Kære Vinvenner

Vi starter med to billeder: de er, som man ved, nemmere at huske end en besked, der ligger gemt i mailens brødtekst og som ikke alle læser med det samme hele tiden og ja: jeg må indse, at der er (for jer) i livet vigtigere ting end ugemailen her:

men nu har speditøren lovet både scoopet CERVIDONI og den sublime (hvornår har jeg sidst brugt tillægsordet "sublime"?) tunfisk. Begge dele skulle komme på onsdag, men vent gerne til på torsdag med at afhente, da jeg holder lukket på onsdag, fordi et større firma har hyret mig til en smagning. De ved ikke bedre. Om tunfisk har jeg samlet en del salgssnak, fakta og et par opskrifter. De kan rekvireres vederlagsfrit ved blot at sende mig en svarmail med teksten "Thynnus" i Emne/Subject.

PIETRO OG DET ENKLE LIV

I realiteten skulle åbningsbilledet have været dette her:

Sagen er, at jeg skulle smage Pietro Majnonis nye årgange. Selvom hans Chianti er fra den tid, hvor man gerne drak vin solo, som selskabsdrik, på de italienske osteria, kroer, spisehuse, trattoria og alle de ydmydige hverdagssteder hvor folk mødtes, havde jeg ikke lyst til at træne mine bodegamuskler alene og uden mad. På den anden side gad jeg hverken vente på aftensmaden, det dedikerede tidspunkt for prøvesmagninger eller stå og lave mad. Nød lærer italiensk vinhandler at kokkerere og hvad har man så i køleskabet? En rest hjemmelavede æggefettuccine fra Spaghetti Martelli, lidt salvie fra tyrkeren, en kvart økologisk smør fra Thise og en gnalling Parmigiano Reggiano. Ja, en gnalling, fordi den rigtige Parmigiano Reggiano i lækre kiloportioner har I købt op, og der er ikke engang blevet noget tilbage til mig. Nå, men retten er lige så idiotprof som velsmagende. Når fettuccine'n er klar, sigtes vandet fra og de lægges til side. I stiller den samme gryde, som de har kogt i, på medium blus og smider et kvart pund smør og nogle salvieblade, som I har hakket godt i forvejen, ned i. Rør rask sammen og når smørret er lige akkurat smeltet, hældes fettucine'n ned i. Bliv ved med at røre rask til det hele siger "spis mig". Hæld på en tallerken, drys Parmigiano Reggiano på og så er I klar til at smage Pietros dejlige og folkevenlige økofrembringelser: Chianti 2016, Chianti Superiore 2015, Spareto 2016 og de sidste 120 bastflasker Superiore 2014. Spar nogle få skillinger på Pietros i forvejen fornuftige priser og forudbestil her:

Alle vine er lovet på lager uge 13/14, ihvertfald i god td før Påsken.

VINSMAGNINGER

Toscana-smagningen, der byder på hele trettiotte vine, begynder at være godt besat, mens I til gengæld er de sædvanlige museforsigtige, når det gælder Pinot Nero og Udkantsitalien den 24. marts. "Uha! vi putter ikke noget i munden vi ikke har smagt før...". Indrømmet: Barolo og de kendte navne trækker, men hvor er jeres vinnysgerrighed? Det er måske kun mig, der er lige som en hund efter nye vinoplevelser, glad for at smage nye vine, om de så kommer fra Serbien, Brasilien eller....Roma. Bortset fra det bliver jeg nok nød til igen at tage Valmorena Barbera d'Asti 2015 DOCG med: vinen har modtaget 92 points også fra det engelske vinblad Decanter efter at have modtaget samme vurdering fra Wine Spectator. Det bekymrer mig en del, at de to engelskprogede organer kan være så enige på hver sin side af Atlanterhavet. Vinen optræder i flere sammenhænge i webshoppen, så der er rigelig mulighed for at bedømme selv:

CARLOMAGNO

Kan I huske den gode CARLOMAGNO Chianti Classico? Jeg har "overtalt" Alessandro Palombo til at fylde hans gode Chianti Classico 2015 på 1,5 liters bast:

Ciao, Carlo