til scoop'et, hvis der var nok af dem og hvis.... prisen var lavere. Det er den nu - lavere pris - og ved at lægge tolv forskellige "sccopable" flasker i samme kasse, burde der være kasser nok til alle. SCOOP-kassen anbefales: a) til alle, der kan lide gode italienske vine med kvalitet og personlighed, b) alle, der ikke kender mit sortiment og c) alle, der vil starte en vinkælder.
For at lokke de fornuftige jyske vinvenner og alle andre prisopmærksomme distant friends til, er der fri levering til de første halvtreds, der bestiller:
![]() |
Jeg ved ikke, hvor mange andre vine i verden kan prale med at have en hel ode dedikeret til sig. Det kan Lambrusco. Den italienske forfatter Luigi "Vamba" Bertelli skrev en lang ode til Lambrusco "Io l'amo Brusco" (oversættelsen kunne være "Jeg elsker den brysk" eller noget i den stil) i 1888. Det er syvtiotte strofer, som hylder Lambrusco, især i Sorbara-udgaven. Svært oversætteligt værk, medmindre man har ladet sig inspirere af rigelige udskænkninger af "verdens sjoveste vin". I kan prøve her, mens vejret er køligt og vinterpriserne hersker:
Fremover vil ugemailen ikke blive opdateret på hjemmesiden. Eller kun sporadisk. Den..... lave frekvens vil fortsætte, kun to gange om ugen, og hvis I savner en bestemt mail, skriv til mig.
Og hvis I har fået nok, er der i bunden af mailen et link, hvormed man kan framelde sig, på en høflig, diskret og definitiv måde. Det koster stadigvæk ikke noget at være med, blot sund interesse for italiensk vin og lige dele stor fritid og ... tålmodighed.
< Forrige | Næste > |
---|