Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

24.05.2017 En Barbera d'Asti til 82 forskellige retter

Kære Vinvenner,

Øvelsen er nem: det er nok at referere andres ros og salget er hjemme. Ta' for eksempel den dejlige Valmorena. Den har fået 91/100 points i engelske Decanter og 91 hos Robert Parkers "Wine Advocate". Dog kender I min indstilling til pointvældet: et godt fingerpeg, der skal testes mod så mange som mulige andre kilder (jer, helst) og meninger (som regel...min egne). Research, dvs at prøve at finde ud af, hvordan en vin har klaret sig rundt omkring i verden, er ikke bare nyttig men også sjov.

"82 PAIRINGS"

Vi drak en halv flaske Valmorena 2015 mandag aften til en risret med kål, oliven og ristede pinjekerner. Perfekt. Vinen var kølig, fordi "nogen" havde puttet den i køleskab, ved en fejl. Jeg tog den ud en lille halv time før og må sige, at temperaturen var perfekt, sikkert også fordi det var en af de gode forårslune majdage, hvor man begynder at sætte pris på kølige vine. "Det er den perfekte allrounder" - tænkte jeg. Sådan er Barbera d'Asti som regel: en vin der er skabt til at kunne ledsage maden. Være "et led" af maden: side om side, uden at lægge sig over eller under det man nu har på tallerkenen. Hverken overdøve maden eller være ligegyldig drikkevare. Samme tanke må have haft den eller de, der skriver den meget grundige websside i SAQ, det canadiske alkoholmonopol i delstaten Quebec.

Fra "all dressed pizza" til "kyllingespyd" "cannelloni" og "jambalaya" er der hele toogfirs retter, der ville have glæde af denne Valmorena Barbera d'Asti 2015. Det må kvalificere Valmorena som "allrounder". Vinen holder 14% i alkohol, hvilket gør den kampklar til de sværere grillretter som porchetta, flæskesteg og kalve- og lammechops, uden dog at vinen på nogen måde opfattes tung. Der er en del dejlig frisk frugt, der støtter sig til alkohol'en og smelter sammen med den - på en perfekt måde. Det er denne tiltalende balance, der har skaffet Valmorena de høje pointtal. Stil den ikke i køleskabet, men drik den gerne kølig, til alt og gerne også solo:

Har I en fest på vej, eller vil I sikre jeg en god forsyning af et sikkert træf af en vin sommeren igennem, er der gratis fragt ved køb af 24 flasker:

Naturligvis vil jeg skænke Valmorena også på Københavns Roklubs vinsmagning den 31. maj:

MOUSSERENDE

Og nej: her taler jeg ikke om Lambrusco - som teknisk set kun er perlende ("frizzante"), selvom der efterhånden findes flere og flere, der fremstiller mousserende udgaver af Lambrusco som fx Paltrinieris LARISERVA, Chiarli's QUINTOPASSO og Sorelle Schiavi's røde RONDINI. Nej, her taler jeg om "regulære" mousserende vine fremstillet efter både "metodo classico" og efter "charmat metoden". Metodo Classico er den samme metode, som anvendes for at fremstille Champagne, mens ved "Charmat" (eller Martinoti eller Cuvé Close) sker gæringen i en mere eller mindre stor beholder af rustifri stål over en længere eller kortere periode, som sjældent overstiger de tolv måneder.

PÅSTANDEN

Jeg har tit, altid, faktisk, sagt at de bedste italienske mousserende hører til de bedste mousserende i verden. Ingen nævnt ingen glemt. Nu vil jeg sætte smag for sagn på sagen og har strikket sammen en MOUSSERENDE KASSE til de vinvenner, der er glade for fine perlende vine fremstillet efter Metodo Classico og kun tror at....:

Kimser I af de fine Metodo Classico, kan I altid finde drikkeglæde og åbne arme i den ydmydige Lambrusco. Det er ikke 21 Lambrusco, der bliver skænket men 22, da Chiarli også sender sin nye økologiske Grasparossa. Vi maler Allers atrium rødt og hvis vejrguderne er med os, trækker vi ud i solen. Bestil jeres billet nu og glæd jer til en lærerig smagning i selskab med verdens sjoveste vin og lækkerier fra Parma & Pasta:

PARMIGIANO ALARM !

Til forskel fra gode Barolo, holder Parmigiano Reggiano ikke evigt. Min kone, mine fire børn og fire børnebørn og jeg, vi er helt vilde med "Ostenes Konge": HVIS I IKKE HAR HENTET jeres Parmigiano, giv besked nu. Det er svært for familien Merolli at holde fingrene fra den!

Ciao, Carlo

HVORNÅR KOMMER MIN VIN ?

HVORNÅR KAN JEG HENTE MIN VIN ?

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

IDAG :onsdag den 24. maj: 14:00 til 17:00
torsdag den 25. maj: Kr. Himmelfart: åbent efter forudgående aftale
fredag den 26. maj: 14:00 til 17:00
lørdag den 27. maj: LUKKET
søndag den 28. maj: 14:00 til 17:00 Vinsmagning på lageret
mandag den 29. maj: LUKKET
tirsdag den 30. maj: 14:00 til 17:00
onsdag den 31. maj: LUKKET: Vinsmagning Københavns Roklub

WEBSHOP!

WEBSHOP