Kære Vinvenner

Før vi fordyber os i alle de andre åh så uundværlige herligheder, en lille reminder om fristen for forudbestilling af tre vine, der ligger i kategorien mellem "must" og "må ikke gå glip af":

Og fra stjernene til staldene: jeg har lige flyttet en del vine over i "regionen" Norwegian Blue. Se dem her og hvis I skal bruge et par flasker til madlavning "seek no further". Visse vinvenner har også dristet sig til faktisk at drikke vinene og der meldes ikke tilbage om ildebefindende. Endnu:

Når det er sagt, så skal der også være noget......

.......FOR VIDEREKOMNE

Og jeg taler ikke om den ortodokse, kanoniske opskrift på spaghetti carbonara. Jeg er begyndt at opgive den selvbestaltede mission om at redde en gastronomisk verden, der klarer sig udmærket uden min indblanding. Dog kom jeg tilfældigvis til at tale om carbonara med Renzo Tebano, den italienske sommelier-uddannede unge mand, der hjælper mig ved vinsmagninger og på lageret, når han har fri fra sin dansk undervisning. Renzo er fra Genova, en habil kok og kender alle hemmeligheder bag pesto, torta pasqualina og den veltilberedte lyk- saligørende "erbazzone". Hvad carbonara angår, er Genova dog en slags ingenmansland og ret langt fra Den hellige Femenighed: gricia, cacio e pepe, carbonara, arrabbiata og matriciana. Renzo vil fortælle mig, hvordan det gik med hans seneste forsøg på carbonara.

Jeg har sendt ham opskriften på "the real McCoy" og afventer referatet af hans anstrengelser. Til gengæld har han lovet at tilberede en "erbazzone", en ret som jeg tror vil fange an også i Danmark.

En drue, der har svært at fange interesse herhjemme, er cabernet franc. Kloge vinvenner er velkomne til at sende mig et par linier (med citationstilladelse) om deres erfaringer med cabernet franc. Fra min side forhåndskvitterer jeg med to årgange af en 100% cabernet franc fra Fattoria di Sorbaiano. Fra dengang man begyndte at fremstille supertoskanere i verdensklasse:

TIL ALLE OS ANDRE, EN VINDENDE TRIO:

Vinene kan naturligvis også bestilles hver for sig, men jeg anbefaler ovenstående testkasse til alle:

NYANSKAFFELSER:

På fransk lyder det altid meget bedre: "Pelure d'oignon" end på hhv. italiensk "pelle di cipolla" og dansk "løgskaller", men indikationen af farven er helt præcis. Det er den lyseste nuance af rosé, hvis farve strækker sig fra de sart lyse til de mørke cerasuolo (kirsebærfarvede). Bardolino er i forvejen kendt for sit lyse væsen, både når den er rød og her som rosé.

Den noget foruroligende blege farve gemmer dog på et væld af saftighed og jeg, der holder af rosé, kan kun varmt anbefale den til alle mine lidelsesfæller udi rosévin:

Brunello di Montalcino er her i den nye årgang 2012:

HVOR LÆNGE KAN LAMBRUSCO GEMMES ?

Spørg mig hellere: "Hvor hurtigt skal den drikkes?" Lambrusco er ikke en gemmevin, og vinhandleren her har ingen interesse i, at I gemmer hans vine. I det hele taget. Når det er sagt, så har spørgsmålet sin berettigelse og det har været oppe at vende flere gange. En af jer skrev i februar i år: "Hej Carlo, kan ikke huske købsdagen, trak og drak i sommers. Smagte udmærket. Efter ca. 7 år i køleskab. Mvh. PP." Vinen var en MUTINA og jeg forholdte sagen for producenten Anselmo Chiarli. Han svarede: "Det sker også for mig med de vine jeg har i kælderen i vort sommerhus på bjergerne, hvor temperaturen er konstant. Selv efter 2-3 år viser de intet tegn på "alderdom" i smagen og undtagelsesvis kun lidt fald i farven".

En god Lambrusco har på sin side både boblerne og den høje frugtsyre: begge virker konserverende og som sagt kan Lambrusco være perfekte at drikke, selvom farven er falmet lidt. Jeg har oplevet det samme fornyligt med en Mutina 2006, som jeg fandt i køleskabet i udestuen, der havde været lukket hele vinteren. Og igen under de vinsmagninger vi afholdt fornylig i marts måned, var der flere af gæsterne, der var glade for Dosage 30 fra La Battagliola, som er fra høsten 2014. Igen: jeg vil ikke sige, at nu er Lambrusco blevet en "vin de garde", en gemmevin, men der er heller ikke nogen grund til at kyle tre fire år gamle Lambrusco væk, før man har smagt på dem.

Der er få flasker tilbage af Dosage 30 fra La Battagliola og lige nu smager Dosage 15, den tørrere udgave, bedre end den nyaftappede 2016, som også er på lager. I forhold til Chiarli og Tirelli, som har været i gang med Lambrusco siden hhv. 1860 og 1860, har La Battagliola kun en halv snes år på bagen. I denne korte periode har de dog formået at skaffe sig et navn som kvalitetsproducenter og fremstiller to Lambrusco fra Grasparossa druen, som måler sig med de bedste i distriktet. De har en meget informativ hjemmeside og sender på markedet få tusind flasker om året med druer fra deres egne vinmarker. Blandt disse den hvide "Le grand Pignol" af druen pignoletto, kendingsdruen for bakkerne omkring Bologna og nu udbredt over stort hele Emilia Romagna.

Ciao, Carlo

HVORNÅR KOMMER MIN VIN ?

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/2253-status-over-forudbestilte-vine/

HVORNÅR KAN JEG HENTE MIN VIN ?