Kære Vinvenner,

Hvorfor "ikke så godt"? Hverken fordi blomsten i al sin skønhed er giftig og heller ikke fordi billedet ovenfor er genbrug fra 2014. Som navnet siger, fra græsk "forårsblomst", bebuder blomsten vinterens afslutning og dermed også slut på de særdeles folkevenlige vinterpriser på Lambrusco. Gå grassat i indkøbet, fordi pludselig vender priserne tilbage til det normale:

ET PAR ORD OM DE KOMMENDE VINSMAGNINGER

Årets første smagning (fredag den 10. marts) er nu udsolgt, men der er plads ved den rene "TOSCANA" smagning og ved "PINOT NEROLLI" og "UDKANTSITALIEN". Programmene er "work in progress", da der er flere Huse og producenter på vej. Tilmeld jer og hold øje med "kataloget" i webshoppen. Den endelige liste med vinene og tilbudspriserne vil blive udleveret på dagen, eller sendt elektronisk når den er klar.

Om Toscana (17. marts) vil jeg sige, at allerede præsentationen af Bolgheri-Huset, Tenuta di Canneto med sin hvide Sangiovese, ville være trækplaster nok. Det samme kan man sige om den sjældne Pugnitello, som bliver skænket i tre Riserva-årgange. Chianti Classico vil blive godt repræsenteret med egen import og den nye årgang fra en kollegas Villa Calcinaia.

Smagningen den 24. marts er den rene magnet for pinot nero fans og for de virkeligt vinnysgerrige vinvenner. Formodentlig vil jeg blive nødt til igen at inkludere Barolo og andre vine fra Tenuta Cucco: de 92 points, som alle tre Barolo (Serralunga, Cerrati, Vigna Cucco) har modtaget i USA, har vakt en vis interesse. Sagrantino vine fra Umbrien har stor succes i Italien men næppe lige så stor i Danmark. Til smagningen vil jeg præsentere en, måske to producenter og lade dem kappes om jeres gunst og jeres bestilling.

OVERRASKELSEN OG GENKENDELSE

Under samtalen med en af vore vinvenner på lageret fandt vi ud af, at de to faktorer, jeg skrev om i min forrige mail, snildt kan danne basis for et hurtigt subjektivt noteringssystem. Genkendelsen: hvis det er en vin fra et distrikt eller en producent, som I kender eller en drue I plejer at synes om, kan I bruge en ti-skala. Således er G10 en vin, der virkelig lever op til jeres forventninger og G1 en, der slet ikke gør det. Ligeledes med Overraskelsen: hvis en vin, kendt eller ukendt, har eller savner nogle kvaliteter, kan I hurtigt notere O10, hvis den har totalt overrasket jer på en positiv måde og så fremdeles hele vejen ned til O1 - (en type vin, som jeg ikke....handler med).

Vinvennen og jeg syntes, at det er en mere nuanceret metode til at huske ens subjektive indtryk af en vin, og siden metoden ikke er patenteret, kan I frit bruge den sammen med eller i stedet for jeres nuværende noteringssystem.

Jeg har prøvet at anvende systemet på nogle af de aktuelle vine og set, hvad der er kommet ud af det. Husk at systemet er subjektivt, men ligeså er alle de andre systemer baseret på points, stjerner, klaser, glas osv...:

Valmorena 2015 Barbera d'Asti DOCG Incisa = G8/O10
Etna Rosso 2015 DOC Aítala = G10/O10

Sagt med ord: Valmorena levede op til hvad jeg forventede af en Barbera d'Asti, men jeg blev meget overrasket over dens duft og finesse. Etna Rosso levede op til, hvad jeg havde smagt af top-Etna Rosso og overraskede mig totalt med sin varme, sin næsten nordiske elegance og sin seriøse venlighed. Se om I kan sige det samme:

APROPOS BARBERA D'ASTI vs BARBERA D'ALBA

Jeg havde lovet at fortælle lidt om hovedforskellen på de to vine, som kommer fra samme drue. I det følgende ser jeg bort fra vigtige elementer som beliggenhed (bakke, dal eller slette), producent og fremstillingsteknik:

Barbera d'Alba har en produktion på omtrent tolv mio. flasker. Stille, frizzante, store fade, små fade, osv. Der findes mange fremstillingsmåder: tag derfor følgende med et - kvalificeret - gran salt. Hvis vi for sjov skulle bruge den gamle 20-skala, ville jeg sige, at generelt scorer Barbera d'Alba topkarakter for smag, frugtsyrlighed og drikbarhed. Det halter lidt hvad struktur (garvesyre) og "blødhed" angår. Også duften er behersket og på karakterbogen ville der stå hhv. 19-20 og 14-15. Til trods for de senere års mere og mere udbredte barriquelagring, har det været svært at bibringe barbera-vinene denne mulighed for et længere liv. Barbera fra Roero, som "ideologisk" sorterer under Alba, kan byde på en finere duft, men har ellers samme begrænsninger og kvaliteter. Barbera d'Asti (herunder Nizza og Monferrato) kommer fra et langt større område. Struktur, smag, frugtsyrlighed og den generelt opfattede harmoni er også til en 19-20, mens den ikke scorer mere end et 14-15-tal hvad garvesyren angår. Dette er et "minus" den deler med Alba, men da produktionen er dobbelt så stor (ca. 26 mio. flasker), er det ikke tilfældigt, at det er i Asti, at man har følt et opgraderings- og kvalificeringsbehov. Dette blev tilfredsstillet af salig Giacomo Bologna, der som den første - efter en rejse til Californien - tænkte på at lagre Barbera d'Asti på barrique (Bricco dell'Uccellone).

Netop i betragtning af at Barbera er hoveddruen i Asti, er det netop her, at vi finder de - smagsmæssigt - mest interessante variationer og eksperimenter, mens i Alba, er Barbera vigtig, ja, men den spiller andenviolin til nebbiolo, og det er kun ganske få producenter (fx. Conterno, Matteo Correggia, Schiavino, Vietti o.a.), der fokuserer på Barbera. Skal man resumere og ty til nogle gammeldags floskler, I må ikke.... citere mig for det, kan man vove påstanden, at Alba er maskulin og Asti er feminin....

Udover ovenstående Barbera d'Asti Valmorena 2015 har jeg på lager nogle skoleeksemplarer på en lidt mere ups! "maskulin" Barbera d'Alba 2013:

Ciao, Carlo