![]() |
Det nærmeste jeg er kommet til denne vin, er at se på det samme billede, som I ser på her. Hvis jeg er næsten sikker på, at billedet er fotoshoppet, så er jeg endnu mere sikker på, at vinen er det ikke. De fleste af jer kender Pietro Majnoni's hæderlige håndelag og jeg kunne ikke lade være med at bestille hans nye vin, en rosé, ubeset og ubesmagt, da jeg fik følgende mail: "Ciao Carlo, her på falderebet: i år har jeg prøvet at fremstille en rosé fra ciliegiolodruen og jeg har aftappet ca. 1400 flasker af den. Det er en atypisk rosé, fordi den er ret alkoholholdig (14%), mere 'cerasuolo' end rosé men derfor også mere saftig. I eftermiddag fik jeg en åbenbaring: det er en vin for danskerne! Måske er det noget vrøvl, men skal jeg ikke sende dig nogle karton af den sammen med den 2 liters bastflaske, der bliver hentet af speditøren i denne uge?"
Jeg har arbejdet med Pietro i snart tredive år, har tillid til hans arbejde og har derfor bestilt vinen hjem. Kun tredive karton, til at starte med. Hvis I har lige så meget tillid til mig og til ham, bliver I belønnet med en lavere pris, der gælder indtil vinen er på lager uge 24 eller senest 25.
Navnet kommer fra druens aroma, der minder meget om kirsebær (ciliegia, på italiensk). Druen og vinene har fået en renaissance de sidste år på bølgen af den interesse, som forbugerne har vist de "autoctoni", de "indfødte" italienske druer, en reaktion, især i Toscana, til den flerårige dominans og anvendelse af merlot, cabernet sauvignon, cabernet franc, syrah osv.
Hvor "autoctono" ciliegiolo er, kan der diskuteres meget om, da vinen menes importeret fra Spanien i slutningen af 1800-tallet. Druen bruges som regel som komplementær drue i andre, især i de toskanske Maremma-vine, men der findes også udmærkede vine af 100% ciliegiolo. Pietro Majnon bruger ciliegiolo i sin Chianti Superiore og i den folkekære Tíntero.
![]() |
Tíntero iøvrigt har jeg ikke sat på tilbud i lang tid nu, fordi den som sagt er "folkekær". Det betyder, at I køber den uden videre incitament fra min side. Navnet fortæller dem der kender toskansk dialekt, at vinen er en blanding af forskellige druer, et "gadekryds" som etiketten også viser. Druerne er: dolcetto 25 %; malvasìa nera 25 %; sangiovese 25%; ciliegiolo 12%; pugnitello 12%. Såvidt jeg ved, er den den eneste vin i Toscana, der indeholder dolcetto druen. Det skyldes en fejl fra planteskolen engang i halvfjerdserne, en fejl som vi nu nyder godt af, da den giver vinen sit dejlige særpræg. Tintero er en allround allweather vin: det var Tintero, som Pietro serverede som husets vin lige fra fadet dengang han havde en "trattoria" ved siden af gården. Selvom alkoholstyrken er blevet højere pga. drivhuseffekten, gør dolcetto Tintero stadigvæk til en læskende sag, der gerne må nydes afkølet. Tintero kommer i den for "trattoria'ernes"...traditionelle mål: en liters karaffel - nu en liters flaske. Bestil den her:
Til Tíntero og til sin basis Chianti bruger Pietro også små portioner af en drue I burde stifte bekendtskab med: den sjældne, toskanske PUGNITELLO. Jeg har før skrevet om den og sande vinelskere ville gøre sig selv en tjeneste ved at prøve den. "Hvordan smager den?" Den ligner ikke andre toskanske vine og hvis jeg skal tilnærmelsesvis give en idé, vil jeg sige et sted mellem en god ung Brunello og en moden Morellino. I kan naturligvis købe den årgang, der tiltaler jer mest, alt efter om I bedre kan li' unge eller modne vine, men jeg vil anbefale testkassen, fordi den straks giver en idé om vinene som henholdsvis unge og modne:
![]() |
< Forrige | Næste > |
---|