Kære Vinvenner,

Er det ikke skizofrent, at svinge fra Lambrusco til Barolo? Jo, måske lidt. Undertiden må jeg indstille hele mit apparat og mentale set up fra de brusende aftener i selskab med venner, sang, lasagna og Lambrusco til de lige så brusende aftener i selskab med venner, sang, lasagna og Barolo. Lige noget at blive rundtosset af, men jeg prøver at klare mig.

Mens Italiensk Vinfestival afvikles i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København, sidder jeg og svarer på to mails, der hver især spørger, ret rimeligt, om man kan mærke nogen forskel på vinene fra Cascina Cucco og dem fra Tenuta Cucco efter det nylige ejerskifte. Ja, det kan man da. Og det er hverken et spørgsmål om gammel vin på nye flasker eller alene om, at ny kost fejer bedst. Jeg har nu smagt flere gange alle de nye aftapninger og de nye årgange og har kun ét ord: bestået!

Naturligvis er der andre end mig, der har opdaget det og alle tre Barolo 2012 har fået topkarakter i Wine Spectator. Men siden hvornår har vi skullet vente på folk fra den anden side af verden for at fortælle os, hvad vi har i glasset? Jo, både producenten og jeg er glade for de 92/100 point, som alle tre Barolo har modtaget, men jeg havde vejret morgenluft allerede for flere måneder siden. Ved første slurk (dygtig dreng!)

BAROLO DI SERRALUNGA 2012 TENUTA CUCCO

Så er der spørgsmålet, om vinen er blevet dyrere under den nye "regering". Ja, men kun en smule. Piero Rossi Cairo har skelet til nabogårdenes priser og har lagt sig på linie med dem. Jeg har skelet lidt rundt til priserne herhjemme og har fundet ud af, at priserne hos Tenuta Cucco faktisk er ret tiltalende: jeg ønsker ikke at plage jer med en lang remse af navne og priser, men hvis I goggler "Barolo kr.", vil I kunne konstatere, at Barolo med præcis adresse og 92/100 ligger ret højere end de 175,- kr., som jeg forlanger af jer i forudbestilling og forudbetaling.

Snup derfor denne chance for at lægge i jeres kælder en rigtig god Barolo til en fornuftig pris:

FORÅRET

En lille parentes, der kunne se melankolsk ud men er det ikke: foråret er kommet og for de fleste er det måske noget naturligt. Efter vinteren kommer foråret, siden sommeren og så videre. For mig, for første gang i år iøvrigt, har de første lune dage givet mig den tanke, at det ikke er en selvfølgelighed at opleve foråret. Når man snart er otteogtres kan intet tages for givet: da jeg sagde til min fodboldkammerat, at jeg syntes han spillede meget fokuseret, sagde han, at "jeg spiller nu hver kamp som om det var min første og min sidste". Det gjorde mig glad, det svar.

Selvom et klart flertal af spillere på mit fodboldhold har et slet skjult ønske om at se min sidste kamp, forstået på den måde, at de ville helst se mig aktiv i andre idrætsgrene såsom bueskydning eller billiard, så har jeg det faktisk på samme måde når jeg spiller. Og på samme måde har jeg det, når jeg smager på en ny vin. Det skete forleden, da jeg modtog Paltrinieris Radice og Piria. Det er to, ja, Lambrusco, men måske skulle vi begynde med at omtale verdens sjoveste vin ved dens oprindelse, lige som vi gør med Pomerol, Saint Emilion, Margaux osv. Ikke alle Lambrusco er ens og der er store forskelle fra område til område og især fra producent til producent.

CRISTO

Paltrinieri bor i Sorbara og har vinjord i en af den af alle anerkendte topcru i Sorbara: Localitá Cristo. Ingen ved præcist, hvordan Guds søn er blevet involveret i Lambrusco, men alene det burde give lidt stof til positiv eftertanke....Nå: navnet stammer formodentlig fra et lille kors, der markerede det sted, hvor to veje mødtes. For cirka tyve år siden var firmaet Cavicchioli forudseende nok til at patentere "Vigna del Cristo" som etiket på en af deres rigtig gode Sorbara. Faktum er, at det er familien Paltrinieri, der ejer størstedelen af vinmarkerne. Deres vin fra denne veritable cru hedder RADICE ("Rod") og etiketten gengiver arealet, som det er opgjort i tinglysningsbogen. Radice er en af disse "nye" Metodo Ancestrale. Nye i gåseøjne, fordi metoden er den man brugte i sin tid, før de tekniske fremskridt tillod en sikker fremstilling og aftapning af Lambrusco.

RADICE er flaskelagret, med minimalt bundfald. Tør, saftig og med en ultrahvas finesse i smagen, der henleder tanken på de store mousserende vine, selvom Radice kun er "frizzante", perlende. Ideel...alene, som én på tørsten, og uundværlig til charcuteri og en god overraskelse til skaldyr. Prøvet på "spaghetti alle vongole": bestået! Har ikke prøvet den på østers, da jeg ikke ka li' østers, men de, der har prøvet det, besynger parringen.

Paltrinieri har sent prøver af alle deres vine, otte ialt, men jeg har udover RADICE valgt den anden Sorbara: PIRIA. Her er sorbara mildnet af 30% salamino. Stadigvæk tør, men lidt venligere, rundere. Anvendelsesområdet nogenlunde det samme som for Radice og oplagt som velkomstdrik og - også - solo.

PARMIGIANO REGGIANO

Fra og med 6. april kommer der en ny sending og der kan bestilles her:

De tørre Lambrusco er ideelle til Parmigiano Reggiano. Der er nogen af jer, der ikke har hentet deres forudbestilte klump parmesan, mens andre er gået glip af den, fordi de har bestilt for sent. Please kom og hent jeres bestilte Parmigiano fordi nej, jeg sælger den ikke videre: jeg spiser det hele selv!

Og apropos forudbestillinger og forudbetalinger:

HVORNÅR KOMMER DEN VIN JEG HAR FORUDBESTILT OG FORUDBETALT?

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/2253-status-over-forudbestilte-vine/

Ciao, Carlo